Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Når overklassen og de arbejdsløse bor hver for sig, rammer det de svageste

06. maj 2019

Danmarks boligområder er i høj grad klasseopdelte. Det smitter af på skoleklasserne og sætter de i forvejen svage længere tilbage, viser en ny analyse fra AE – Arbejdernes Erhvervsråd.

 

Er dine forældre en del af overklassen, så er de fleste af dine naboers forældre sandsynligvis også fra samfundets øverste lag. Er dine forældrene derimod uden for arbejdsmarkedet, så vil en stor del af kammeraterne på legepladsens forældre sandsynligvis også være det.


De danske boligområder er i høj grad opdelt i sociale grupper. Det viser en ny analyse fra AE – Arbejdernes Erhvervsråd. Analysen har som noget nyt zoomet helt ind på de enkelte hjem og derfra fundet de 100 nærmeste naboer til børn fra årgang 2010. Og blandt disse 100 naboer er der altså langt større sandsynlighed for at finde beboere, som ligger tæt på ens egen gruppe, end at finde nogen, som ligger langt fra.


Et overklassebarns 100 nærmeste naboer består således i gennemsnit af 20 andre overklassefamilier, 33 familier fra den højere middelklasse, 23 familier fra middelklassen, 18 fra arbejderklassen og til sidst kun 6 familier, hvor forældrene står uden for arbejdsmarkedet. Modsat har børn med arbejdsløse forældre i gennemsnit kun én overklassenabo ud af 100, ni fra den øvre middelklasse, 23 fra middelklassen, 38 fra arbejderklassen og 29 naboer, som også står uden for arbejdsmarkedet.


”I toppen af samfundet vælger man selv, hvor man bor, og der er nok en tendens til, at man hellere vil bo sammen med ligesindede. Men når man bevæger sig længere ned i indkomstfordelingen, så har folk ikke det samme frie valg. Derfor har det en enorm betydning, hvor de almene boliger bliver placeret, hvis man vil sikre blandede byer,” siger analytiker hos Arbejdernes Erhvervsråd Sune Caspersen, der har stået for analysen.

 

Smitter af på skoleklasser
Placeringen af almene boliger i områder, hvor der ellers ikke er mange fra lavere sociale lag, er altså vigtig for at modvirke det opdelte samfund. Og det opdelte samfund er vigtigt at modvirke, da det ifølge analysen har konkrete, aflæselige konsekvenser for, hvilke klassekammerater danske børn får, og derved hvordan de klarer sig i skolen.


Analysen viser nemlig, at årgang 2010’s forældres sociale lag ikke kun har stor effekt på, hvilke naboer børnene har, men også hvilke klassekammerater de har. I en skoleklasse på 28 elever er der for et overklassebarn således i gennemsnit fire overklassebørn og ni fra den øvre middelklasse. For et barn med forældre uden for arbejdsmarkedet er der kun et overklassebarn og fire fra den øvre middelklasse i en klasse på 28 elever.


Og selvom det frie skolevalg og privatskoler gør, at man ikke nødvendigvis går i skole, hvor man bor, så er der ifølge analysen en klar sammenhæng imellem de skæve boligområder og de skæve skoleklasser.


”Vi kan jo se, at fordelingen af elever i skoleklasserne ligner det billede, som vi kunne se fra nabolagene. Så som vi ser det, er de skæve skoleklasser en følge af de skæve boligområder. Det er ikke helt grelt, og alle lag i samfundet er stadig repræsenteret i de fleste skoleklasser, men der er alligevel markante forskelle på klasserne i de forskellige boligområder,” siger Sune Caspersen.

 

Nabo- og klassekammeratseffekterne smelter sammen
Grunden til det store fokus på de sociale skel i skoleklasserne skyldes den bredt accepterede effekt kaldet klassekammeratseffekten. Den forskriver, at svage elever bliver trukket op i niveau, hvis de er heldige at gå i klasse med elever, som har en stærk familiemæssig baggrund. Samtidig vil de stærke elever ikke blive påvirket betydeligt af elever med en svagere baggrund, så længe antallet af svage elever ikke overstiger en vis grænse.


Blandede boligområder og klassekammeratseffekten kan altså i sidste ende være med til at trække de svageste elever og borgere i samfundet op på et højere fagligt og indkomstmæssigt niveau og på den måde mindske uligheden i samfundet. Og samtidig ville mere blandede byer også kunne hjælpe på samfundets sammenhængskraft.


”Det sikrer jo en højere grad af sammenhængskraft, i og med at man ser hinanden på gaden, i supermarkedet og i skolen for den sags skyld. På den måde kan man få en større indsigt i, hvordan det er at være i toppen og i bunden af samfundet,” siger Sune Caspersen.


Hvor klassekammerateffekten er nogenlunde veldokumenteret, så har forskere haft noget sværere ved at isolere og dokumentere den såkaldte ’naboeffekt’. Altså om det, udover hvilken skoleklasse man kommer i, har en konkret betydning for ens livsforløb, hvem ens naboer er. Sune Caspersen er heller ikke helt sikker.


”Vi har haft en ph.d.-studerende, som fandt, at det at bo i et rigt område faktisk har en positiv effekt på børnenes indkomst i fremtiden. Men om det skyldes, at de kommer i en bedre skole, eller om det skyldes andre faktorer, det er svært at sige. Jeg ved ikke, om det er muligt at skille de to effekter ad, da der selvfølgelig vil være en vis sammenhæng,” siger Sune Caspersen.

 

Viser sammenhæng imellem område og skole
Tendensen til, at samfundets sociale lag i høj grad klumpes sammen i bestemte områder, kan ifølge Sune Caspersen skyldes, at boligmassen ikke er gearet til at blande folk sammen. De store almene boligområder og de store byområder uden almene boliger gør det svære at få folk med forskellige indkomster til at bo tæt på hinanden.


”Særligt siden 1990’erne har man jo set, at beboersammensætningen i de almene boliger har ændret sig, så det i højere grad er folk med lave indkomster frem for hele befolkningen, der flytter i almene boliger. Derfor kan det være mere hensigtsmæssigt med blandede boligformer, hvis man vil de polariserede byer til livs,” siger Sune Caspersen.


Den erkendelse håber Sune Caspersen, at Arbejdernes Erhvervsråds analyse kan hjælpe lokale og nationale beslutningstagere til at nå frem til. Skal politikerne tage én pointe med fra analysen, så er det den tydelige sammenhæng imellem beboersammensætning i et område og klassesammensætning i skolerne.


”Skoleklasserne afspejler det nabolag, som børnene bor i, og de er virkelig opdelte. Det er en udfordring, vi skal have løst, for ellers risikerer vi, at klasserne bliver for skæve, og at vi så ikke får de svageste med,” siger Sune Caspersen.