MGO-skader ikke så fremskredne som frygtet

I efteråret fortalte sekretariatschef Ole Bønnelycke, Byggeskadefonden, til Boligen, at man i vinterhalvåret overvågede og holdt øje med udviklingen af korrosion og fugtforhold i byggerierne med MgO-plader. Formålet var at kunne nå at gribe ind, inden korrosionen greb så meget om sig, at der var risiko for, at dele af facadebeklædningen faldt ned, eller at indeklimaet i boligerne blev påvirket. Cirka 80 almene bebyggelser blev efterset. Nu er eftersynet overstået, og resultatet ligger klar.

”Heldigvis er det ikke gået så hurtigt med korrosion og fugtskader, som vi havde frygtet. Kun i en enkelt bebyggelse er det nødvendigt at starte en skadesagsbehandling, og i alle andre bebyggelser er det endnu ikke så alvorligt, at der er behov for at gå i gang med anmeldelser og udbedringer. Her vil vi fortsat overvåge udviklingen af fugt- og korrosionsforholdene hvert halve år – næste gang til foråret 2017,” fortæller Ole Bønnelycke.

Løbende voldgiftssager
I Byggeskadefonden arbejder man nu på, at ”de meget store udgifter” til udskiftning af MgO-pladerne bliver betalt af de rådgivere og entreprenører, som i sin tid traf beslutningen om at anvende de berygtede MgOvindspærreplader.

Byggeskadefonden anlægger derfor løbende voldgiftssager med krav om erstatninger for MgO-skaderne imod de involverede rådgivere og entreprenører. Ole Bønnelycke tydeliggør, at man ikke går i gang med skadesudbedringer, førend man har forsøgt at få de medvirkende parter til at gå ind at påtage sig omkostningerne.

”I forbindelse med voldgiftssagerne er det vigtigt, at Byggeskadefonden kan påvise forholdene konkret i den enkelte bebyggelse. Vi går derfor ikke i gang med at udskifte MgO-pladerne og udbedre skader på de tilstødende bygningsdele i facaderne, før forholdene er dokumenteret ved syn og skøn i de enkelte bebyggelser,” understreger Ole Bønnelycke og fortsætter:

”Det gælder dog ikke, hvis fugt- og korrosionsforhold i facadebeklædningerne bliver så alvorlige, at der opstår risiko for, at dele af facadebeklædningen falder ned, eller at indeklimaet i boligerne vil blive påvirket.”

Og netop det er en af grundene til, at Byggeskadefonden løbende hvert halve år følger udviklingen detaljeret i hver enkelt bebyggelse med MgO-vindspærreplader.

I sådanne tilfælde vil Byggeskadefonden snarest sikre forholdene på de mest udsatte dele af byggeriet, mens udskiftning af MgO-pladerne m.v. på resten af sådanne byggerier må afvente afklaring af de økonomiske spørgsmål i forhold til de involverede rådgivere og entreprenører.

Boligen nr. 3 - 2017