Foto: Claus Bech

Foto: Claus Bech

Politikere vil skrotte dyre regler

24. maj 2019

Beboerne ville have lav husleje og grøn omstilling af politikerne på valgmøde hos Boligselskabet Sjælland.

 

Torsdag aften mødte almene bebeboere op i Beboerhuset Trehøje i Roskilde for at få politikernes svar på udfordringer i almene boligafdelinger. Beboerne havde især fokus på at fastholde en rimelig husleje og sætte skub i en grøn omstilling. Politikerne bakkede bredt op om at gøre noget ved de regler, der ofte gør alment byggeri dyrere end privat byggeri. Til gengæld var det ikke mange politikere, der ville proppe den almene sektor i den grønne førertrøje, fordi den kunne ende med at blive en spændetrøje.

                            

Huslejen i ro
Boligselskabet Sjælland havde inviteret et stærkt panel af politikere og foretaget en undersøgelse, der viste, at manglen på små billige boliger var det boligpolitiske tema, der optog deres beboere allermest. En af dem var Alice Bang Berntsen, der forklarede, at huslejen steg med fire procent om året i hendes afdeling, selv om beboerne gjorde, hvad de kunne for at spare og for eksempel malede træværket selv. Hvad ville politikerne gøre for at holde huslejerne i ro, lød spørgsmålet, og det var der mange bud på.


Socialdemokratiets boligordfører Kaare Dybvad lovede at arbejde for, at det skal være billigere at bygge og renovere almene boliger.


”I dag koster det 16 procent mere end på det private marked på grund af en myriade af politiske krav til almene boliger, blandt andet omkring byggeri. Det er en bunden opgave efter valget at rydde ud i de krav,” sagde han.


Han tilføjede, at langt flere penge fra Landsbyggefonden hvert år skal afsættes til renovering uden dog at lægge sig fast på et tal. I dag afsættes 2,4 milliarder årligt til renovering. Endelig syntes han, at den del af Landsbyggefondens midler, der går til boligsocialt arbejde fremover kan gå til renovering, da de boligsociale indsatser er en kommunal kerneopgave.

 

Merete Dea Larsen (DF): ”Efter valget skal vi tale beboerdemokrati. Hvor skal grænserne ligge for, at beboerne føler, at de har indflydelse, mens selskaberne omvendt skal have en mulighed for at navigere, for eksempel til fordel for huslejen.”

Kommuner kan sælge billige grunde
Dansk Folkepartis boligordfører Merete Dea Larsen ville også rydde op i reglerne:


”Vi skal se på, hvad vi kan fjerne af ekstraordinære krav til almene boliger, så man kan sænke huslejerne,” sagde hun og nævnte, at kommunerne jo rent faktisk også havde mulighed for at sælge grunde billigt til alment byggeri.


Den tidligere boligordfører for venstre Louise Schack Elholm mente også, at boligorganisationerne havde et ansvar for huslejen.


”Boligselskaber kan gøre det billigere. Jeg så gerne, at man gjorde mere ud af at skaffe mere gennemsigtighed og konkurrence mellem boligselskaberne, også administrationsselskaberne,” sagde hun.


Derimod ville den lokale folketingskandidat for SF, Jan Bjergskov Larsen, sætte gang i omfordelingen.


”Folk med de laveste indkomster skal have større rådighedsbeløb. Hvordan kan det være, at vi private husejere hvert år kan score penge på vores boliger, mens de, der bor i almene boliger, får mindre til rådighed? Det skal vi lave om på. Man kunne beskatte gevinsten ved boligsalg og kanalisere det over i Landsbyggefonden,” sagde han.


Alternativets kandidat Sacha Faxe bor selv alment og pegede på, at indbetalingerne til Landsbyggefonden, der udgør en del af huslejen, skabte store huslejeforskelle mellem afdelingerne alt efter, hvornår boligerne var bygget.


”Det er ikke fordi, at jeg ikke går ind for solidarisk boligpolitik, men jeg går ind for, at det er reelt solidarisk,” sagde Sacha Faxe.


Lovgiverne kunne også give boligorganisationerne lov til at købe boliger for at skaffe flere billige boliger, foreslog hun.

Den konservative integrationsordfører Naser Khader inddrog sin fortid som studentermedhjælper i boligorganisationen DAB, hvor han havde arbejdet med udsatte boligområder. ”Jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi bygger gode og billige boliger, og at vi fremover bygger meget mere blandede boliger, end vi gør i dag,” sagde Naser Khader.

Fra pengepung til klima
Valgmødet viste tydeligt, at den grønne dagsorden fylder meget for almene beboere. En håndsoprækning viste, at mange tilhørere sad i afdelingsbestyrelser, og en stor del udtrykte et klart ønske om at bidrage til at omstillingen. Der var bud efter bæredygtigt byggeri, gerne i træ, solceller og opsamling af regnvand. Diskussionen gik på, om den almene sektor skal gå forrest i klimakampen. Det mente Merete Dea Larsen (DF) ikke. Risikoen ved at gå forrest og afprøve nye løsninger er for stor.


”Jo flere krav vi stiller til det almene, jo dyrere bliver huslejen. Den private sektor kan gå forrest, og så kan den almene gå lige i hælene,” sagde hun.


Det bakkede venstres Louise Schack Elholm (V) op om. Heller ikke socialdemokraten Kaare Dybvad mente lovgiverne skulle sende den almene sektor i front. Han henviste til erfaringerne fra 1960’erne, hvor staten fik boligforeningerne til at kaste sig ud i store betonbyggerier, hvoraf en del i dag er udsatte boligområder og sagde, at han var hunderæd for, at det ville efterlade en regning, som beboerne ville komme til at betale.


SF’eren Jan Bjergskov Larsen var derimod mere åben overfor at kaste sig ind i klimakampen.


"På spørgsmålet om, hvorvidt den almene sektor skal gå forrest, så ja, muligvis. Hvis man skal sparke noget i gang, så er man nødt til at have rigtigt mange, der arbejder på en gang. Det, der sparkede økologien rigtigt meget i gang var, at mange kommunale institutioner lagde om til økologisk mad og skabte et efterspørgsels-boom,” sagde han.


Valgmødet viste bred politisk opbakning til almene boliger, og at mange almene beboere brænder for at påvirke udviklingen i deres afdeling. Næste skridt bliver at få sat krydset.