Indeklima bliver den næste store opgave

Gennem den seneste årrække er der kommet fokus på energieffektivitet ved renoveringer i den almene boligsektor.

Det er sket sideløbende med indførelsen af energimærkning, der viser bygningers beregnede energiforbrug. Energimærkningen giver desuden et overblik over de energimæssige forbedringer, som er økonomisk fornuftige.

Nu bliver der arbejdet på at udvikle et redskab, der på samme måde kan give et indtryk af boligers indeklima. Udviklingen er led i det såkaldte REBUS-partnerskab om mere effektive og bæredygtige renoveringer.

”Et godt indeklima har gevinster på mange niveauer – blandt andet i forhold til beboernes fysiske og psykiske velvære,” siger Martha Katrine Sørensen. Hun er sektionsleder i Bygninger og Miljø på Teknologisk Institut og projektleder af REBUS.

”Øvelsen består i at afbalancere hensyn til energiforbrug med hensyn til indeklima,” oplyser hun.

Hvis for eksempel en bolig er meget tæt på grund af nye vinduer, kan det påvirke indeklimaet i uheldig retning, hvis der ikke etableres øget ventilation.

Redskabet er i første omgang tiltænkt etageejendomme og kan siden udbredes til andre typer af bygninger såsom villaer, kontorer og skoler.

”Styrken er, at det vil være muligt at sætte et mål på indeklima, og således kan det fungere som et redskab i dialogen mellem bygherrer og beboere ved renoveringer,” siger Martha Katrine Sørensen om det såkaldte IV20-værktøj.

En beregningsmodel

Indeklimaværktøjet er i virkeligheden en beregningsmodel, som giver mulighed for at vurdere indeklimaet i en bygning før renovering ud fra en række oplysninger om blandt andet bygningens konstruktioner og installationer kombineret med en besigtigelse på stedet. Niveauet af dokumentation er minimeret. Det er ikke nødvendigt at inddrage dyre sensorer og anden teknologi.

Værktøjet kommer med en indikation af, hvordan renoveringen kan forbedre indeklimaet - afhængig af valget af ændringer af vinduer, isolering, loftsmateriale og andet.

”Det er potentialet, der vises,” fastslår Martha Katrine Sørensen.

Prognosen synliggør mulighederne for at gøre noget i en bygning, og det medtager ikke beboernes indvirkning på indeklimaet gennem deres adfærd. For eksempel er det skidt for indeklimaet, hvis de tørrer tøj i stuen eller stopper ventilationsåbninger til.

Selve modellen er udarbejdet REBUS-partnerskabet under ledelse af Tine Steen Larsen, lektor på Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet. Hun fortæller, at hensigten er at kunne give indeklimaet karakter på en skala fra A til G på samme måde som ved energimærkningen.

Fire hovedområder indgår ligeligt i vurderingen, nemlig temperaturforhold/træk, luftkvalitet/ventilationsmuligheder, dagslys/udsigt og støj/akustik. Brugernes muligheder for at lave justeringer i boligen bliver også vægtet.

”Vægtningen til modellen er lavet på basis af et spørgeskema til byggebranchen og passer meget godt med vores egen vurdering af, hvor vigtige de forskellige parametre er indbyrdes,” siger Tine Steen Larsen.

Hun tilføjer, at aspekter såsom udsyn og indkig (”kan andre kigge ind til dig”) er nye faktorer sammenholdt med en traditionel indeklimadefinition, og der er enighed om, at også disse har betydning for sundhed, komfort og velbefindende i en bolig.

Beboernes oplevelse

Udviklingen af IV20-indeklimaværktøjet suppleres af en spørgeskemaundersøgelse blandt beboerne i to almene boligorganisationer, der deltager i REBUS-partnerskabet. Det er Frederikshavn Boligforening og Himmerland Boligforening, der stiller bygninger til rådighed til indeklimaprojektet.

Beboerne skal gengive deres oplevelse af det nuværende indeklima, og der bliver en ny runde med spørgeskemaer efter en renovering.

”Hensigten er at koble det vurderede indeklima med det oplevede indeklima og således perfektionere værktøjet,” siger Martha Katrine Sørensen fra Teknologisk Institut.

Viser følger af forskellige valg

De to almene boligorganisationer hilser indeklimaværktøjet, der foreløbig findes i en betaversion, velkommen.

