Byggemetoden bestemmer behovet for renovering

02. nov 2018

Siden det store boom i alment boligbyggeri i 1960’erne er det muligt at udpege tre hovedtendenser i byggemetode. Hver metode giver specifikke behov for renovering.

 

1960-ca. 1977

Montagebyggeri

Standardiseret elementbyggeri, typisk i tre etager eller mere, der skulle medføre gode lejligheder med lave omkostninger. Montagebyggeri indebærer industriel produktion af byggematerialer, mindre behov for manuel arbejdskraft og mulighed for at bygge året rundt. Denne byggemetode blev igangsat af Boligministeriet i 1960 på grund af stort behov for boliger og mangel på murere og andre håndværkere.

Eksempler: Sydjyllandsplanen i Syd- og Sønderjylland, heriblandt Korskærparken i Fredericia samt Rosenhøj i Viby ved Aarhus.

Renovering: I montagebyggeri er lejlighederne typisk rummelige med store køkkener, badeværelser og altaner, og det er ikke nødvendigt at ændre på rummene. Men facader, gavle og altaner er spinkle i konstruktionen, hvilket medfører nedbrydning af betonen, manglende tæthed i forhold til vand og derefter korrosion på armeringsjern.

 

1970’erne-sidst i 1990’erne

Tæt-lavt byggeri

Boligbyggeri, der i de fleste tilfælde består af rækkehuse i to etager. Der er egen have, grønne fællesarealer og 

tilskyndelser til fællesskab. Tæt-lav var et bevidst opgør med de store, monotone montage-boligbebyggelser. Træ og eternit var foretrukne materialer. Byggemetoden var resultatet af en konkurrence udskrevet af Statens Byggeforskningsinstitut i 1971 og ebbede ud med forringede støttemuligheder. Samtidig var behovet atter stigende for almene boliger i eller nær byer, hvor adgangen til byggearealer er mere begrænset.

Eksempler: Tinggården i Herfølge nær Køge og Hyldespjældet i Albertslund vest for København.

Renovering: I tæt-lavt byggeri skyldes behovet for renovering typisk skadede materialer, blandt andet i ydervægge, der har givet ophobning af fugt og dannelse af skimmel i boligerne. I andre tilfælde er gulvet lagt på en let konstruktion på terræn, og gulvbjælkerne har været udsat for fugt på grund af utilstrækkelig ventilation. Tage af såkaldt økonomitegl eller af eternit uden asbest skal udskiftes på grund af manglende styrke eller tæthed over for vand i materialet eller manglende stabilitet i konstruktionen.

 

Ca. 2000-

Moderne kassebyggeri

Bygningerne har form som kasser, uanset om de er lave eller høje. Langt de fleste har flade tage. Byggestilen er minimalistisk. Byggemetoden blev også adopteret i den almene boligsektor. Det moderne kassebyggeri vandt massivt indpas i Danmark med opførelsen af Ørestad på Amager. Området består af ejerboliger, kontorbygninger og almene boliger.

Eksempler: Grøndalsvænge i nordvestkvarteret i Køben­havn og Østjysk Boligs afdeling 21 ved Mårslet ved Aarhus.

Renovering: Her har der endnu ikke vist sig behov. 


Fagbladet Boligen nr. 6 - 2018 - 2. sektion