;

Foto: Illustrationer: Bo Bøjesen 1950 og 1957

Foto: Illustrationer: Bo Bøjesen 1950 og 1957

BL's historie

06. maj 2019

Det hele startede med en tragedie. Mange tusinde mennesker døde i forbindelse med koleraepidemien i København i 1853.


Årsagen til sygdomsudbruddet var ekstremt dårlige boligforhold for den dårligst stillede del af befolkningen. Tragedien og de dårlige boligforhold tændte en stærk social indignation, som også rodfæstede sig blandt borgere i de bedre stillede klasser. En indignation, der fik lægeforeningen til at opføre de første boliger til boligsociale formål på Østerbro, København.


I 1880 stiftede arbejderbevægelsen de første byggeforeninger, der blev starten på den almene boligsektor. I 1919 stiftede bygge-boligforeningerne en interesseorganisation, der skulle varetage interesserne i forhold til myndigheder, regering og lovgiverne. BL var født.


1853 SÅDAN STARTEDE DET

I sommeren 1853 blev København ramt af en voldsom koleraepidemi. I løbet af få måneder døde knap 5.000 mennesker af sygdommen. Epidemien skyldtes ekstremt dårlig hygiejne. Afføring flød i gaderne, og døde dyr sejlede i kanalerne. Boligforholdene for underklassen var horrible. Myndighederne accepterede en boligstandard, hvor der kun var to og en halv til tre kvadratmeter gulvplads per beboer. Det svarede til, at der i en moderne lejlighed på 80 kvadratmeter måtte bo over 20 personer. Og dengang indeholdt en bolig selvsagt ikke faciliteter som rindende vand og toiletter. Selv koleraepidemien fik ikke staten til at stramme grebet om boligmarkedet. I stedet tog læger og folk fra overklassen med social indignation initiativ til at bygge de første boliger, som skulle højne standarden for underklassen. Brumleby på Østerbro er blandt de første boliger, der blev rejst, for at sikre et bedre liv for underklassen. MINDRE END 3 M2 PR. BEBOER.


1880’ERNE DE FØRSTE BYGGEFORENINGER
Arbejderklassen begyndte at organisere sig i byggeforeninger, og staten gav langsomt – uden at det rakte langt – de første økonomiske bidrag til at forbedre boligstandarden for underklassen. Men initiativerne fyldte ikke meget i en tid, hvor byerne – især København – var i en befolkningseksplosion grundet industrialiseringen. Boligmassen blev med stor overvægt rejst af private bygherrer.


1912 DE FØRSTE ALMENE FORENINGER
For første gang italesættes og praktiseres ideen om, at boliger kan rejses med et almennyttigt sigte. Altså boligområder, der kan bebos af forskellige klasser. De første boligforeninger med almennyttigt sigte stiftes. Deres organisering bliver i de to første årtier af det nye århundrede stærkere, hvilket giver dem en stærkere stemme i forhold til lokale myndigheder. Uden på nogen måde at blive dominerende bliver andelen af nybyggeri af boliger med socialt sigte gradvist øget.


1919 BL BLIVER TIL
Det står klart, at den spirende sociale-almene boligbevægelse har et behov for at tale med en stærkere stemme i forhold til staten og andre centrale myndigheder. Den 22. februar 1919 samles repræsentanter fra 24 boligforeninger på Københavns Rådhus. Tilsammen har de 24 foreninger 2.500 lejligheder. De vil danne en forening, der skal arbejde for egne og beboernes interesser. Foreningen skal søge indflydelse på den førte bolig- og socialpolitik. For at opnå størst mulig indflydelse skulle foreningen søge samarbejde med andre organisationer, som interesserer sig for boligsagen. Foreningens navn blev Fællesorganisationen Af Almennyttige Danske Boligselskaber (herfra Fællesorganisationen). En af de første sager, som den nystiftede forening fik indflydelse på, var det første ministerielle cirkulære om almennyttigt byggeri.


1922 STATENS BOLIGFOND
I stedet for hidtidige støtteformer til det sociale byggeri oprettes Statens Boligfond. I stedet for tidligere, hvor bygherrerne selv skulle indhente lån, udstedte Statens Boligfond lån i form af obligationer, som de almene boligorganisationer selv skulle afsætte på markedet.


