Ekspert: Landskabet har en anden værdi for beboerne

De grønne udearealer i almene boligområder har ifølge landskabsforskere social og naturmæssig værdi for beboerne, der risikerer at gå tabt ved renovering. Forskerne opfordrer til at identificere denne værdi, så det bevaringsværdige bliver båret med videre.

Almene boligområder er ikke kun bygningerne. Områderne er også de grønne landskaber, som bygningerne er placeret i, og som binder boligerne sammen.

Landskabsforskere appellerer til at vie opmærksomhed til landskaberne og de kulturhistoriske værdier, som udearealerne har for beboerne, når et stort antal almene boligområder skal gennemgå en forvandling i de nærmeste år som følge af parallelsamfundspakken og frigivelsen af 30 milliarder kroner til renoveringer. Og hvor fortætning og privatisering er et par af nøgleordene.

"Mange almene boligområder fra 1950’erne frem til 1980’erne virker udefra måske ensformige og uden liv, og de grønne landskaber står for beslutningstagere og blinker som potentielle byggegrunde. Men det er vigtigt at huske på, at landskaberne opleves anderledes positivt af beboerne. For beboerne har omgivelserne social og naturmæssig værdi," siger Ellen Braae, professor i landskabsarkitektur og planlægning på Københavns Universitet.

Hun henviser til en nylig gennemgang af internationale forskningsstudier, som viser, at beboerne i større almene boligområder, når de bliver spurgt, ofte sætter de udendørs rum meget højere end selve bygningerne. Det kan være fællesrum med mulighed for at mødes med naboerne, grønne stier, legepladser, god udsigt og nærhed til grønne parker og naturområder.

Landskaberne er en fælles ressource

Gennemgangen af studierne er foretaget af Ellen Braae og Svava Riesto, lektor i samme sektion på Københavns Universitet, samt yderligere fem forskere. Forskningen er indeholdt i en ny rapport, der er udgivet af Københavns Universitet i samarbejde med University of Edinburgh og bevaringsorganisationen Docomomo International. Svava Riesto er medredaktør på rapporten.

"Der tegner sig et generelt billede, som også bekræftes, når vi er ude at mødes med beboere i forbindelse med vores forskning. Det er ikke altid, at de grønne områder er tidssvarende, men de repræsenterer et fælles gode, som det er vigtigt at tage højde for i de forestående renoveringer," siger Svava Riesto.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Udearealer blev tænkt som velfærdslandskaber

Rapporten viser, at Danmark var et foregangsland i forhold til at anlægge grønne landskaber, legepladser og fællesrum i den almene boligsektor. Der var et ønske om at fordele samfundets goder til alle, og på samme måde som en villa var en sammensmeltning mellem bolig og udemiljø, skulle almene boligområder have udearealer, så beboerne fik mulighed for at spise frokost udendørs, og børnene kunne lege i fri luft.

Fremgangsmåden kunne lade sig gøre på grund af offentlig planlægning, hvor også landskabsarkitekter var inddraget, og som følge af støtte fra velfærdsstatens økonomi. Ellen Braae og Svava Riesto kalder derfor udearealerne for velfærdslandskaber.

"Landskaberne i almene boligområder er en kulturarv, som afspejler det levede liv i områderne. Livet er dynamisk, og det gælder ikke nødvendigvis om at holde fast i alt det oprindelige, men at finde ud af, hvad der er værd at bevare, og hvad det giver mening at forandre set fra beboernes perspektiv - blandt andet i forhold til de nye hensyn til klimatilpasning og biodiversitet. Det er en balance. Hvert sted har sit DNA, og der ligger en opgave i at identificere dette DNA," siger Ellen Braae.

Hun tilføjer, at den eksisterende viden om almene boligområders landskaber er forbavsende lille.

Metoder til at fastslå boliglandskabers værdier

Ellen Braae og Svava Riesto er sammen med de fem kolleger ved at udvikle metoder, der kan hjælpe almene boligorganisationer og rådgivere til at fastslå boliglandskabernes værdier forud for en renovering. Det er en forskning, der er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, Kultur og Kommunikation.

Tilgangen er en kombination af rumlige analyser, interviews med beboere, naboer og offentlige institutioner i nærområdet og en gennemgang af det ofte beskedne arkivmateriale og historiske optegnelser.

Blandt spørgsmålene: Hvad hæfter beboere og andre sig ved som positivt og negativt ved landskaberne? Hvordan bliver de brugt? Og hvad var idealerne med landskaberne, og hvilke ændringer har de gennemgået i løbet af årene?

”Det handler også om, at beboerne kan forstå sig selv om del af en historie,” siger Svava Riesto.

Her er rapporten, hvor især PAPER 3 er relevant i en dansk sammenhæng.