Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Indblik: Vi vil mere end de andre

01. nov 2016

Citaterne på dette opslag stammer fra et notat, der i 2010 blev lavet for medarbejdere og andre, som er tilknyttet boligorganisationen Kristiansdal i Odense.


I Kristiansdal har effektivisering i 26 år været energien i virksomhedens arbejdskultur. Det er anonyme medarbejdere, beboerdemokrater og andre interessente, som har udtalt sig i notatet, der er udarbejdet af
en konsulentvirksomhed. Meningen var at dokumentere virksomhedens ånd.

"

Vi er hele tiden tre skridt foran de andre. Det kan vi jo også både høre og se, når vi holder møde med de andre boligforeninger.
Anonym

"

Forskellen på det Kristiansdal, vi har nu og for 17 år siden, er, at vi nu er mere moderne. Vi er kommet væk fra kommunekontoret.
Anonym

"

De andre boligforeninger ser skævt til os i mange henseender. De kan se på benchmarking, at vi kan lave det på den mindre tid. I Kristiansdal sidder vi ikke og diskuterer noget i fem kvarter. Men de bliver ved. Hvad nu hvis? Jeg bliver sgu lidt rastløs nogle gange. Jeg kunne faktisk ikke holde ud at arbejde de andre steder. Det ville gå for langsomt. Ledelserne overproblematiserer faktisk ”
Anonym

"

Hvis den almene boligsektor skal være attraktiv for størstedelen af befolkningen, så skal den genopfindes indefra, for ellers ender den med at huse dem, ingen vil have. Det bliver et ghettosyndrom.
Anonym

"

Det er et spørgsmål om at give de ansatte muligheden for at passe ind i konceptet, og det synes jeg er lykkes meget godt, i og med at vi kun er halvt så mange medarbejdere pr. lejemål her som andre steder.
Anonym

"

Vi vil på et eller andet tidspunkt blive sammenlignet, og så vil der komme et krav om, at nogle skal dreje nøglen. Det nytter jo ikke, at nogle er tre gange så dyre som andre.
Anonym

"

Jeg er også stolt af den måde, vi bliver betragtet på ude i byen.
Anonym