Nyt forskningsprojekt: Skal vi til at bo småt igen?

Mikrobolig, tiny house, minimalbolig, compact dwelling. Kært barn har mange navne, men kan det passe, at vi i fremtidens Danmark går bevidst efter at bo på færre kvadratmeter?

Det vil BUILD sammen med Realdania nu undersøge i forskningsprojektet ”Mikroboliger i Danmark”. For flere kommuner, boligorganisationer, pensionskasser og investorer viser interesse for at bygge mindre boliger end dem, vi typisk ser på markedet i dag.

”Vi vil se ind i, hvad det betyder at bo småt, hvilke målgrupper vi taler om, og hvad der lader sig gøre at bygge uden at miste boligkvaliteten. Det skal ende op i en rapport, som giver bygherrer, tegnestuer og entreprenører et kvalificeret beslutningsgrundlag at arbejde ud fra,” fortæller seniorforsker Mette Mechlenborg fra BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø.

Ifølge Mette Mechlenborg er boligkoncepterne compact living og tiny houses fra USA ved at vinde ind i Danmark. Flere privatpersoner eksperimenterer med at bo småt, hvor køkken, bad, toilet, soveplads og spisebord knibes ind på få kvadratmeter – både for at bo billigt, men også for at bidrage til den grønne omstilling, hvor deres CO2-aftryk bliver mindre.

Aarhus oplever vækst i mikroboliger

Aarhus er en af de kommuner, som i disse år oplever en vækst i mikroboliger. En prognose fra Aarhus Kommune viser, at der vil blive bygget over 13.000 mikroboliger i kommunen mellem 2020-2030. Til sammenligning blev der i 2016 bygget 700.

Og det vil andre kommuner og især storbyer ifølge Mette Mechlenborg formentlig også opleve – og derfor en af grundene til det nye forskningsprojekt, som Realdania og BUILD lige har taget hul på.

”Presset på boligmarkedet i storbyerne har gjort det nødvendigt at tænke anderledes, når det kommer til boliger. Men konceptet med mikroboliger rammer også ind i bæredygtighedsbevægelsen, som har fokus på mindre forbrug og lavere klimaaftryk. Skal en mikrobolig slå igennem som et livsstilsvalg, skal der være andre værdier forbundet med boligen, end vi ser i dag, hvor stort er godt,” er teorien fra seniorforskeren.           

Af nye boligværdier nævner hun frihed i økonomien, færre forpligtelser i boligen, og nytænkning af fællesskab og samvær, som kunne foregå uden for boligen.

I 2021 blev det politisk besluttet at henlægge fem millioner kroner fra Landsbyggefonden til ”Fonden for blandede byer” til en enhed, som skal fremme alternative boformer, herunder små boliger og bofællesskaber. Det skal ende ud i en vejledning om lovgivning og generel oplysning, der støtter kommuner, organisationer og civilsamfund i at udvikle fællesskabsorienterede boligløsninger.

Artiklen fortsætter under citatet.

Ikke alle ser den samme tendens

Er tendensen med mikroboliger virkelig? Ja, forudser Instituttet for Fremtidsforskning og Gangsted Advokaterne i deres diskussionsoplæg ”Fremtidens Ejendomsmarked efter den grønne omstilling”, som kigger ind i udviklingstendenser og forandringer på ejendomsmarkedet, når vi skriver år 2035.

De lægger op til, at vi på grund af den grønne omstilling vil træffe andre livsstilsvalg, end vi gør i dag. Også når det kommer til valg af bolig.

En af Gangsteds forudsigelser er, at boligen i fremtiden mister dominans som statussymbol, fordi vi ændrer syn på prangende byggeri og boligmæssigt overforbrug. En anden udvikling kunne være, at kommuner erstatter reglen om minimumstørrelsen af boliger med en afgift for dem, som besidder mere end 40 kvadratmeter bolig pr. person. 

Selvom det er set igennem ”krystalkuglen”, er det interessant læsning. Især, fordi alle tal i statistikkerne siger det stik modsatte om vores boligvalg i disse år. Og som ikke ser ud til at vende lige foreløbig, når man spørger Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter.

”Det er en megatrend at bygge stort. Kigger vi på størrelsen af nybyggede parcelhuse, er vi nu oppe på 210 kvadratmeter i gennemsnit for enfamiliehuse. Det har været støt stigende i flere årtier, fordi vi ændrer behov, i forhold til hvad vores bolig skal kunne,” fortæller han.

Ifølge Curt Liliegreen stiller vi i dag større krav til køkken/alrummet, børnene – inklusive delebørnene – skal have egne værelser, hjemmekontoret har fået et løft under corona-pandemien, og kan man presse et wellnessrum ind til træningen, vil det jo også være dejligt.

”Vi er indtil nu storforbrugere af plads, hvis vi har mulighed for det, og jeg ser ikke, at den almene befolkning som helhed er ved at ændre deres boligvaner. Men dermed ikke sagt, at der godt kunne være behov for at bygge flere små boliger til de mange singler, som bor i storbyerne,” afslutter Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videnscenter. 

Mikroboliger har ikke vundet meget ind i den almene boligsektor endnu. Domea.dk er i gang med at bygge små boliger til enlige forældre med børn i Carlsbergbyen i København. Her har de sammen med Realdanias Boliglaboratorium udviklet en boligform, der understøtter fællesskaber mellem singleforældre, hvis børn bor skiftevis hos den ene og den anden forældre. 

Læs om domea.dk's boliger til singleforældre her