Foto: 'Det er ret sindssygt. Omkring en million folk bor i de almene boligområder, og selvom kun nogle områder er på ghettolisten, så rammes de alle under ét af de dårlige historier, for ingen kan jo huske, hvem der står på ghettolisten,' Frederik Preisler, kreativ direktør.

Foto: 'Det er ret sindssygt. Omkring en million folk bor i de almene boligområder, og selvom kun nogle områder er på ghettolisten, så rammes de alle under ét af de dårlige historier, for ingen kan jo huske, hvem der står på ghettolisten,' Frederik Preisler, kreativ direktør.

Indblik: Dårligt image gnaver sig ind

02. maj 2019

Kun 4,3 procent af deltagerne i en spørgeundersøgelse siger ja til at ville flytte ind i et såkaldt ghettoområde. Det har store konsekvenser, når først et boligområde er blevet stemplet som en ghetto.

Det kræver en solid indsats og en stor økonomisk investering at rette op på et dårligt image i et boligområde.

”Når man ser på, hvad der investeres i at fastholde det negative billede! Der er en solid mediedækning, hver gang der er et skyderi, og hver gang regeringen fremlægger sin ghettoliste. Det er det, boligområderne er oppe imod.”

Det mener Frederik Preisler, der er kreativ direktør i reklamebureauet Mensch. Han har i mange år beskæftiget sig med den almene boligsektor, og som reklamemand mener han, at det er ”stejlt op ad bakke” for de boligforeninger, der vil ændre det dårlige image, der følger med at være på regeringens ghettoliste.

Derfor bør også politikere være bevidste om at tale om de udsatte boligområder på en anden måde, som ikke fastholder det negative image.

”Ved at definere ghettoen tegner man et klart billede, som smitter af på hele den almene boligsektor,” siger Frederik Preisler og tilføjer, at han mener, der er tale om en direkte negativ kampagne imod de udsatte boligområder.

”Det er ret sindssygt. Omkring en million folk bor i de almene boligområder, og selvom kun nogle områder er på ghettolisten, så rammes de alle under ét af de dårlige historier, for ingen kan jo huske, hvem der står på ghettolisten.”


Forværrer problemerne
Ghetto-prædikatet forværrer problemerne i de udsatte boligområder. Det mener adjungeret professor ved Aalborg Universitet, Hans Skifter Andersen.

”Det gør det svært at tiltrække nye beboere udefra,” siger han, og det er han ikke alene om at mene.

Både lokale borgmestre og landspolitikere har forsøgt at gøre opmærksom på de store konsekvenser, ghettolisten har for et boligområdes udvikling. Koldings borgmester, Jørn Pedersen, fortalte til avisen Jyske Vestkysten i 2018, at tilflyttere takkede nej, når de fik tilbudt bolig i kommunens to ghettoområder.

A&B Analyse har på vegne af Fagbladet Boligen udført en spørgeundersøgelse om befolkningens oplevelser med at bo alment og særskilt i områderne på regeringens ghettoliste.

Blandt deltagerne i undersøgelsen, der bor alment, bor 4,5 procent i et af regeringens udpegede ghettoområder, og omkring 75 procent af dem overvejer jævnligt at flytte på grund af ghettoprædikatet.

Omvendt vil kun 4,3 procent af alle uden for ghettoområderne sige ja til at flytte dertil. Omkring halvdelen svarer ”Nej, aldrig” til at bo i et boligområde på regeringens ghettoliste.

Lovgivningen har siden 2010 identificeret de mest udsatte boligområder som ghettoområder. Det er efter min mening en sigende betegnelse for, at vi har at gøre med et isoleret boligområde, som adskiller sig markant fra resten af samfundet.

OLE BIRK OLESEN, TRANSPORT-, BYGNINGS- OG BOLIGMINISTER

Dårligt image smitter
Det dårlige image smitter af på beboerne, og det kan også have direkte konsekvenser. Det viser blandt andet den såkaldte ”Tingbjergundersøgelse” fra 2017.

Her fandt tre forskere ud af, at både lærere, SSP-pædagoger og andre professionelle voksne omkring børn og unge fra Tingbjerg – og endda de unge selv – overdriver de unges risikoadfærd som rygning, hashforbrug, alkohol og kriminalitet.

