Fra ballade til studiemiljø på halvandet år

01. feb 2019

Det er kun halvandet år siden, at BoligSyd havde store problemer med de 42 ungdomsboliger i afdeling 26 Præsteskoven. Hvert år flyttede over halvdelen af beboerne ud, og lejlighederne var svære at leje ud igen.

“Afdelingen var plaget af uro. Det var ikke et studiemiljø. Klientellet var helt forkert, og Præsteskoven havde ry for, at der kom pushere og solgte stoffer,” siger direktør i BoligSyd, Peder Damgaard.  

Men en systematisk oprydning i beboerne og nye hoveddøre har vendt udviklingen. Halvandet år senere er fraflytningsprocenten faldet fra næsten 60 procent til 24 procent.
”Og længere ned tror jeg ikke, man kan komme med ungdomsboliger,” siger direktøren.

Samtidig er der kommet styr på økonomien, for de mange udflytninger, tomme lejligheder og hærværk er et overstået kapitel.

Vendingen begyndte med, at administrationen tog en beslutning om, at det skulle ændres. Afdelingen var for dyr, og samtidig var der kommet nye uddannelser i Aabenraa, der skabte krav om plads til flere studerende.

“Det var en negativ spiral, der skulle stoppes. Der er ikke en afdelingsbestyrelse, for det er ofte svært i ungdomsboliger. Så vi traf selv beslutningen i administrationen,” siger Peder Damgaard.

Tjekkede studiekort
Der har hele tiden været et krav om, at man skulle være under uddannelse for at bo i ungdomsboligerne. Men problemerne med at skaffe lejere, havde fået BoligSyd til at lade kontrollen ligge lidt og være glade for den husleje, der trods alt kom ind.

Trin 1 i oprydningen var at tjekke, om alle beboere havde et gyldigt studiekort eller en lærlingekontrakt. Det havde de ikke, så der blev opsagt tre beboere.

“Så besluttede vi at samkøre vores lister over lejere med kommunens folkeregisteroplysninger om, hvem der boede på adresserne. Det viste sig blandt andet, at en af lejerne boede i Rumænien og en anden i Irland, men de havde fremlejet ulovligt,” siger Peder Damgaard.

Samkøringen viste også, at en af lejlighederne var et såkaldt “fædrehotel”, hvor flere mænd havde registreret adresse, selvom der faktisk ikke rigtigt blev brugt varme eller el i lejligheden. Formålet var socialt bedrageri.

“Sådan en lejlighed er billig. Så hvis konen får 15.000 kroner ekstra i sociale ydelser, fordi de har opgivet til kommunen, at de er blevet skilt, så kan det sagtens betale sig med en ekstra husleje,” siger han.

Peder Damgaard kalder samkøringen med Folkeregisteret for en god forretning for både BoligSyd og kommunen. I alt 4-5 lejere flyttede efter det.

“Så var der også næsten tomt,” griner han.

Døre der ikke kan sparkes ind

Sidste led var at skabe tryghed og ro til et studiemiljø. Afdelingen var blevet kendt for, at pushere kom og solgte stoffer. Der var godt nok dørtelefonen i opgangene, men blev pusherne ikke lukket ind, sparkede de dørene op.

“Men man kan ikke sparke en dør ind, der åbner udad. Normalt skal en fordør åbne indad, men vi har fået dispensation fra kommunen til at vende fordøre og kælderdøre,” siger han.  

Så dørene i opgangene og kælderdørene er vendt om og udskiftet, og de nye har også trepunktslås. Det har kostet en del. Men ikke i forhold til, hvor meget der kommer ind på, at alt nu er lejet ud.

“Transformationen er total. Der er ro, ingen klager, og afdelingen har fået en total sund økonomi,” siger Peder Damgaard.