08. MAJ. 2018 KL. 05:37

S og DF afviser at støtte ghettoplan finansieret af lejere

pengesedler.jpg

Colourbox

S og DF er enige med regeringen om ghettoplanens indhold, men S og DF trækker opbakning til finansieringen.

S og DF er enige med regeringen om ghettoplanens indhold, men S og DF trækker opbakning til finansieringen.

Opdateret med Jacob Marks kommentar i femte afsnit samt fjerde, tredje og næstsidste afsnit.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviser at støtte regeringens ghettoplan, så længe den finansieres med penge fra Landsbyggefonden.

Det siger formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen til TV2 Nyhederne.

"Jeg synes som socialdemokrat ikke, at det er rimeligt, at de, der bor i den almene boligsektor, skal betale hele regningen."

"Det er vi enige med Dansk Folkeparti i. Vi siger nu til regeringen, at vi må finde en ny finansiering, og det er så det, forhandlingerne går ud fra herfra," siger Mette Frederiksen til TV2 Nyhederne.

Det samme gør SF, oplyser gruppeformand Jacob Mark. Dermed er der et flertal i Folketinget for at blokere den del af finansieringen.

Regeringens plan blev fremlagt i marts og har en målsætning om at afvikle ghettoerne inden 2030.

Den står til at koste 21 milliarder kroner i alt, hvoraf de 12 milliarder skal hentes i Landsbyggefonden.

Det er en pulje, som lejere i almene boliger indbetaler til over deres husleje, og pengene bruges typisk til renovering af de almene boliger.

Med den manglende opbakning fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti mangler regeringen dermed over halvdelen af finansieringen, inden forhandlingerne går ind i den afsluttende fase.

Finansminister Kristian Jensen (V) siger til TV2 Nyhederne, at han er afslappet trods den manglende støtte. Han tror på, at partierne nok skal nå til enighed om, hvordan ghettoplanen finansieres. 

Mette Frederiksen nævner blandt andet, at man kan tage penge fra det tilskud, der gives til privatskoler, eller finde finansieringen blandt satspuljemidlerne.

SF peger også på, at man kan bruge fra det økonomiske råderum.

"Man kan tage det ved at rulle nogle af de afgiftslettelser, som regeringen har lavet, tilbage," siger Jacob Mark.

"Vi er også klar til at tage det fra råderummet i dansk økonomi."

Tirsdag morgen skal regeringen og oppositionen mødes for at forhandle om ghettoplanen.

Også hos Bent Madsen, direktør for medlemsorganisationen BL – Danmarks Almene Boliger, er der tilfredshed, men også et ønske yderligere:

”Den seneste udvikling er således særdeles positiv, og det kan tegne til en parallelsamfundspakke, der kan trække i den rigtige retning. Det er dog en stor knast tilbage, nemlig forslaget om, at andelen af almene familieboliger skal reduceres med 60 procent i de såkaldt ”hårde ghettoer”, dvs. områder der har været på regeringens ghettoliste i fire år i træk.”

Om skribenten

Heidi20
Heidi Andersen

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2877 )

0

Læseliste