Indblik: Velkommen til Vreewijk

Vreewijk ser idyllisk ud i efterårssolen, når folk cykler over kanalerne på de lave broer. Rækkehusene har små forhaver og store vinduer ud imod gaden, der ofte er pyntet med skilte som ”Home sweet home”. Det er et næsten hundrede år gammelt socialt boligbyggeri, der består af over 7.000 rækkehuse med omkring 14.000 beboere. Kvarteret ligger i den sydlige del af Rotterdam og blev bygget, for at arbejderfamilier skulle få gode boliger, køkkenhaver, lys og luft.

En gruppe hollandske forskere undersøgte i en rapport fra 2012, hvordan det påvirkede beboerne i Vreewijk, at knap 200 personer fra nedrevne boligområder flyttede ind i de små toetagers rækkehuse fra 2007 til 2009.

Beboerne fortalte dengang, at de nytilkomne forringede beboersammensætningen og forholdet imellem beboerne. De gav også de nye skylden for, at kriminaliteten steg, og at der blev mere rodet og beskidt i kvarteret. Fagbladet Boligen har besøgt Vrewijk for at høre, hvad beboerne siger i dag.

56 år i kvarteret

En af beboerne er André van Well, der på frivillig basis passer kontoret for Vreewijks sammenslutning af lejere. Han flyttede til Vreewijk som otteårig og har boet 56 år i det samme hus.

”Politikerne skaber nye ghettoer. De river billige boliger ned, og så kommer der folk og bor her, som du ikke vil have skal komme,” siger han.

André van Well kender ikke forskningsrapporten fra 2012, men han regner med, at den blev lavet, da der netop var nedrevet et nærtliggende boligområde, der var blevet bygget som nødboliger efter Anden Verdenskrig, hvor Rotterdam blev totalbombet.

”I det boligområde var det wild west, og beboerne havde heste i baghaven og gjorde, som det passede dem,” siger han og tilføjer, at beboersammensætningen har ændret sig de senere år.

Han mener især, det skyldes en lovændring fra omkring samme tidspunkt, som undersøgelsen blev lavet, der betyder, at 90 procent af alt socialt boligbyggeri i dag skal udlejes til personer med lav indkomst. Det er Karin Lewis enig i. Hun arbejder også frivilligt på kontoret og har boet 19 år i Vreewijk. Hun bor i en gade, der ligger tæt på nogle huse, hvor flygtninge ofte placeret.

”De prøver at undgå alting, skole og arbejde, og de er tit syge, så de kan få så mange gratis penge som muligt og gøre så lidt som muligt for dem,” siger hun.

Hun oplever, at hendes gade er blevet mere udsat for kriminalitet de senere år. Der bliver brudt ind i biler og huse og stjålet tasker.

Mindre tolerante

Forskerne konkluderede i undersøgelsen, at beboernes negative holdning til de genhusede beboere hang sammen med, at de fleste i Vreewijk var født i Holland og havde et tæt forhold til hollandske værdier. De var mindre tolerante end i mange andre kvarterer og anså beboerne fra det nedrevne kvarter og ankomsten af ikke-vestlige beboere for en trussel.

I Rotterdam er halvdelen af indbyggerne født i udlandet eller har en forælder, der er det. Det er også en by med mange nedrivninger og store kvarters-omdannelser bag sig. Og der er flere på vej. Rotterdams politikere ønsker at nedrive op imod 20.000 billige boliger. De skal især erstattes af dyrere boliger, der er 

møntet på middelklassefamilier. Nedrivningerne er begyndt i andre dele af byen.

”Hvis du nedriver billige huse og bygger dyre, så er du nødt til at slippe af med de folk, der ikke kan betale de nye, dyre boliger. De bliver nødt til at flytte til områder i udkanten af byen, hvor de har deres egne problemer i forvejen,” siger André van Well.

Karin Lewis er bekymret for fremtiden.

”Jeg er bange for, at udlændinge skal overtage hele landet,” siger hun.

Aggressioner

Udenfor på gaden er en kvinde med sort eyeliner på vej ind bag hækken, men hun stopper op og fortæller, at hun gerne vil flytte fra kvarteret. Der er for mange konflikter imellem naboerne, mener hun. For mange aggressioner.

I en anden gade er en ung kvinde ved at lære sin datter at gå. Hun vil ikke fotograferes, men fortæller, at hun ikke ved meget om de andre beboere. Hun siger, at husene er fugtige, men at hun ikke tænker på at flytte, selvom det ikke er så godt for børn. Hvor finder man ellers et hus med have, som er til at betale i Rotterdam? spørger hun.

Lidt længere henne i den samme hyggelige, lille gade fortæller en mand i 40’erne, at han lige er flyttet til Vreewijk, men at han gerne vil flytte igen. Ud på landet, hvor man ikke kan høre alt, hvad naboerne siger igennem væggen. Han mener, tyskerne har planlagt at overtage Europa ved at lade de kristne og muslimerne nedkæmpe hinanden og på den måde få vendt nederlaget fra Anden Verdenskrig.

Haven skal holdes

Ude på en af de større veje, der løber igennem området, mener Peter Termeer, at folk fra nedrevne boligområder skal have en chance, før man stempler dem. Han flyttede selv til kvarteret i 1973 fra et meget lille rækkehus i et socialt boligbyggeri, der skulle rives ned. Alligevel tror han også, at det vil påvirke området, at der om nogle år starter nedrivninger i de omkringliggende kvarterer.

”Nogle mennesker, der altid har boet på anden sal og ikke har haft en have, skal lære at leve på en ny måde,” siger han og fortæller, at det betyder meget for hollændere, at haven bliver passet.

”Som hollænder tænker du, at det ikke er rart at have venner på besøg, hvis det første, de ser, er affald i naboens have,” siger han.

Peter Termeer er i dag formand for en gruppe frivillige, der driver en læsesal i Vreewijk, hvor folk kan få gratis, brugte bøger, en kop kaffe og en snak.      

”Kvarteret er blevet mere utrygt i løbet af de seneste ti år. Nu må du putte fem låse på døren, og mange bliver hjemme efter klokken atten,” siger han.


Fagbladet Boligen nr. 6 -2018