Brian Thomsen, projektleder og energispecialist i Frederikshavn Boligforening, oplyser, at boligorganisationen efter en stor satsning på energieffektivitet, der har mindsket klimaaftrykket og gjort det billigere end ellers at være beboer, er parat til at rette blikket mod indeklima.

”Vi vil være de mest indeklimavenlige,” siger Brian Thomsen.

Han nævner som problemfelter overophedning, fordi bygninger er blevet meget tætte, støj fra tekniske installationer og genklang fra trappeopgang og naboer.

”Med værktøjet er det muligt at være på forkant ved renoveringer og foretage informerede valg sammen med rådgiverne. Værktøjet kan også bruges til at synliggøre valgmuligheder ved renoveringer over for beboerne,” siger Brian Thomsen og understreger, at administration og beboere har samme mål om at skabe de bedste lejligheder til den billigste pris.

Den næste forventede store renovering i Frederikshavn Boligforening er Koktved-afdelingen nær centrum, der har 102 boliger. Her ventes en helhedsplan at være klar i løbet af 2-3 år.

Også i Himmerland Boligforening i Aalborg viser det foreløbige bekendtskab med indeklimaværktøjet, at det kan bruges til at anskueliggøre konsekvenserne af forskellige valg i et renoveringsprojekt.

For eksempel kan et stort vinduesareal, som giver en flot udsigt, øge varmen rigeligt i boligen, fortæller Ramus Hjorth, projektleder i Himmerland Boligforening. Der er beslutninger at træffe.

”Man kan få kortlagt en bygning, der skal renoveres, med henblik på indeklima. Det skaber et grundlag, så byggeudvalg og beboere taler samme sprog som arkitekter og ingeniører,” siger Rasmus Hjorth.

Indeklimakvalitet som lovkrav

IV20-indeklimaværktøjet ventes at være helt færdigt i første kvartal 2020. Mærkning af indeklima og dermed værktøjet får hjemme i et indeklimasekretariat, som REBUS-partnerne er ved at udvikle. Sekretariatet placeres hos Teknologisk Institut i Taastrup vest for København, og det skal blandt andet sikre uddannelse af konsulenter og kvaliteten af mærkningen af indeklimakvalitet.

Sekretariatet skal også medvirke til, at der kommer kendskab til det, og at det får udbredt anvendelse.

""Dermed sikres validitet i brugen af værktøjet,” siger Martha Katrine Sørensen fra Teknologisk Institut.

Det er også planen at udvikle en guide til almene boligorganisationer og andre bygherrer om, hvordan de stiller krav om optimering af indeklima i forbindelse med udbud.

”Vi ser mærkningen af indeklimakvalitet som en frivillig ordning, som forhåbentlig kommer med i Bygningsreglementet på længere sigt,” siger Martha Katrine Sørensen.


...................................

Andre elementer i REBUS-partnerskabet

REBUS er en sammenskrivning af Renovating Buildings Sustainably. Det er et partnerskab, der samler alle led i byggeriet med henblik på at fremme mere effektive og bæredygtige renoveringer.

Flere af landets største virksomheder og vidensinstitutioner står bag projektet, som også har deltagelse af to almene boligorganisationer, nemlig Himmerland Boligforening og Frederikshavn Boligforening.

Foruden indeklimaværktøjet er REBUS i gang med at udvikle og demonstrere:

* Strategiske organisationsformer i forbindelse med renoveringer. Hertil hører et udbudskoncept, et videnkatalog og en guide. Foreløbig har de almene boligorganisationer KAB og FSB etableret den slags strategiske samarbejder.

* Industrielle facadeløsninger med fokus på effektive byggeprocesser, der skal sikre billigere og bedre facaderenoveringer.

* Digitale modeller til at måle en bygningens performance i forbindelse med renoveringer. En af dem er REBUS Connect, der kan indsamle og tolke bygningsdata og sammenholde projekteret og faktisk energiforbrug. En anden af modellerne er den såkaldte totalværdimetode, som giver mulighed for at vurdere værdien af aktiviteterne med hensyn til sundhed, tryghed og andre ønskede effekter forud for et renoveringsprojekt.

Det overordnede mål er 50 procent lavere energiforbrug, 30 procent mindre ressourceforbrug og 20 procent øget produktivitet.

REBUS er et fireårigt projekt og ventes afsluttet sidst i 2020. Finansieringen kommer fra partnerne samt Innovationsfonden, Realdania og Grundejernes Investeringsfond.

Læs mere om REBUS