Almene boliger kan sikre gode hjem til boomende andel af ældre

79-årige Anni Pedersen fra Varde flyttede fra et stort nedlagt landbrug, hvor hun havde egen skov og park, og ind i et alment boligbyggeri i Varde. For da hendes mand døde, lurede ensomheden, og hun kunne heller ikke overskue at holde styr på så stort et sted alene. Derfor gik hun på boligjagt, fortæller hun.

”Det blev meget ensomt at bo der, og så var der jo også alt for meget at passe. Det blev for meget for mig, så jeg måtte tage hul på et nyt kapitel,” siger hun.

”Anni Pedersen er et klassisk eksempel på, hvordan boligbehovet ændrer sig i takt med alderen. Ældre har brug for lette, tilgængelige og billige boliger, og her kan det almene spille en stor rolle,” siger formanden for Danske Ældreråd Mogens Rasmussen.

BL – Danmarks Almene Boliger er lige kommet ud med en ny rapport ”Boliger til hele livet”. Den fortæller, at antallet af ældre over 65 år ventes at vokse med 210.000 over de næste ti år. Det svarer til, at hver fjerde dansker i 2030 vil være fyldt 65 år.

Det er særligt gruppen af ældre, som er fyldt 80 år, som vil stige. I 2030 vil der være 160.000 flere i den ældste aldersgruppe. Det stiller krav til fremtidens boliger, for der skal ikke bare være nok af dem. De skal også matche de mange forskellige behov, ældre har til et godt seniorliv.

”Der er ingen tvivl om, at der skal sikres et større udbud af boliger – og også billige boliger til ældre. Det kan ske ved opførelse af nye almene boliger og ved prioritering af midler til ombygning af eksisterende almene boliger til mere ældrevenlige boliger,” siger Mogens Pedersen, der er formand for Danske Ældreråd.

Lys og tilgængelighed

Levealderen stiger og de allerældste vil fylde mere i befolkningen fremover. Det skaber et stort behov for flere boliger, som passer til et langt livsforløb. Også når helbredet begynder at gå ned ad bakke.

Det stiller særlige krav til udbuddet af boliger. Niveaufri adgange, elevatorer og ombygning af badeværelser og køkkener, så der er en større venderadius, er nogle af de renoveringstiltag, der kan gøre almene boliger mere ældrevenlige. Og man skal også tænke i at gøre plads til, at et plejepersonale kan komme rundt, når den tid kommer.

Mogens Rasmussen peger også på andre faktorer:

”Det er velkendt, at vores syn svækkes med alderen, og derfor har gode lysforhold i opgange og på adgangsveje også betydning. En del ældre vægter også, at udenomsarealerne er ældrevenlige, for eksempel med bænke, gode oversigtsforhold og tæt til transport – alt sammen noget, der betyder, at vi ældre trygt kan færdes til og fra vores bolig,” siger han.

Ikke for mange ældre

Når der bygges nyt og renoveres i dag, er ældre én kernemålgruppe i overvejelserne.

”Hver gang der skal opføres nye boliger i området, diskuterer vi ældrevenlige boliger,” siger direktøren i Varde Boligadministration, Heidi Nielsen, som administrerer den boligforening, Anni Pedersen bor i.

Man har dog samtidig fokus på ikke at skabe boligområder, hvor der udelukkende bor ældre mennesker, siger hun.

”Vores erfaring er, at det er klart bedst at blande generationerne, så de yngre kan hjælpe de ældre og give noget liv. Det er at foretrække, at der også er familieboliger, så børn, unge og ældre kan bo sammen. Vi står lige nu og skal til at bygge 21 boliger i en lille by uden for Varde. Mindst en tredjedel og maksimalt halvdelen af dem bliver indrettet til ældre,” siger Heidi Nielsen.

(artiklen fortsætter længere nede)

Ved jorden

Mogens Rasmussen peger på, at ældre ikke bør tænkes som én homogen gruppe, da ældrebefolkningen består af flere generationer med et aldersspænd fra 60 til over 100 år.

”Vi bør tænkes som en aktiv og ligeværdig del af samfundet. Derfor synes vi også, det er en god ide med blandede boligbebyggelser, hvor generationerne kan skabe relationer og fællesskaber på tværs,” siger han.

De ældres ønsker retter sig ofte mod en bolig ved jorden og udgang til noget grønt.

”Drømmescenariet er et rækkehus med en lille have til,” siger Heidi Nielsen.

Fællesskab og indkøb

Netop sådan en bolig ville Anni Pedersen også gerne have, så hendes hund kunne komme ud i en have. Men det var to lejligheder, der var ledige, da hun i februar 2019 blev tilbudt bolig. Den ene, som lå i Boulevardkvarteret i Varde, passede hende rigtig godt, når det nu ikke kunne blive et rækkehus.

”Det var ikke en ældrebolig, men jeg var så heldig at få en lys stuelejlighed på 96 kvadratmeter. Den kan jeg blive i, og jeg kan nemt komme ud med min hund. Der er også et ekstra værelse til overnattende gæster,” fortæller hun.

Ifølge Mogens Rasmussen har ældre vidt forskellige ønsker og behov. Men hvis han selv skulle flytte fra sit nuværende hus, ville han gå efter følgende, siger han:

”Jeg ville lægge vægt på en bolig, med let adgang til et grønt område, gerne med mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, der inspirerer til fællesskab, og som lå tæt på indkøbsfaciliteter. Ligeledes tænker jeg på at være i et miljø med flere generationer, hvor der også skabes tryghed for børn og dem, der er alene og ensomme.”

Den boform er Generationernes Hus i Aarhus et rigtig godt eksempel på. Her har man i samme ejendom lavet boliger til alle aldersgrupper og med fokus på fællesskabet. Børn, unge, familier og ældre bor side om side. Der er indrettet små hyggekroge rundt om i ejendommen og taghaver på toppen, hvor beboerne kan finde sammen på tværs af generationer. Et koncept, man nok vil se meget mere af i det almene boligbyggeri.

Aktiviteter og byliv

For Anni, der fylder 80 år om kort tid, har det vigtige været at få en god betalelig bolig i et område, der ligger tæt ved byen, hvor der er et godt fællesskab, og hvor hun kan være aktiv sammen med andre.

”Nu har vi jo haft corona, men ellers går jeg i læseklub og i fitnesscenter, og så går jeg rigtig mange ture overalt med min hund. Og det er jo lidt sjovere, når man kan gå i en hyggelig by som Varde og har mulighed for at møde mennesker overalt. Jeg er så glad for, at jeg flyttede hertil.”