1927 BUMP PÅ VEJEN
Loven for Statens Boligfond udløber og bliver ikke fornyet før i 1929. Det sætter dog gang i byggeriet. 550 BOLIGER OPFØRES


1933 DEN STORE SOCIALREFORM
Krakket på børsen i USA præger i den grad også Europa, der er ramt af økonomisk depression. Det medfører blandt andet stor arbejdsløshed. I Danmark er der 45 procent arbejdsløse. I Danmark vælger man at bekæmpe krisen ved at skabe vækst. Derfor vedtages historiens mest omfattende socialreform – det såkaldte Kanslergadeforlig. Det slåes blandt andet fast, at boligbyggeri på linje med brobyggerier og andre offentlige anlægsprojekter var et konjunkturudlignende instrument. Og der blev afsat 30 millioner kroner til opførelse af boliger for mindrebemidlede. Desuden kunne der ydes lån til boligforeninger, hvis vedtægter var godkendt af Indenrigsministeriet.


1933 BOLIGEN
Fællesorganisationen udgiver det første nummer fagbladet Boligen, som siden er udkommet regelmæssigt til og med det nummer, du sidder med her.


1938 BØRNERIGE FAMILIER
Efter henvendelse fra blandt andet Fællesorganisationen vedtages loven om støtte til byggeri for børnerige familier. Derudover vedtages en række love om byplanlægning og sanering, som får stor betydning for den almene boligsektor.


1940 2. VERDENSKRIG
Krigen kommer til Danmark, og besættelsesmagten stillede pludselig krav til blandt andre de almene boligorganisationer om eksempelvis luftværnsforanstaltninger. Her spillede Fællesorganisationen en vigtig rolle med rådgivning og bistand. 1940-1945 15.000 NYE LEJLIGHEDER FULDFØRES I KØBENHAVN.


1941 BYGGEUDVALGET
Danmark ledes af en samlingsregering. Indenrigsminister Knud Kristensen nedsætter et byggeudvalg.


1945 DET FREMTIDIGE BOLIGBYGGERI
Regeringens byggeudvalg udgiver kort efter besættelsens afslutning en betænkning om det fremtidige boligbyggeri. Her står der blandt andet, at almene boligorganisationer ofte er bedre end private bygherrer til at opføre boligbyggeri i større enheder.


1947 EGET MINI STERIUM
Byggeriet og driften af boliger får sit eget ministerium, da Ministeriet for Boligvæsen og Byggeri oprettes. Fællesorganisationen har nu en egen direkte modspiller.


1948 EFFEKTIVISERING
Der er behov for at rationalisere både processer i produktion og arbejdsgange i byggeriet. Efter pres fra blandt andet Fællesorganisationen oprettes Statens Byggeforskningsinstitut. Efter få år lanceres blandt andet det første elementkøkken, der blandt andre er skabt i et samarbejde imellem Statens Byggeforskningsinstitut og Fællesorganisationen.


1950 BRANCHEORGANISATION
Fællesorganisationen bliver også en brancheorganisation. I 1950 var organisationen således medarrangør af en stor landsudstilling i København.


1958 STATSGARANTI ERSTATTER STATSLÅN
Boligstøtteloven erstattes af ”Lov Om Boligbyggeri”. Statslånene nedtrappes og forsvinder. I stedet gives der statsgaranti for de lån, de almene boligorganisationer optager på det private boligmarked.


1963 BEBOERBLADET
Udviklingen af beboerdemokratiet begynder at tage fart. Derfor beslutter Fællesorganisationen i 1963 at udgive Beboerbladet, der er udkommet lige siden.


1966 LANDSBYGGEFONDEN
Som led i et stort boligforlig vedtager Folketinget en etablering af Landsbyggefonden. Der blev også vedtaget en social boligsikring baseret på forholdet imellem husstandsindkomst og boligstørrelsen.


1970 BEBOERDEMOKRATIET
I 1970 blev det på opfordring fra både Fællesorganisationen og Lejernes LO vedtaget af Folketinget, at hver boligafdeling kunne vælge en afdelingsbestyrelse, som kunne føre tilsyn med afdelingens drift.


