Grønne pionerer i Aarhus

Det minder lidt om Villa Villekulla med solfangere på taget og tøj på tørresnoren, der er vasket i genbrugt regnvand. Fælleshuset byder til fællesspisning af egen produktion. Der dyrkes yoga og danses tango.

Vi befinder os i et bæredygtigt økologisk landbrugssamfund nord for Aarhus, der hedder Hjortshøj Andelssamfund, hvor Lejerbo siden starten af halvfemserne har rådet over tyve almene boliger.

”Jeg ser jo lidt beboerne her i Hjortshøj som pionerer og forgangsmænd og -kvinder. Tyve år efter, de opstarter et miljøvenligt samfund, vågner resten af verden, og diverse bæredygtige samfund skyder op,” siger Peter Andersen, der er driftsleder hos Lejerbo i Aalborg.

Blandet ejerform
En af beboerne er Lone Haugaard. Hun er uddannet pædagog og er i dag pensioneret.

I Lone Haugaards solstue vokser vindruer og tomater. Om sommeren giver solstuen passiv solvarme, som lervæggen optager og varmer boligen med. Hun fodrer gederne en gang om ugen sammen med sin mand og er med i grøntsagsordningen, hvor de bidrager med tyve timers arbejde i marken om året for rettigheden til at plukke løs af de friske frugter. På hjemmesiden beskrives Hjortshøj som et laboratorium, der eksperimenterer med sociale økofællesskaber, men i virkeligheden er det hjem for boligejere og -lejere.

Boligselskaber manglede mod
Lone Haugaard har været med, siden økosamfundet kun var en tanke i begyndelsen af halvfemserne. Der blev tidligt i forløbet arbejdet med, at en del af boligerne skulle være almene boliger, og i efteråret 1990 blev det bestemt, at 20 af boligerne skulle være almene boliger. Derefter var Lone med til at danne foreningen Lejergruppen i Andelssamfundet i Hjortshøj, hvor de, som var interesserede i en lejebolig, kunne skrive sig på en venteliste.

Lone var også med til at etablere kontakten til Lejerbo. De tog først kontakt til de forskellige århusianske boligforeninger, men ingen af dem havde mod på at bygge efter de økologiske principper. I stedet tog de kontakt til det københavnske boligselskab Lejerbo, som tidligere havde bygget allergivenlige boliger, og de havde mod på opgaven.

Efter en del forhandlinger og politisk tovtrækkeri i byrådet fik Lejerbo grunden til en god pris med det argument, at det var et miljøvenligt forsøgsbyggeri. Lejerbos investering i projektet var afgørende for, at Lone Haugaard og familien kunne blive en del af det bæredygtige økosamfund. Siden har man i et samarbejde med kommunen også etableret støtteboliger til udviklingshæmmede samt en butik med områdets selvproducerede økologiske råvarer, så de udviklingshæmmede kan få arbejdspladser lokalt. Et andet boligselskab Ringgården fra Aarhus har siden fulgt trop og etableret 26 almene boliger.

Krav og kompromiser
Økologi har en pris, og den pris måtte beboerne betale i køkkenskabe og køleskabe. Der var nemlig ikke råd med de økologiske tiltag, der først og fremmest skulle tages, da de almene boliger skulle bygges.

Beboerne fik lov til at være egne viceværter, så de kunne spare på huslejen. Efter 10 år valgte de alligevel en beboer, der fik løn for at have kontakt til håndværkere og det store overblik fem til seks timer om ugen. Der er desuden regler i foreningen, som Lejerbo også skal indordne sig efter. Der må eksempelvis ikke bruges ”Round up”, som Lone forklarer, er en slags gift til haven. Der skal også anvendes særligt miljøvenlig maling til boligerne, og der skal i det hele taget passes på naturen.

Hjortshøj Andelssamfund har også været nødt til at gå på kompromis med krav til boligerne, da ideerne i praksis ikke ville fungere. De ville fx have multtoiletter, som tilsyneladende var alt for omfattende og omkostningsfuldt. Trods kompromiser og mangel på køleskabe har samarbejdet alligevel fungeret og er blevet bedre med tiden.

”Hvis boligselskaberne tør eksperimentere og indgå i alternative projekter, kan man få flere beboere med ressourcer og ideer. De skal ikke være bange for at investere i fremtiden,” mener Lone Haugaard.

Gevinst for boligselskabet
I begyndelsen fik de dispensation, så dem på ventelisten fik lov til at flytte ind, men siden har der været et traditionelt ventelistesystem med anvisning fra kommunen til hver fjerde bolig.

”Der er forbavsende få, der flytter ud af boligerne. Omkring halvdelen af de beboere, der flyttede ind i de første 20 lejligheder for 21 år siden, bor her stadig,” fortæller Lone Haugaard, der især nyder det gode sammenhold blandt naboerne. Den manglende udskiftning gavner også boligselskabet Lejerbo:

”Det er en fordel for os, at der er så lidt udskiftning af beboerne. Hver gang, en beboer flytter, koster det jo tid og penge, håndværkere og administrationsudgifter,” fortæller Peter Andersen.

Kun 50 procent af beboerne er skiftet ud de sidste 21 år, og nogle af dem har byttet bolig. Peter Andersen understreger også, at det kan tage tid at ”oplære” nye beboere i, hvordan det er at bo alment, og det slipper man for her:

”Beboerne i Hjortshøj er stabile lejere med et stort ejerskab. Det er sådan, det skal være. Selvom almene beboere lejer, skal de føle, det er deres eget hjem. Det er mine erfaringer, at man så passer bedre på området,” fortæller Peter Andersen.

Fremtiden
Karise Permatopia bliver et selvforsynende og bæredygtigt landbrugsfællesskab, som bygges omkring ideen om permakulturen. Det er beliggende ved Faxe på Sjælland, og der opføres i alt 90 rækkehuse, heraf er 23 ejerboliger, 23 andelsboliger og 44 almene boliger.

Bygherre for de almene boliger er Sydkystens Boligselskab, og byggeforretningsfører er administrationsselskabet KAB. I december blev det første spadestik taget, og det forventes, at de første beboere kan flytte ind i sensommeren 2017.