Opsigelser i boligområde var ikke etnisk forskelsbehandling

Den 31. januar 2020 opsagde boligorganisationen Boliggården lejerne i syv opgange med i alt 96 boliger i boligafdelingen Nøjsomhed i Helsingør. Boligerne skulle i forbindelse med en helhedsplan ombygges til tilgængelighedsboliger.

Landsretten har talt

En del beboere protesterede og beskyldte boligorganisationen for at udøve forskelsbehandling i strid med lov om etnisk ligebehandling. Sagen har været afprøvet i byretten i november 2020. Her blev Boliggården frifundet. Mandag den 27. juni blev byrettens dom stadfæstet ved Østre Landsret.

”Dommen fastslår, at de 96 boliger ikke er udvalgt, fordi der bor mange beboere med anden etnisk oprindelse end dansk. De er valgt, fordi lejlighederne skal omdannes til tilgængelighedsboliger. Og de syv opgange er ikke valgt, fordi der bor flest med anden etnisk oprindelse end dansk. De er valgt, fordi de ligger i de højeste blokke, at det er gavlopgange, og etablering af elevatortårne derfor bliver billigere,” siger direktør for Boliggården, Bent Frederiksen.

”Efter dommen kan vi igen koncentrere os fuldt ud om det, der er vores kerneopgaver – at udvikle Nøjsomhed og alle vores andre boligafdelinger til de bedste steder, man kan bo,” fortsætter han.

Store følelser

Direktøren for boligorganisationen understreger, at sagerne har krævet opmærksomhed, og at det ikke har været nogen let proces.

”At miste sit hjem og nærmiljø i en ufrivillig proces er noget af det værste, som kan overgå et menneske – navnlig, hvis man er en familie. Og hvis man tilmed har en mistanke om, at det sker på grund af ens baggrund, så bliver ens følelser naturligvis provokeret,” siger Bent Frederiksen.

På trods af at sagen har potentialet til at tænde de store følelser, roser Bent Frederiksen alle involverede og især beboerne for at have sikret en rolig og værdig afvikling.

”Lejerne i 91 af de 96 lejligheder har taget imod tilbuddet om at flytte ind i en tilsvarende bolig et andet sted, og flere har udtrykt tilfredshed med både tilbuddet og processen. Også de fem husstande, der protesterede mod flytningen, accepterede det, da vi ønskede at lave aftale om midlertidig genhusning. I fald af at beboerne vandt sagen ved retten, ville de blive tildelt en bolig i Nøjsomheden, som de kunne flytte ind i,” siger Bent Frederiksen. 

Det er endnu uvist, om beboerne og deres advokat vælger at ansøge om at indbringe sagen for Højesteret. Det ligger dog helt fast, at der venter flere retssager om, hvorvidt almene beboere diskrimineres.

Lignende sager venter

I Nøjsomhed valgte beboerne ved landsretten at frafalde et sagsanlæg mod staten, om hvorvidt almenboliglovens § 61 a, stk. 2, er ”ulovlig diskrimination i lovform”, og at bestemmelsen strider mod grundloven og internationale konventioner. Det er paragraffen i almenboligloven, som opremser kriterierne, der kan gøre et boligområde til parallelsamfundsområde.

Den generelle betragtning om, at parallelsamfunds-lovgivningen er diskriminerende, er altså ikke prøvet ved landsretten. Men det bliver den. Aktuelt har beboere fra Mjølnerparken i København samt Bispehaven og Gjellerup i Aarhus anlagt sager som konsekvens af de udviklingsplaner, som kommuner og boligorganisationer i henhold til loven har udarbejdet og skal gennemføre i fællesskab.

Også i boligafdelingen Schackenborgvænge, som er en del af Ringparken i Slagelse, har boligorganisationen Slagelse almennyttige Boligselskab måttet indbringe opsigelser af beboerne for retten i forbindelse med salg af boligerne som følge af områdets udviklingsplan.

To af sagerne verserer p.t. ved Østre Landsret - Schackenborgvænge og Mjølnerparken. Den 29. juni 2022 skulle landsretten have afgjort, om der skal ske en såkaldt præjudiciel forelæggelse af de to sager for EU-Domstolen på grund af tvivl om, hvordan de relevante EU-regler skal fortolkes. Landsretten har dog meddelt, at afgørelsen om præjudiciel forelæggelse er udsat til efter sommerferien.

”Der er ingen tvivl om, at det vil være gavnligt for både beboere og boligorganisationer at få en afklaring på lovgivningen – om den er diskriminerende eller ej – men der ser ud til at være lange udsigter,” siger BL’s chefjurist, Sanne Steen Petersen.