De er med andre ord altså ikke lige så kriminelle, som både de selv og de voksne tror, de er.

Fagbladet Boligen har spurgt transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, om han er bevidst om, at begreberne ghetto og parallelsamfund kan stigmatisere og fastholde et negativt image i boligområderne, og han har svaret følgende i en e-mail:

”Lovgivningen har siden 2010 identificeret de mest udsatte boligområder som ghettoområder. Det er efter min mening en sigende betegnelse for, at vi har at gøre med et isoleret boligområde, som adskiller sig markant fra resten af samfundet. At vi måler på ghettokriterierne hvert år betyder også, at vi kan følge udviklingen i de almene boligområder og se, om indsatserne virker. Målet med aftalerne om bekæmpelse af parallelsamfund er, at der ikke skal være nogen ghettoer i Danmark 2030, og vi mener, at vi skal tage fat ved roden og afskaffe de reelle problemer i samfundet i stedet for at afskaffe en retvisende betegnelse.”


En massiv opgave
Reklamemanden Frederik Preislers bureau Mensh har tidligere lavet en kampagne for BL – Danmarks Almene Boliger, hvor fokus var at fortælle de positive historier fra de almene boliger.

”Normalt i vores branche vil man i arbejdet med branding se en balance imellem det faktuelle og emotionelle.”

Ifølge Frederik Preisler kan det godt lade sig gøre at nuancere billedet, men det er en massiv opgave, fastslår han.

”Der er en mental mur omkring ghettoerne og det liv, der leves derinde. Politikerne har selv skabt ghettoen, og der er langt imellem vores perception og virkeligheden i boligområderne.”

Han anerkender dog, at der ikke ”går røg af en brand uden ild”:

”Ja, der er alle mulige problemer i boligområderne. Det er dokumenteret. Men der mangler helt generelt at blive dokumenteret, at der også er alt muligt skønt og dejligt.”




Fagbladet Boligen nr. 3 - 2019

Indblik: Ghettoens iscenesættelse
Indblik: Ghettoen iscenesættes som krigsområde

Medierne fortæller de samme negative historier igen og igen. Og imens sukker forskere og eksperter over manglen på dokumentation og substans i ghettodebatten.

Indblik: Dårligt image gnaver sig ind

Kun 4,3 procent af deltagerne i en spørgeundersøgelse siger ja til at ville flytte ind i et såkaldt ghettoområde. Det har store konsekvenser, når først et boligområde er blevet stemplet som en ghetto.

Indblik: Et kunstigt parallelsamfund

Vi taler om ghettoer og parallelsamfund, som om det er klart definerede begreber.

Indblik: Beboerne betaler prisen

Beboerne er den gruppe, som betaler den højeste pris for boligområdets dårlige image.

Indblik: Bor du virkelig dér?

Der er gang i strikketøjet i stuen hos Annette Jensen på 72 år. For hun elsker at sidde i sin gode læne-stol og være i gang med hænderne, og med hele ni oldebørn er der nok af aftagere til hendes strikke-tøj. Lejligheden på Fasanstien er nyrenoveret med nyt køkken, en udestue og en lille have med terrasse.

Indblik: Jeg har mere at byde på end en adresse

Rana Hussein El-Ali er 31 år og bor med sine tre børn på 7, 4 og 1 år på Motalavej i Korsør. Her er hun selv født og opvokset, her bor hendes forældre stadig, og her bor flere af hendes syv søskende. Det gør stedet til en tryg base for Rana og hendes børn.

Indblik: Ring til pressen, når der sker noget godt

Det kan lade sig gøre at ændre et dårligt image med en stor indsats siger to personer, der har erfaringer med image-forandring.

Indblik: De unge skal turde blande sig

Med et medietræningskursus skal unge fra de udsatte boligområder i Korsør og Slagelse klædes på til at blande sig i den offentlige debat.

Indblik: Man bliver set ned på i ghettoen

A&B Analyse har udført en spørgeundersøgelse om befolkningens oplevelser med almene boliger og især de udsatte boligområder på regeringens ghettoliste. 28,8 procent bor i en almen bolig, mens 31,2 procent tidligere har boet alment. Omkring halvdelen har altså selv direkte erfaringer med almene boliger.