1972 FÆLLESORGANISATIONEN BLIVER TIL BL
På Fællesorganisationens kongres bliver det besluttet, at organisationen skal ændre navn til Boligselskabernes Landsforening.


1973 OLIEKRISEN
Samfundet sættes i stå, da oliekrisen kradser. Det bliver starten på en lav kon junktur, der blandt andet medfører højere arbejdsløshed. Den almene boligsektor blev hårdt ramt, da man var midt i opførelsen af de store plan-bebyggelser med store og relativt dyre lejligheder. Mange af de nybyggede boliger kommer efterfølgende til at stå tomme i lang tid. Og flere byggerier reduceres i omfang. BL udviser rettidig omhu under oliekrisen. Mens andre mangler olie eller må betale for dyrt for den, indkøber BL en stor mængde til en – tidspunktet taget i betragtning – fordelagtig pris.


1976 HVIDBOGEN
Skaden var sket for de boligafdelinger, der havde opført de store og dyre familieboliger i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne. Stadig flere boligafdelinger kom i økonomiske problemer. Huslejen i de nye bebyggelser var høj, efterspørgslen på alme ne boliger var lille, og de børnefamilier, der have mulighed for at købe en ejerbolig, valgte de almene boliger fra. En boligpolitisk hvidbog advarede i 1976 om, at almene bebyggelser var ved at udvikle sig til bosteder for beboere, der befandt sig på laveste trin i det sociale hierarki.


1984 BEBOERDEMOKRATIET
Det vedtages ved lov, at beboerne i de almennyttige boligorganisationer har ret til at overtage et flertal af pladserne i organisations bestyrelserne.


1985 SAMSPILSRAMTE BOLIGOMRÅDER
En rapport fra det såkaldte Winther-udvalg konkluderede, at der var sket en stigende social opdeling på boligerne.



1986 BYGGESKADEFONDEN ETABLERES
En sag med et utæt tag i Albertslund-Syd satte allerede i 1970’erne politisk fokus på de mange byggetekniske problemer, som mange almene byggerier blev opført med. i 1978 blev der vedtaget en lov, der gav staten mulighed for at give økonomisk støtte til at udbedre byggeskader. Der var dog så mange byggeskader, at politikerne søgte en ordning, der kunne reducere statens involvering. Det førte til etableringen af Byggeskadefonden.


1993 BYUDVALGET
Regeringen nedsætter Byudvalget, som skal arbejde med de problemer, der er fokus på efter rapporten fra Winther-udvalget. Opdraget er at udvikle modeller for helhedsindsatser, der reducerer antallet af socialt udsatte beboere og koncentrationen af etniske minoriteter. For at finansiere indsatserne, der tæller både boligsociale indsatser og fysiske forbedringer, vedtages i 1994 en ny omprioriteringslov.


2002 FORSLAG OM TVANGSSALG
I januar 2002 nedsætter regeringen et embedsmandsudvalg, som skal forberede en lov, der skal gøre det muligt for almene beboere at købe den bolig, de bor i. Der sås så stor tvivl om projektet blandt politikerne, at BL havde sagen i Højesteret, der med stemmerne fem imod fire afgjorde, at salgsloven ikke var i strid med grundlovens ekspropriationsbestemmelse. Loven har siden kun medført salg af ganske få boliger.


2011 DET BREDE BOLIGFORLIG
Efter der i flere år havde været skruet betydeligt ned for den politiske vilje til at lade Landsbyggefonden investere i nødvendige renoveringer, var der opstået en betydelig kø af ansøgninger i Landsbyggefonden til renoveringsstøtte.  vzBoligforliget i 2011 blev et afgørende vendepunkt. Allerede i november samme  år kunne  Landsbyggefonden yde tilskud til en samlet renoveringsramme på over 10 milliarder kroner.


2018 PLAN TIL BEKÆMPELSE AF PARALLELSAMFUND
I løbet af efteråret vedtager Folketinget en række love, som skal bekæmpe fortsat dannelse af det, regeringen kalder ghettoer og parallelsamfund. Mest vidtgående er vedtagelsen om, at 60 procent af familieboligerne i 15 byområder enten skal omdannes, sælges eller nedrives.



Fagbladet Boligen nr. 3 - 2019 - 2. sektion