21. JUN. 2024 KL. 13:17

Almene boligområder følger godt med på trygheden

LBF Tryghed

Ifølge Landsbyggefondens tryghedsundersøgelse ser det godt ud med trygheden i de almene boligområder. Foto: BL/Canva

En stor, ny tryghedsundersøgelse fra Landsbyggefonden viser, at forskellene i tryghed mellem de almene boligområder og resten af samfundet ifølge forsker er overraskende små.

”Helt overordnet er forskellen meget mindre, end folk går og tror. Idéen om, at dem, der bor i almene boliger, og dem, der ikke gør, lever i parallelle verdener, er forkert med store bogstaver.”

Sådan lyder den overordnede tolkning fra forskningschef i TrygFonden, Anders Hede, da Fagbladet Boligen kontakter ham for at høre, hvad han tænker om Landsbyggefondens nye tryghedsundersøgelse.

En ambitiøs undersøgelse, der hviler på et stort datagrundlag med over 26.000 gennemførte interviews, som Landsbyggefonden kunne offentliggøre tilbage i april.

Og selvom størrelsen ikke er alt, mener Anders Hede, at undersøgelsen er metodisk solid.

”Det er en stor, teknisk veludført undersøgelse med fornuftige svarprocenter og nogle gode spørgsmål,” siger Anders Hede.

”Nøgleordet er lidt”

Selvom Anders Hede er overrasket over, at der ikke er større forskelle mellem de almene boliger og resten af landet, er der stadig forskelle.

Eksempelvis er der i de almene boligområder 15 procent, der føler sig utrygge. I omdannelsesområderne er det 18 procent. Til sammenligning svarer 11 procent, som bor uden for den almene sektor, at de føler sig utrygge, der hvor de bor.

De almene beboere er også en smule mere ensomme end borgere uden for den almene sektor. 14 procent af de almene beboere følere sig ofte ensomme, hvor det til sammenligning er ni procent uden for sektoren.

”Nøgleordet er lidt. Der er lidt flere utrygge og lidt flere ensomme, der bor i den almene sektor – men langt de fleste er præcis som andre borgere i samfundet,” siger Anders Hede.

Ifølge forskningschefen kan en del af forskellen forklares af den sociale opgave, som mange almene boligorganisationer og områder løfter.

”Hvis man er økonomisk presset, så skaber det en følelse af utryghed og sårbarhed hos mange,” fortæller han.

Hertil kommer, at personer, der døjer med depression, angst eller andre psykiske lidelser, ofte har en lavere indtjening og er derfor lidt mere tilbøjelige til at bo i de almene boligområder og føle sig utrygge.

"Der er faktisk en del deltagelsesvilje. Altså, folk har en lyst til at gøre noget for deres boligområde."

Anders Hede

Forskningschef, TrygFonden

Tilliden er der

Man kan nemt få den opfattelse, at tilliden til politiet og vores demokratisk valgte repræsentanter er næsten ikke eksisterende i udsatte boligområder. Men det er slet ikke det billede, der fremgår af Landsbyggefondens undersøgelse.

Her er det nemlig i de almene omdannelsesområder, at man finder den største gruppe med meget høj tillid til politiet. Blandt de adspurgte fra omdannelsesområderne er det 21 procent, der angiver, at de har meget høj tillid til politiet – i befolkningen generelt er det 17 procent.

Og ifølge Anders Hede kan en mulig forklaring på tallene være, at borgerne i omdannelsesområderne hyppigere møder politiet.

”Tallet er lille, så det er svært at sige, om der er en sammenhæng. Men vi ved fra andre undersøgelser, at fredelig omgang med politiet kan betyde meget for tilliden,” siger han og fortsætter:

”Det kan godt være, at politiet er en del til stede i områderne, også når der ikke er problemer, så folk oplever, at de kan stille dem et spørgsmål og få et venligt svar.”

En lyst til at hjælpe

Et andet resultat, som Anders Hede lagde mærke til, er, at fællesskabsfølelsen og villigheden til at yde en indsats for at forbedre og hjælpe til i sit område er høj i de almene boligområder.

”Jeg synes, at et aspekt, som også er værd at hive frem, er, at der faktisk er en del deltagelsesvilje. Altså, folk har en lyst til at gøre noget for deres boligområde, som ligger helt på niveau med resten af samfundet,” slutter forskningschefen.

Læs senere artikler

Boligområderne skal invitere byen ind

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Malte Dan Møller Henriksen BL
Malte Dan Møller Henriksen

Malte Dan Møller Henriksen er journalist i BL’s kommunikationsafdeling, hvor han primært skriver artikler for Fagbladet Boligen. Derudover er Malte i gang med at færdiggøre sin uddannelse i Journalistik og Politik og Forvaltning på Roskilde Universitet.

Seneste Artikel

Ekspertgruppe: De almene boliger indeholder et arkitektonisk potentiale

Malte Dan Møller Henriksen er journalist i BL’s kommunikationsafdeling, hvor han primært skriver artikler for Fagbladet Boligen. Derudover er Malte i gang med at færdiggøre sin uddannelse i Journalistik og Politik og Forvaltning på Roskilde Universitet.

Seneste Artikel

Ekspertgruppe: De almene boliger indeholder et arkitektonisk potentiale

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2923 )

0

Læseliste