Boligdirektører reagerer på nyt regeringsgrundlag: Endelig får de almene boliger en hovedrolle

Endelig. Sådan lyder den første reaktion fra tre almene boligdirektører, efter at boligpolitikken og den almene sektor har fået en markant plads i det nye regeringsgrundlag.

For i en tid, hvor byggeriet er presset, renoveringsbehovet vokser, huslejerne skal holdes nede, flere ældre har brug for egnede boliger, og udsatte beboere har brug for trygge rammer, ser direktørerne et politisk grundlag, der rammer direkte ned i deres virkelighed i boligorganisationerne.

”Jeg glæder mig virkelig på sektorens vegne. Det er fremragende, at vi langt om længe får et regeringsgrundlag, som adresserer den almene sektor på en måde, der er værd at bygge videre på. Vi bliver set som en løsning – ikke som et problem,” siger Lars Lehmann, direktør i Boligkontoret Danmark, som har boliger i hele landet.

Der er stor optimisme til regeringsgrundlaget blandt de boligdirektører, Fagbladet Boligen har talt med. Boligpolitikken har fået en tydelig plads i den politiske dagsorden, og den almene sektor får en større rolle i løsningen af nogle af Danmarks vigtigste samfundsudfordringer.

Det gælder blandt andet flere almene boliger, nye renoveringsrammer, større balance mellem land og by, klimatilpasning, værdige boliger til ældre og bedre rammer for udsatte beboere.

Læs de vigtigste boligpolitiske nedslag i det nye regeringsgrundlag her

Det almene bliver endelig set som en løsning

For direktør i Boligkontoret Danmark, Lars Lehmann, er det mest positive ved regeringsgrundlaget ikke ét enkelt initiativ, men den samlede plads, den almene sektor har fået – og måden, regeringspartierne tænker boligpolitikken sammen med andre samfundsopgaver.

”Efter flere år, hvor debatten ofte har handlet om problemer og begrænsninger, oplever vi nu et politisk grundlag, der ser almene boliger som en nødvendig del af løsningen på både ulighed, sundhed, ensomhed og sammenhængskraft.”

Han hæfter sig især ved, at boligpolitikken ikke står alene, men er koblet til bredere initiativer om blandt andet nærhed i sundhed, velfærd og social sammenhængskraft.

”Det stærke er, at regeringsgrundlaget samtænker boligpolitik med nogle af de andre store dagsordener. Når man taler om at mindske ulighed, skabe mere nærhed i sundhed og styrke fællesskaber, så er boligen jo helt central. Det er der, mennesker lever deres hverdagsliv,” siger han.

Ifølge Lars Lehmann kan den almene sektor spille en særlig rolle, fordi boligorganisationerne allerede er tæt på beboerne og lokalsamfundene.

”Vi har potentielle fællesskaber lige uden for hoveddøren. Det kan være med til at bekæmpe ensomhed, skabe livskvalitet og være et bindeled til velfærdstilbud tættere på borgerne. Derfor er jeg superglad for, at sektoren nu får den plads, den fortjener,” siger han.

For ham bliver den kommende boligaftale afgørende for, om den almene sektor reelt får redskaberne til at løfte den rolle, regeringsgrundlaget lægger op til.

”Der er selvfølgelig noget, der er mere realiserbart end andet. Men på boligområdet fylder vi nu det, vi bør fylde. Det er i sig selv et stærkt udgangspunkt,” siger boligdirektøren i Boligkontoret Danmark.

Læs her, hvordan regeringsgrundlaget rækker langt ind i de almene boligområder

Renovering, nedrivning og nye boliger skal tænkes sammen

I landkommunerne handler renovering ikke kun om at forbedre de almene boliger, der allerede står der. Det handler også om at få mulighed for at udvikle boligområderne mere strategisk.

For direktør i Bomidtvest, Per Dyhr, betyder det blandt andet at kunne rive ned der, hvor ældre og slidte boliger ikke længere kan lejes ud, og til gengæld renovere eller bygge nyt, hvor der er behov for tidssvarende boliger. Og den mulighed hæfter han sig ved i regeringsgrundlaget.

”Set fra min stol har jeg kæmpe forventninger til, at vi får bedre muligheder for at agere på de udfordringer, vi står med her i Midt- og Vestjylland. Vores boliger ligger spredt over otte kommuner, og vi har nogle slidte boliger, som der ikke længere er behov for. Dem håber vi at kunne nedrive og så udvikle de byer, hvor der faktisk er efterspørgsel,” siger han.

Han peger på, at de nye renoveringsrammer i Landsbyggefonden kan blive vigtige i en tid, hvor den demografiske udvikling stiller større krav til tilgængelige boliger for ældre. Flere ældre skal kunne blive i deres lokalområde, men det kræver boliger uden unødige barrierer – og samtidig en boligmasse, der passer til efterspørgslen.

”Vi skal kunne reducere i de helt små byer og renovere eller bygge i de byer, hvor der er behov. Hvis vi får skabt bedre boliger til ældre, kan det også øge boligrotationen i landsbyerne, fordi parcelhuse kan blive frigivet til nye familier,” siger Per.

Ifølge Per Dyhr betyder lighed mellem land og by ikke, at alle steder skal have det samme. Det betyder, at boligpolitikken skal tage højde for de forskellige virkeligheder, der findes i Danmark.

”Det er meget positivt, at der nu er kommet mere fokus på de udfordringer, vi står med i landkommunerne. Det er også et resultat af godt fodarbejde fra BL. Nu skal vi have omsat fokus til konkrete redskaber, så vi kan skabe en boligmasse, der passer til fremtiden,” siger Per Dyhr, direktør i Bomidtvest.

Nu kan byggeriet sættes i gang i København

I København kan presset på det almene byggeri måles i konkrete boliger, der endnu ikke er blevet til noget. Det kan Bjarne Larsson, direktør i fsb, bekræfte:

”Bare i fsb har vi omkring 800 almene boliger, som har været sat på pause i blandt andet Carlsbergbyen, Fælledby, Bystævneparken og Sundparken. Det skyldes stigende byggepriser, høje grundpriser og skærpede klimakrav, som har gjort det stadig sværere at få økonomien i nye boligprojekter til at hænge sammen,” siger han.

Derfor hæfter han sig især ved, at regeringen i regeringsgrundlaget har stort fokus på at gennemføre den sidste del af boligaftalen, som blandt andet sætter den økonomiske ramme for Landsbyggefonden og maksimumbeløbet.

”Det er helt afgørende. Vi har projekter, som er klar, og som København har brug for, men hvor økonomien ganske enkelt ikke hænger sammen med de rammer, vi har i dag,” siger han.

Han peger også på regeringens forslag om, at maksimumbeløbet øges på en måde, så huslejen ikke vil stige tilsvarende for beboerne.

Ifølge ham er det netop den slags konkrete greb, der kan gøre forskellen mellem projekter på pause og boliger, der faktisk bliver bygget.

”Det gør det lettere at opføre nye almene boliger med huslejer, som almindelige lønmodtagere har råd til. Det er præcis den type løsning, der er brug for i København lige nu,” siger direktøren i fsb.

Selv om alle tre boligdirektører peger på forskellige dele af regeringsgrundlaget, er der en fællesnævner – og det er forventning. De håber, at flere af deres mærkesager nu er rykket tættere på at blive realiseret: Flere boliger. Bedre renoveringer. Mere blandede byer. Større hensyn til ældre. Og en stærkere social dimension i boligpolitikken.