03. OKT. 2016 KL. 00:00

Indblik: Et øje på hver finger

_dsc8554_ny.jpg

Simon Jeppesen

Otte ud af ti adspurgte boligorganisationer står klar med hjælp til  beboere, der rammes af kontanthjælpsloftet. Det viser en rundspørge, Boligen har foretaget.

Boligselskabet Fjordparken i Nykøbing Falster er en af de organisationer, der har øget indsatsen. ”Vi har et øje på hver finger, i forhold til om vi pludselig ser en afvigelse i antallet af rykkere, som eventuelt kunne hænge sammen med ændringerne i ydelserne,” siger Anita Ulrik Sørensen, direktør i Boligselskabet Fjordparken, der har forstærket samarbejdet med kommunen som følge af kontanthjælpsloftet og indførelsen af integrationsydelsen. Brabrand Boligforening i Aarhus er en anden af de boligorganisationer, der har styrket indsatsen.

Som led i det boligsociale arbejde i afdelingerne Gellerupparken og Toveshøj foregår der en stor informationsindsats for at forberede beboerne. 600 bliver ramt af kontanthjælpsloftet, og Det Boligsociale Sekretariat forsøger at hjælpe med jobsøgning og småjob. Derudover er Boliggården i Helsingør og KAB i København blandt de boligorganisationer i rundspørgen, der har øget indsatsen.  Rundspørgen viser, at otte ud af de ti boligorganisationer allerede inden indførelsen af integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet gjorde særlige tiltag i forhold til at undgå udsættelser.

Tiltagene spænder fra gældsrådgivning, budgetlægning og afdragsordninger til telefonopkald til bank, kommune og skattevæsen. Dermed gør otte ud af ti adspurgte boligorganisationer mere, end loven kræver.  En indsats, der uden tvivl har bidraget til, at antallet af udsættelser de seneste år er faldet stærkt. I 2011 var fogeden ude 4.405 gange, mens det kun skete 2.551 gange i 2015.

Tidlig indsats virker

Boligorganisationerne arbejder forskelligt, men én ting går igen, og det er, at de fleste griber ind, før loven kræver. Ifølge loven skal en boligorganisation senest underrette kommunen, samtidig med at sagen overgår til foged retten.

”Vi kontakter kommunen meget tidligere. Det har vi størst erfaring med virker. Man er nødt til at starte tidligere med at have en dialog, for sagsbehandlingen på kommunen tager jo også tid,” fortæller Anita Ulrik Sørensen, direktør i Boligselskabet Fjordparken i Nykøbing Falster.

Også Boliggården i Helsingør tager tidligt kontakt til kommunen.

”Vi orienterer kommunen, lang tid før man skal. Når det er en genganger, så er det allerede fra første rykker,” siger Birte Flæng Møller, direktør i Boliggården, Helsingør.

Vi kontakter kommunen meget tidligere. Det har vi størst erfaring med virker. Man er nødt til at starte tidligere med at have en dialog, for sagsbehandlingen på kommunen tager jo også tid.

Anita Ulrik Sørensen

En billigere bolig

Boligkontoret Fredericia er også tidligt ude. Her er det i første omgang beboeren, der får en opringning. ”Vi kender jo mange af vores beboere, og økonomiafdelingen prøver at spotte dem, der potentielt kan være i risiko for at komme i problemer,” fortæller Finn Muus, direktør i Boligkontoret Fredericia. ”Ved rykker ét, så siger vi til dem: Kom nu lige ind at få en snak, om der er et eller andet, vi kan gøre ved det her. Så inviterer vi dem ind til et møde. En mulighed kan være, at de kommer på venteliste til en billigere bolig,” fortæller Finn Muus. Som følge af kontanthjælpsloftet overvejer Boligkontoret Fredericia at ansætte en gældsrådgiver i fællesskab med boligorganisationerne Østerbo i Vejle og Bovia i  Kolding.

