Urbania CPH vil dele kok og kajakker

På en villavej i Hillerød står Anne Mette Kjærulf Lorentzen i 2009 og klipper sin to meter høje ligusterhæk. Hun ærgrer sig over, at hækken skal skille hende fra naboen, og hun savner nærheden i byen, hvor man deler trappetrin med opgangen.

Med hækkesaksen i hånden opstår ideen til det alternative bofællesskab, Urbania CPH.

20 kvadratmeter for et bibliotek
Konceptet er simpelt. Du giver 20 af dine private kvadratmeter til fællesskabet og får flere delte faciliteter til gengæld. De private boliger er små, men i forskellige størrelser uden spildplads.

På den måde kommer man også naturligt ud i fællesområderne, som skal huse alt fra fælles spiseområde, lånecentral til fællesejede kajakker og kameraer. I parkeringskælderen står delebiler til fri afbenyttelse, ligesom bøgerne i biblioteket og maskinerne i motionsrum. Husets kok handler ind og organiserer et fælles maddepot. Der kommer ikke et langbord med fælles aftensmad, men en spisesal med små klynger, og huset skal bygges fra bunden, så der blandt andet her kan tages højde for akustikken.

Det skal være et urbant fællesskab, hvor resten af København også kan benytte dele af huset, og det må maks. være i fem kilometers afstand fra Rådhuspladsen.

”Vi er anderledes, da der ikke findes så store bofællesskaber i urbane kontekster. Der bor helt absurd mange mennesker alene i København, og tallet vokser. Projektet har klart opbakning og 230 medlemmer i alle aldre, der betaler 100 kroner om måneden,” fortæller Anne Mette Kjærulf Lorentzen.

Urbania skal være alment
Urbania betragter sig selv som en boligpolitisk forening, og visionen er at bygge et byøkologisk bofællesskab i ”stor skala”. Holdet bag, der efterhånden består af både arkitektgrupper, økonomigrupper, fællesskabsgrupper, klima- og byøkologigrupper, vil gerne samle mennesker af forskellige familiekonstruktioner og aldersgrupper, så det ikke er et lukket fællesskab med lejligheder, der er svære at få penge til. Det er en af grundene til, at de besluttede sig for at alliere sig med administrationsselskabet KAB, og de har sammen indgået en aftale om at gøre Urbania alment.

Mangler endelig byggegrund
Nu mangler grunden bare. Der har været et par grunde oppe at vende, blandt andet en grund i Tingbjerg, der lå for langt væk med kravet om de fem kilometer fra Rådhuspladsen, og den gamle Beauvais-grund på Østerbro, der viste sig at være for forurenet til boligbyggeri. Papirøen har også været oppe at vende, og nu er en helt femte grund under overvejelse.

Rolf Andersson er byggedirektør hos KAB, og han bekræfter, at de har indgået et samarbejde med Urbania CPH, hvor Samvirkende Boligselskaber skal være bygherre, og de nærmer sig et grundkøb.

”Vi mangler bekræftelse på den endelige lokation. Vi er meget optimistiske. Der er tegn i sol og måne på, at vi har en grund, men grundejeren skal have kabalen til at gå op, før vi kan offentliggøre, hvor den ligger,” fortæller han.

Hvis Urbania skal følge den planlagte tidsplan, skal byggeriet starte i 2017, så urbaniafællesskabet kan flytte ind i den vertikale lille landsby i 2019. Præcis ti år efter, ligusterhækken først blev klippet.

Boligen nr. 11 - 2016