Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Massiv mangel på sprinkleranlæg i Danmarks kommunale plejeboliger

29. mar 2019

Tæt på to ud af tre plejeinstitutioner har ikke installeret sprinkleranlæg, som det ellers er krævet i loven. Det viser en brandsikkerhedsrapport, som Transport- Bygnings og Boligministeriet har udgivet.

 

I september sidste år mistede tre ældre kvinder på tragisk vis deres liv i en brand på Plejecenter Farsøhthus i Allingåbro på Djursland. Sagen blev ikke mindre tragisk, da det efterfølgende kom frem, at brandsikkerheden på det pågældende plejehjem på en række områder ikke levede op til de lovmæssige krav.

Transport- bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) satte derfor et arbejde i gang, der skulle fastslå, om branden på Djursland var et enkeltstående tilfælde, eller om der generelt eksisterede manglende brandsikkerhed på landets plejecentre.

Det arbejde har nu resulteret i en rapport, og den rapport slår fast, at det bestemt ikke kun var i Allingåbro, at der blev slækket på sikkerheden. Således konkluderes det, at landets plejeboliger på adskillige områder ikke overholder brandsikkerhedsbestemmelserne.

Grellest ser det ud i forhold til at få installeret automatiske sprinkleranlæg i plejeboliger i flere etager. Ifølge rapporten er det kun gjort i 127 ud af de 347 fleretagersinstitutioner, som bygningsreglementet stipulerer burde gøre det. Altså kun lidt over en tredjedel.

 

Andre krav efterleves oftere
Rapporten undersøger også andre brandsikkerhedsmæssige forhold, og her ser efterlevelsesgraden generelt bedre ud. Den undersøger for eksempel andelen af plejeinstitutioner, som har automatiske brandanlæg installeret. Altså anlæg, der automatisk alarmerer brandvæsenet i tilfælde af usædvanlig røg- eller varmeudvikling i bygningen.


Det krav omfatter også enetagesbygninger og i undersøgelsen derfor 1.119 plejeinstitutioner. Ud af dem har 89 procent installeret de automatiske brandanlæg. 93 procent, hvis man kun tæller institutioner med plejehjemsfunktion.


Lovkravet om varslingsanlæg, flugtvejs- og panikbelysning og vandfyldte brandslanger vurderes i rapporten at være efterlevet i nogenlunde samme omfang som de automatiske brandanlæg. Nemlig fra 84 til 89 procents efterlevelse.

 

Store kommuner mangler at svare
Tallene, som rapporten bygger på, er indsamlet ved at sende spørgeskemaundersøgelser ud til landets 98 kommuner. Kommunerne har derfor selv skulle indsamle tal og rapportere dem til det rådgivende ingeniørfirma Niras, som har udfærdiget rapporten. Og det har alle kommuner ikke været lige gode til.


Kun 77 kommuner har nemlig indsendt rapporten. 10 har oplyst at de vil eftersende materiale, mens 11 kommuner slet ikke har svaret på ministeriets henvendelse til dem. Og da man blandt de kommuner, der ikke har svaret, finder alle landets befolkningsrigeste kommuner, er mange af landets plejecentre ikke omfattet af undersøgelsen.


I rapporten fremgår det således at de svarende kommuner kun indeholder 3.715.866 mennesker, svarende til 64 procent af Danmarks befolkning.

 

Minister inddrager ankestyrelsen
Ole Birk Olesen er ikke tilfreds med at så mange kommuner mangler at svare, og han har derfor nu taget mere drastiske midler i brug for at få indsamlet de resterende tal. Han har nemlig sendt sagen videre til Ankestyrelsen.


”Det er under al kritik, at flere kommuner slet ikke har reageret på ministeriets henvendelser om undersøgelsen. Det har de pligt til, og jeg ser mig derfor nødsaget til nu at inddrage Ankestyrelsen i sagen. Brandsikkerhed er simpelthen for alvorligt til, at kommunerne bare kan ignorere det,” siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen til ministeriets hjemmeside.


Ankestyrelsen kan, hvis kommunerne ikke svarer, udstede påbud overfor dem og i sidste ende pålægge dem sanktioner.


Ministeren udtaler yderligere, at de resultater, der foreløbigt er kommet i hus er fuldstændigt uacceptable, og at ministeriet allerede er i gang med at følge op på den nye viden.