Usikkerhed om ejendomsskat

Den 5. oktober præsenterede skatteminister, Karsten Lauritzen, regeringens udspil til en reform for ejendomsskat og offentlig ejedomsvurdering.

Udspillet indeholder blandt andet lavere boligskattesatser og en skatterabat, ligesom regeringen vil indføre et indefrysningssystem for ejerboliger. Stiger boligskatten drastisk i de kommende år – mere end lønningerne – så skal den overskydende del først betales, når man sælger boligen og realiserer en gevinst.

”Knap 2 ud af 3 boligejere får en skattelettelse, og ingen kommer til at betale mere i boligskatter i 2021, end de ellers skulle have gjort,” sagde skatteministeren blandt andet.

Dermed var han på linje med statsminister Lars Løkke Rasmussen, der i sin tale i forbindelse med Folketingets åbning sagde:

”Ingen vil komme til at betale mere end med de nuværende skatteregler. Og mange vil komme til at betale mindre.”

Budskaber, der blev positivt fortolket af den almene boligsektor, som ganske vist ikke betaler ejendomsværdiskat, men betaler ejendomsskat.

For hurtigt ude
Efter skatteminister Karsten Lauritzens fremlæggelse af reformen, var journalister indkaldt til et pressemøde med en række af skatteministeriets embedsmænd, hvor der kunne spørges til detaljer i forslaget. Her spurgte Boligens udsendte, om de lempelser, der var formuleret i forslaget til ny ejendomsbeskatning, nu også gjaldt for ejere af såkaldte erhvervsboliger. Herunder tæller blandt andet almene boliger og andelsboliger.

Svaret var et klart ja!

Siden er ”ja’et” blevet mere uklart, og det skyldes nok, at systemet for at vurdere erhvervsejendomme, herunder almene boliger, slet ikke er blevet udviklet endnu. BL har bl.a. sendt brev til skatteministeren for at få bekræftet, at der gælder samme tryghed for beboere i almene boliger som for folk i ejerboliger. Svaret er ikke modtaget endnu.

Spørgsmålet forhandles hos finansminister Claus Hjort Frederiksen som en del af den samlede finanslovsforhandling.

Boligen nr. 11 - 2016