02. MAJ. 2018 KL. 10:35

S håber på samarbejde med DF i forhandlinger om parallelsamfundsudspillet

sightseeing-i-naerum-redigeret.png

Karina Lauridsen

Formanden for bestyrelsen i Boligkontoret Danmark, Lisbet Riis, inviterede politikere og boligselskaber til diskussion om parallelsamfundsudspillet og en sightseeing på almene boliger med renoveringsopgaver i Rudersdal Kommune.

På Fyrrevej i Nærum hos Søllerød Almene Boligselskab venter beboerne på ny kloakering, ventilation og efterisolering. I tre afdelinger under boligselskaberne Søllerød Sociale Boligselskab, Gl. Holte Boligselskab og Boligselskabet Birkebo venter de på tilsvarende renoveringer. Regeringens plan om at tage penge fra Landsbyggefonden skabt bekymring blandt beboerne: ’Kan vi nu være sikre på, at vores renoveringer bliver gennemført?’

Boligkontoret Danmarks formand, Lisbet Riis, bor på Fyrrevej. Her havde hun inviteret til kaffe og kanelgifler samt en rundbordssamtale inden sightseeingturen til ovennævnte afdelinger.

Med til bords sad socialdemokratiets formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget, Christine Antorini, Venstre-borgmester i Rudersdal Kommune, Jens Ive, og administrerende direktør for Boligkontoret Danmark, Michael Demsitz.

Snakken omkring bordet handlede i stor grad om parallelsamfundsudspillet, hvortil Christine Antorini er klar i spyttet.

”Tak for invitationen hertil. Jeres afdeling er ikke udsat. Og hidtil har diskussionen næsten kun handlet om de særligt udsatte boligområder. Det her rammer også helt almindelige mennesker i helt almindelige boligafdelinger,” siger Christine Antorini.

”Det er rigtig mange penge, regeringen foreslår fjernet fra Landsbyggefonden. Gennemføres regeringens plan risikerer en række nødvendige renoveringer og nybyggerier at blive sat i stå. Det betyder, at boligerne bliver nedslidt på en måde, så de ikke får den attraktion, som den almene boligform skal have,” fortsætter hun.

Christine Antorini fortalte ved rundbordet, at forhandlingerne om parallelsamfundsudspillet på Christiansborg i øjeblikket bevæger sig langsomt. Og at et godt resultat er afhængigt af, at Dansk Folkeparti bliver de nødvendige partnere ved forhandlingsbordet.

”Vi har sagt meget tydeligt, at det er en uacceptabel finansiering. Det skal ikke være lejerne, der betaler til pakken på den måde. Og det lyder som om, at Dansk Folkeparti også er skeptiske. Det giver jo et bedre forhandlingsgrundlag, fordi det kræver, der skal være et flertal,” siger Christine Antorini.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2995 )

0

Læseliste