Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Grønne omgivelser ved boligen modvirker psykiske lidelser

15. maj 2019

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at børn, som vokser op i et boligmiljø uden grønne udearealer, har op til 55 procent højere risiko for at få psykiske lidelser senere i livet.

 

Grønne arealer i boligområder giver ikke kun mere velvære. Der kan nu også knyttes en forbindelse imellem børns opvækst i et grønt miljø og deres psykiske sundhed som voksne.


Et nyligt studie fra Aarhus Universitet viser, at børn, der vokser op i et boligmiljø med ingen eller kun et minimum af grønne omgivelser, har op til 55 procent højere risiko for at udvikle en række psykiske lidelser senere i livet.


Denne negative sammenhæng er der, selv når der er taget højde for socioøkonomisk status og tidligere tilfælde af psykiske lidelser i familien.


”Resultaterne giver solide argumenter for, at det er sundhedsmæssigt gavnligt at tænke grønne arealer ind i indretningen af et boligområde,” siger Kristine Engemann. Hun er postdoc på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet og har stået i spidsen for forskningsundersøgelsen, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.


Hun tilføjer, at studiet desuden viser, at jo længere tid under opvæksten en person har boet i grønne omgivelser, desto mindre er risikoen for at udvikle en psykisk lidelse senere.

 

Flere faktorer sammenholdt
Baggrunden for forskningsprojektet var en konstatering af, at psykiske lidelser er mest udbredt i byer, og at i byer er der generelt mindre natur. Desuden har tidligere studier vist, at det er godt for helbredet at opholde sig i en skov, en park eller et andet egentligt naturområde. Dette rejste spørgsmålet om, hvorvidt det har betydning for den mentale sundhed, hvor grønne omgivelserne ved boligen er?


Studiet er gennemført ved at sammenholde flere faktorer:

* Data om bopæl for samtlige personer født i Danmark imellem 1985 og 2003, og som også levede i Danmark som 10-årige.
* Data om, hvor mange af disse personer, der senere som ung eller voksen (fra 13 års-alderen og op) har fået en eller flere af 16 psykiske lidelser.
* Data om mængden af plantevækst rundt om personernes bopæl, mens de var børn i alderen 0-10 år.


Kristine Engemann oplyser, at det er den unikke pulje i Danmark af detaljerede data fra registre, der har muliggjort studiet. Over 900.000 personer er omfattet.


De grønne omgivelser ved bopælen er målt ved hjælp af satellitfotos og et anerkendt vegetationsindeks om tætheden af plantevækst i et kvadrat på 210 x 210 meter om den enkeltes bopæl under opvæksten.


”Styrken ved vores undersøgelse er, at den er baseret på et meget stort materiale,” siger Kristine Engemann.


”Vores estimater om psykiske lidelser er konservativt, fordi folk er kun medtaget, hvis de har fået stillet en diagnose ved et besøg på en klinik eller ved indlæggelse. Det er ikke nok for at komme med, at de har talt med deres læge om at have det psykisk skidt,” siger hun.

 

Støj og luftforurening
Det er kendt, at støj og luftforurening i et boligområde også kan påvirke det psykiske helbred på en dårlig måde. Så næste skridt for Kristine Engemann og hendes forskerkolleger bliver at kombinere resultaterne om grønne omgivelser ved bopælen med data om luftforurening ved bopælen.


Dette vil bringe forskerne nærmere et komplet billede af betydningen af væsentlige miljøfaktorer.


”Man kan forestille sig, at i den tidligere barndom vil reduktion af støj og luftforurening være forholdsvis vigtigt, mens muligheden for at gøre brug af grønne omgivelser til fysisk aktivitet og social kontakt stiger i betydning, når barnet bliver ældre og mere selvstændigt,” siger Kristine Engemann.         

         

WHO: Grønne omgivelser godt for helbredet

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at der er fysisk adgang til grønne arealer ”i kort afstand” fra boligen. Dette vurderes at være godt for det fysiske og psykiske helbred.

Ofte bliver en distance på under 300 meter eller en gåafstand på maksimalt fem minutter defineret som en acceptabel afstand.


De grønne arealer skal kunne nås på en sikker og behagelig måde – altså skal det ikke være nødvendigt at krydse befærdede veje eller passere gennem et utrygt område.


De grønne arealer skal kunne benyttes af alle, herunder kørestolsbrugere.

 

Kilde: Urban Green Space Interventions and Health. En rapport fra WHO’s regionale kontor i Europa. 2017.

Læs mere

Annonce Annonce Annonce Annonce