;

Foto: Simon Jeppesen

Foto: Simon Jeppesen

Nye 225-timers job i Gellerup giver beboerne håb

30. sep 2016

Rigtigt lønarbejde fem timer om ugen, særlige kurser i jobsøgning og kulørte pjecer. Det Boligsociale Sekretariat i Gellerup øger indsatsen og afprøver nye metoder for at hjælpe beboere, der rammes af kontanthjælpsloftet.


Jobvejleder Ghassan Hassoun lægger en annonce op på storskærmen. ”Rengøringsassistent” står der i overskriften. De fem kvinder på kurset i jobsøgning følger opmærksomt med, mens han gennemgår annoncen.

 

”Hvad betyder det, at man skal arbejde på hverdage?” spørger han dem.

 

Man skal arbejde alle ugens syv dage, mener en af kvinderne, mens en anden ved, at ”hverdage” kun er mandag til fredag.

Ghassan Hassoun fortsætter.

 

”Hvad betyder det, at rengøringserfaring er en fordel?” spørger han.

 

Kvinderne tøver. Det betyder, forklarer han, at erfaring er godt, men at det ikke et krav.

Jeg tror, vi lykkes bedre med vores pædagogiske indsats simpelthen ved at lønne folk og få dem i gang. Nu indhøster vi erfaringer og ser på, hvad vi får ud af at gøre det på denne her måde.
Henning Winther

Kurset i jobsøgning er et af flere nye tiltag i Gellerupparken og Toveshøj, der hører under Brabrand Boligforening i Aarhus. Det boligsociale Sekretariat har øget indsatsen for især at hjælpe de cirka 600 beboere, der rammes af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

 

”Vi har gentænkt vores egen indsats,” fortæller Henning Winther, leder af Det Boligsociale Sekretariat.

 

Den øgede indsats går især på at skabe job, hjælpe beboerne med at finde arbejde og formidle viden om reformen, blandt andet på stormøder.

 

”Det her er alvorligt. Vi risikerer, at beboerne ikke kan betale deres husleje og bliver sat ud,” siger han.

Rigtigt løn for vigtigt arbejde
Et af de nye tiltag er at skabe småjob på 225 timer om året, fordi netop det timetal betyder, at en kontanthjælpsmodtager ikke får beskåret sine ydelser. Derfor arbejder Gellerupparkens ti blokambassadører nu fem timer om ugen med en timeløn på hundrede kroner.

 

”Vi har brugt den aktuelle situation til at tilpasse projektet, så det giver mening,” forklarer Ulla Bording Jørgensen, leder af blokambassadørerne.

 

”Der er hårdt brug for småjob, og vi har tænkt meget på, hvad vi kan gøre,” siger hun.

 

Blokambassadørerne er en del af den boligsociale indsats. Det er et korps af beboere, som opdyrker fællesskabet i opgangene. De byder blandt andet nye beboere velkommen, men de tager også aktuelle temaer op, som for eksempel kontanthjælpsloftet.

 

Kulørt pjece
Syv af de ti nuværende blokambassadører vil blive ramt af kontanthjælpsloftet. Deeka Abukar er en af dem. Hun stammer fra Somalia og er alene med sine fem børn i alderen otte til seksten år. De sidste fire måneder har hun arbejdet som blokambassadør.

 

”Jeg har i mange år ønsket at arbejde, og jeg har lært meget af det,” fortæller Deeka Abukar.

 

Sammen med en kollega ringer hun på folks døre og spørger, om de har hørt om kontanthjælpsloftet. Så tager hun en farverig pjece frem, som forklarer den svære reform med få ord og mange billeder. Pjecen findes på dansk, somalisk og arabisk. Ulla Bording Jørgensen har lavet den, fordi mange beboere ikke har hørt om reformen, før de får besøg af blokambassadørerne. Beboerne får viden, så de for eksempel kan finde et job eller en billigere lejlighed, før det er for sent.

 

For nogle blokambassadører er det deres første job. Ideen er, at de udvikler sig igennem arbejdet og søger andre job, så de måske kan blive selvforsørgende, forklarer Ulla Bording Jørgensen.

 

Jobbet som blokambassadør hjælper i første omgang Deeka Abukar med at bevare sine sociale ydelser.

 

”Det er dejligt at være blokambassadør, men jeg vil gerne have et job på fuld tid,” siger hun.

 

Menneskelig tragedie
Det Boligsociale Sekretariat har foreløbig oprettet tre andre småjob i boligorganisationen. Det drejer sig om havearbejde, viceværtopgaver og hushjælp.

 

”Vi kan ikke stå at kigge på en menneskelig tragedie, så derfor bruger vi puljemidler på disse stillinger, også selvom de løber ud på et tidspunkt,” fortæller Henning Winther.

 

Det Boligsociale Sekretariat er primært finansieret af Landsbyggefonden. En mindre del af midlerne kommer fra Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening.

 

”Jeg tror, vi lykkes bedre med vores pædagogiske indsats simpelthen ved at lønne folk og få dem i gang. Nu indhøster vi erfaringer og ser på, hvad vi får ud af at gøre det på denne her måde,” siger han.

Det Boligsociale Sekretariat forsøger også at få lokale institutioner som børnehaver eller skoler til at oprette småjob til kontanthjælpsmodtagere.

 

Ikke job nok
Sekretariatet kan kun skabe job til et fåtal af de beboere, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Hver dag dukker to-tre beboere op for at få hjælp til jobsøgning. Før kom der tre-fire om ugen.

 

”Perspektivet er vendt om. Hvor vi plejer at være dem, der banker på og siger til folk, at de skal have et arbejde, så står de nu her og siger: Vi skal have et job,” fortæller Henning Winther.

 

Det er dog svært at finde arbejde til ufaglærte, der kun taler lidt dansk. Henning Winther forklarer, at mange beboere ikke engang kan nå det laveste trin på jobstigen.

 

Sekretariatet har udvidet hjælpen, så der i dag sidder tre medarbejdere parat til at skrive cv og ansøgninger.

 

”Jeg viser også, hvordan man tænder en pc eller opretter en mail, hvis det er det, der skal til,” fortæller jobvejleder Ghassan Hassoun.

 

Det nye kursus i jobsøgning er et forsøg, der kører over fire mandage. Kurset skal lette presset på sekretariatets medarbejdere, men det skal også give deltagerne mulighed for at inspirere hinanden.

 

”Næste skridt kan være at afholde rengøringskurser eller hygiejnekurser,” fortæller Ghassan Hassoun.

 

”Vi skal prøve nye metoder, fordi behovet for at finde arbejde er blevet større,” siger han.

 

Ring alligevel
Kurset i jobsøgning er ved at være slut. En af deltagerne fortæller, at hun sidste år var i praktik i et supermarked, og at butikslederen havde sagt, han ville ringe til hende, når der var arbejde. Men han ringede aldrig, siger hun skuffet.

 

”Ringede du så tilbage?” spørger Ghassan Hassoun.

 

”Nej,” siger hun, ”for han havde sagt, han ville ringe.”

 

”Du kan godt ringe alligevel,” siger Ghassan Hassoun.

 

Til slut er der evaluering.

 

”Har I lært noget?” spørger han.

 

”Ja,” lyder det fra dem.