Gældsrådgiverne går i dybden

En af de boligorganisationer i rundspørgen, der allerede tilbyder gældsrådgivning, er Civica i Odense. ”Gældsrådgivningen er foranlediget af det fokus, der de senere år har været på udsættelsesproblematikken,” fortæller Jens Pilholm, direktør i Civica.

”Gældsrådgiverne prøver at tage fat i de udsættelsestruede og finde ud af, hvorfor de er i restance, og dermed få styr på deres økonomi, så man undgår udsættelsen.”

Under særlige omstændigheder kan afdragsordninger indgå som led i at genoprette beboerens økonomi.

”Men udgangspunktet er, at en huslejebetaling ikke må være en uforudset udgift,” understreger Jens  Pilholm.

Det grønne brev

KAB i hovedstadsområdet har styrket beredskabet som følge af kontanthjælpsloftet. En række medarbejdere er blevet undervist i kontanthjælpsreformen, og der er sendt breve ud til relevante beboere. Og så står ekstra gældsrådgivere parat til at hjælpe. KAB har i flere år med succes arbejdet målrettet på at nedbringe antallet af udsættelser, blandt andet ved at bruge gældsrådgivere.

KAB’s gældsrådgivere sender hver måned et helt særligt brev ud til beboere, der er bagud med huslejen. Det ligger i en grøn kuvert. Navn og adresse er håndskrevet, og der er ingen afsender bagpå. Det ligner en invitation til familiefest for at undgå, at brevet havner i bunken med uåbnede rudekuverter.

Brevet indeholder et tilbud om hjælp, og det er bare en af de metoder, gældsrådgiverne bruger til at komme i kontakt med beboere. De banker også på beboerens dør og holder møde i privaten, hvis det er det, der skal til. Gældsrådgiveren gennemgår beboerens budget, forklarer Mette Lise Djupdræt, specialkonsulent i KAB.

”Så hjælper de også beboeren i forhold til det offentlige, skattevæsenet og banken, der nogle gange holder så mange penge tilbage, at folk ikke har råd til at betale deres regninger,” siger Mette Lise Djupdræt.

”Mange får ikke de ydelser, de er berettiget til, for eksempel boligsikring eller nedsat betaling af daginstitution. Gældsrådgiveren hjælper også med at søge enkeltydelser til at betale restancen med.”

KAB har halveret antallet af fogedbesøg de seneste år fra 317 udsættelser i 2013 til 166 udsættelser i 2015.

På god fod med kommunen

Otte ud af de ti organisationer i rundspørgen fortæller, at de arbejder sammen med kommunen om at forhindre udsættelser. Nogle endda tæt. Det gælder for eksempel Civica og landsdækkende DAB. På den københavnske vestegn prioriterer Bo-Vest også samarbejdet højt, fortæller gældsrådgiver Stine Juul Hartmann. Hun sidder i en styregruppe med repræsentanter fra de fire kommuner, som boligorganisationen dækker.

”Det smidiggør processen, at jeg kan ringe til den rette person og blive hjulpet videre lynhurtigt,” siger Stine Juul Hartmann.

Hun laver fælles rådgivning med socialrådgivere fra henholdsvis Ishøj og Brøndby kommuner. Det fungerer sådan, at hun kontakter beboere, der ikke har betalt deres husleje, og indkalder dem til en samtale, hvor socialrådgiveren også er til stede.

”Vi samarbejder omkring beboeren, og det fungerer virkelig godt,” siger hun.

De seneste år har Bo-Vest reduceret antallet af udsættelser fra cirka 40 til tre-fire stykker om året. 

Svært at finde billige boliger

Hvis integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet fører til flere udsættelser, så kan det blive svært for boligforeningerne at tilbyde billigere boliger.

”Der er jo de facto ikke billige boliger nok. Jeg tror, der kan komme en ret kaotisk situation,” siger Keld Lauersen, direktør i Brabrand Boligforening. 

De fleste af boligorganisationerne i rundspørgen har lange ventelister til billige boliger. Boligorganisationerne understreger dog, at kommunerne kan benytte anvisningsretten til hver fjerde bolig og derigennem få adgang til et vist antal billige boliger.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2972 )

0

Læseliste