Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Tre ud af seks er blevet sat ud i "Molotovcocktailsagen"

03. maj 2017

Seks sager om opsigelse af lejemålet i kølvandet på urolighederne i Vollsmose i sommeren 2015 er nu afgjort ved Retten i Odense. Med forskellige udfald.

 

Alle sagerne tog udgangspunkt i nøjagtig samme hændelse, hvor en gruppe unge kastede sten og benzinbomber – såkaldte ”molotovcocktails” – imod politiet på Bøgetorvet centralt i Odenseforstaden. Og i alle sager er det unge med adresse i Vollsmose, som er blevet idømt ubetingede fængselsstraffe for deltagelsen i de voldsomme optøjer, som blandt andet betød, at Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, under valgkampen forud for folketingsvalget lagde vejen forbi Odense for at fordømme, hvad der var sket.

 

Men på trods af alle disse ligheder er de seks sager faldet vidt forskelligt ud. I tre sager har boligorganisationen fået medhold i, at det er i orden at opsige lejemålet, hvis den dømte hører til lejerens husstand. Og i tre andre sager er udfaldet blevet det modsatte.

Det er boligorganisationerne Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) og Civica, som er involverede i sagerne.

 

Rimeligt at opsige?
Et nærmere studie af de seks domme gør dog, at man godt kan trække nogle gennemgående linjer frem fra byrettens præmisser omkring deres stillingtagen til boligorganisationers muligheder for at opsige lejemål, hvis beboerne har gjort sig skyldige i alvorlig kriminalitet i boligområdet.

 

Netop definitionen af begrebet ”boligområdet” har været et issue i flere af sagerne, fordi de sagsøgte beboere har anført, at de slet ikke bor i det boligområde, hvor optøjerne i 2015 fandt sted. Men her slår flere af dommene fast, at det ikke er matriklen, som er afgørende for, hvad der er et boligområde. Vollsmose kan betragtes som ét sammenhængende boligområde, uanset om man bor i fx Bøgeparken eller Birkeparken.

"

... dommerne blandt andet har lagt vægt på graden af involvering i optøjerne og på, hvorvidt vedkommende har været straffet før, ligesom at man har set på, om der er mindreårige børn i den husstand, hvor familien er blevet opsagt af boligorganisationen.

Netop definitionen af begrebet ”boligområdet” har været et issue i flere af sagerne, fordi de sagsøgte beboere har anført, at de slet ikke bor i det boligområde, hvor optøjerne i 2015 fandt sted. Men her slår flere af dommene fast, at det ikke er matriklen, som er afgørende for, hvad der er et boligområde. Vollsmose kan betragtes som ét sammenhængende boligområde, uanset om man bor i fx Bøgeparken eller Birkeparken.

 

Til gengæld kan man også sige, at en række andre forhold også gør sig gældende, i forhold til hvilke udfald sagerne får. Og her spiller begrebet ”proportionalitetsprincippet” ind. Altså, når man vægter diverse forhold op imod hinanden, er kriminalitetens alvorlighed holdt op imod de konsekvenser, som det vil få for de familier, som i givet fald skal sættes ud, af en sådan karakter, at det er rimeligt at opsige familierne?

 

I skemaet med opsummeringen af de seks sager fra Vollsmose kan man se, at netop denne afvejning har betydet meget, i de sager hvor dommerne er endt med at nå frem til, at familiernes lejemål ikke berettiget er blevet ophævet eller opsagt. I de sager udtrykker dommene, at der har været lavet grov kriminalitet i boligområdet, men at en række forhold gør, at man samlet set alligevel ikke vurderer, at en opsigelse er ”en proportionel følge af sagsøgtes søns lovovertrædelser, at sagsøgte mister sit lejemål,”som det hedder i en af dommene, hvor resultatet er gået boligorganisationen imod.

 

Af dommene kan man læse, at dommerne blandt andet har lagt vægt på graden af involvering i optøjerne og på, hvorvidt vedkommende har været straffet før, ligesom at man har set på, om der er mindreårige børn i den husstand, hvor familien er blevet opsagt af boligorganisationen.

 

Alle seks sager er anket til landsretten.