Indblik: Skal vi altid regulere fra bunden?

Ressourcestærke grupper skal ind i boligområderne, men er fx fleksibel udlejning, kombineret udlejning og kommunal anvisningsret til boligerne en blanding, der rent faktisk virker? Eller skal tingene vendes lidt på hovedet? Sådan spørger Gunvor Christensen, der er forsker på SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Et af kerneargumenterne i arbejdet med at forhindre en al for stor koncentration af udsatte familier i belastede områder er blandt andet, at børn i udsatte familier har større chancer for at klare sig godt i livet, hvis færre i deres omgangskreds har sociale problemer. Et af midlerne er at skabe et miks imellem ressourcestærke og ressourcesvage, men hvor man hidtil har forsøgt at få ressourcestærke til at flytte ind i de udsatte områder. Men kunne det være omvendt?

”Det er lidt paradoksalt, at man regulerer fra bunden. Forstået på den måde, at man gerne vil have flere ressourcestærke ind i de udsatte boligområder, så området og beboerne får et løft, men omvendt vil man helst ikke have de ressourcesvage ind i områder, som er mere velfungerende. Det er ikke rigtig en diskussion, som der er fokus på,” siger Gunvor Christensen.

Svært at ændre mikset
SFI afholdt midt i november i Odense en konference om emnet under titlen ”Mere socialt miks i udsatte boligområder – er det et godt boligpolitisk mål?” om netop det komplekse emne. Forskning peger på, at det er svært at ændre på mikset og skabe gode resultater.

Så hvordan løfter man de mennesker, der bor i landets mest udsatte områder, samtidig med at man gør områderne mere attraktive? Hvad fortæller forskningsresultaterne om virkningen af arbejdet, hvilke lokale erfaringer gør man sig med effekterne, og hvordan spiller det
boligsociale arbejde sammen med de politiske målsætninger?

“Vi kan overordnet sige, at det er svært at ændre det sociale miks i de udsatte områder. Der er et markant indflytningsmønster, hvor ressourcesvage, der senere klarer sig bedre flytter, og det mønster er svært at ændre på. Man kan også spørge, hvem man egentlig skaber dette miks for. Er det for beboerne, eller er det for boligorganisationerne, eller er det for kommunen,” siger Gunvor Christensen.

Senere på året udkommer to videnskabelige artikler fra SFI, der handler om effekten af, hvorvidt en højere andel af velfungerende naboer påvirker unges uddannelses- og kriminalitetsmæssige status.