12. JUL. 2018 KL. 10:39
Gellerup-planer får folk i blækhuset
12. JUL. 2018 KL. 10:39
Aarhus byråd på nær Enhedslisten vil rive over 900 familieboliger ned og privatiserer 120 boliger. Den beslutning har fået flere borgere i Aarhus til at fare til tasterne og skrevet en række læserbreve.
Aarhus byråd på nær Enhedslisten vil rive over 900 familieboliger ned og privatiserer 120 boliger. Årsagen er, at flertallet i byrådet vil imødekomme aftalerne mod parallelsamfundet, der er et flertal for i Folketinget, og som skal vedtages ved lov senere på året. Den beslutning har fået flere borgere i Aarhus til tasterne og skrevet en række læserbreve i Århus Stiftstidende.
Elsebeth Frederiksen fra Brabrand skriver;
”På grund af jeres aftale kan jeg nu blive tvunget til at flytte et andet sted hen, hvis min blok skal rives ned. Jeg skal flytte væk fra mine gode naboer, min omgangskreds, de gode kulturelle tilbud, mangfoldigheden og alle de ting, jeg kender og holder af.”
Ole Nørgaard Madsen fra Aarhus V, skriver;
”Økonomi- og Indenrigsministeriets analyse af parallelsamfund dokumenterer ikke politikernes frygt for 'parallelsamfund' i udvalgte boligområder. Derfor ligner nedrivning af boliger mere et politisk anslag, ensidigt rettet mod almene boliger.”
Gert Møller fra Hjortshøj, skriver;
"Det er uforståeligt, at Gellerup igen skal udsættes for yderligere nedrivninger af gode familieboliger. Gellerup har lige været og er ude i store forandringer, som er vedtaget på demokratiske afstemninger. De nye forslag kommer overhovedet ikke til afstemning blandt beboerne. Dette gælder også for boligforeningerne, som rammes af, at deres boliger skal nedrives frem til 2030."
Brabrand Boligforening er også uforstående over for byrådets beslutning.
Nedrivning af 1000 boliger og tvangsflytning af flere tusinde borgere i det vestlige Aarhus er helt unødvendig. Det siger direktør i Brabrand Boligforening Keld Laursen, efter at et flertal i byrådet har erklæret sig parat til at køre bulldozerne i stilling. Men det er den helt forkerte vej at gå for at opfylde kravet, lyder det fra boligforeningens direktør.
"Vi har i mange år arbejdet på at realisere en plan, som rent faktisk ville indfri regeringens krav gennem salg af jord i og omkring Gellerup til private ejendomsudviklere," siger Keld Laursen.
Eksempelvis har pensionskassen PKA købt jord i hjertet af Gellerup med henblik på at opføre private boliger.
"Og vi forhandler også med andre udviklere, der ønsker at opføre private udlejningsboliger, andelsboliger og erhvervsbyggeri. På den måde ville man kunne opnå en "fortynding" på de 40 procent almene boliger stort set uden nedrivninger," siger Keld Laursen.
Hvis planen bliver til virkelighed, og de mange boliger nedrives, vil kommunen finde erstatningsboliger andre steder i byen. På sigt er det meningen, at der skal opføres 1000 almene boliger andre steder. Men Keld Laursen tvivler på, at det bliver boliger, som beboerne har råd til at betale.
"Problemet er, at de boliger man genopfører, er væsentligt dyrere i husleje - helt op til 40 procent dyrere, end dem man nedriver. Derfor vil man stå med store udfordringer i forhold til at finde boliger, som de her familier kan betale," siger Keld Laursen.
Om skribenten
Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.
Seneste Artikel
Tak for du læser medHeidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.
Seneste Artikel
Tak for du læser med