Gellerup gearer op til ny helhedsplan

”Det er jo i virkeligheden fantastisk, at bare fordi man flytter ind i en
boligforening, så får man hjælp til at finde fritidsjob, praktikplads og
hjælp til foreningslivet. I 2022 skal beboerne selv kunne løse de her
ting. Lige nu har forældrene ikke netværket til de her ting, som ellers
er helt almindelige at ordne selv i det her samfund,” siger Henning
Winther, leder af den boligsociale indsats i Gellerup.

Når man på en tåget vinterdag kigger ud over Gellerupplanen i Aarhus fra en 6. sals lejlighed, så er udsigten ligeså grå, som den ser ud i statistikkerne for et af de mest udsatte boligområder i landet. 

Der er anlægsarbejde i gang imellem de lange blokke med de mange paraboler. En ny vej skærer igennem området for at åbne det op, og flere blokke forsvinder snart. Kigger man på arkitekternes visualiseringer og de store visioner, så ser fremtiden dog lysere og mere farverig ud. Danmarks største byfornyelsesprojekt er i gang i Gellerup og skal over de næste 10-12 år omdannes.

Sigtbarheden er måske ikke så god lige i dag, men leder af den boligsociale indsats i Brabrand Boligforening, Henning Winther, er optimistisk – også på vegne af alt det, som man ikke kan se.

Indsatser for at få beboerne i uddannelse, beskæftigelse og få folk til selv at tage ansvar for at skabe et velfungerende liv for sig selv og sine børn er i fuld gang. Den nuværende sociale helhedsplan løber frem til 2017, men allerede nu er boligforeningen i gang med at planlægge den næste, der skal føres ud i livet fra 2018-2021.  

6 år endnu
”Den boligsociale indsats skal gøre sig selv overflødig på et tidspunkt. Vi skal ikke være her for evigt. Folk skal klare sig selv, og foreningslivet sprudler jo også herude. Det bliver ikke inden for de næste to år, at vi gør os selv overflødige, men inden for de næste seks år kan jeg godt forestille mig, at vi har flyttet så mange ting og skabt så meget stabilitet og bæredygtighed herude, at vi kan trække os helt væk,” siger Henning Winther.

Startskuddet til udviklingen af den næste boligsociale helhedsplan blev taget i november, hvor boligforeningen inviterede til stormøde. Så beboere, frivillige, foreninger, myndighedspersoner og ansatte kunne kigge hinanden i øjnene. Der skal være en erkendelse hos den enkelte beboer, før forandringerne kan ske, er tesen.

”Vi kunne i sekretariatet selv skrive den helhedsplan på meget kort tid, men vi kan ikke operere herude uden at have et mandat. Det er nyt med de her stormøder, men det er vigtigt for at spare tid. Her kan beboeren, foreningsrepræsentanten, beboerdemokraten og direktøren sidde ved samme bord og få talt ud om problemerne. Dialogen er kvalificerende, og jeg vil jo heller ikke sidde her om tre år, hvor folk så siger, at det er noget skidt. Vi er fælles om det. Vi dikterer intet, men udfordrer og kvalificerer,” siger Henning Winther.

Beboerne skal selv tage ansvar
Der har i 40 år været boligsociale indsatser i Gellerup, og den helhedsplan, som Henning Winther nu sidder med, er den tredje af sin slags. Så hvorfor har man ikke allerede gjort sig overflødig efter alle de år?

”En boligsocial helhedsplan gør det ikke alene. Udfordringerne i et område som Gellerup handler om strukturelle udfordringer, anvisningsret og om, at folk flytter, så snart de får ressourcerne. 30 procent flytter væk, når de kan eje deres egen bolig. I det boligsociale forsøger vi at samle op på en social skævvridning fra 80’erne og 90’erne, hvor man bare fyldte op. Vi har en tung målgruppe, der står uden for arbejdsmarkedet, er usunde og you name it. Vores indsatser skal i det daglige motivere og understøtte livet herude, og når vi så bliver mødt med et ’det fixer vi selv’, så er det jo faktisk det, vi gerne vil have. Folk skal jo kunne selv,” siger Henning Winther, som vurderer, at vi skal frem til 2030, før det sociale miks i Gellerup har de ressourcestærke beboere i overtal.

Kernen i de sociale problemer i Gellerup handler om engagement. Om de voksne, som ikke tager de ekstra skridt for deres børn, finder et lommepengejob til dem, hjælper dem med uddannelse, men som heller ikke selv deltager i frivilligt arbejde eller mobiliserer sig, hvis der er udfordringer; Fordi de ikke har netværket, viljen eller ganske simpelt ikke kan. 

”Der er et stort hul hos forældrene herude i forhold til deres børn og unge. Det går helt tilbage til, at man ikke læser for dem fra etårsalderen. De får ikke et ordentligt sprog, og det kan betyde, at de så ikke får uddannelse senere hen. Et indsatsområde er fremover helt klar til den tidlige vejledning. Der fokuserer vi ikke nok lige nu,” siger Henning Winther.  

Projekter skal blive selvbærende
En af opgaverne i det boligsociale har siden 2009 været Foreningernes Hus. Der er mere end 120 aktiviteter hver måned i området fra adskillige foreninger. Huset er et eksempel på en model, som går fra at være et projekt til at være på vej imod at hvile i sig selv. 

”Det er jo bare et godt gammeldags forsamlingshus, men i flere boligområder står de tomme hen. Det sker ikke her, hvor vi har satset på at udvikle medborgerskabet og den demokratiske del først. Huset er et eksempel på et projekt, som ser ud til at blive bæredygtigt i 2018-2019, hvor det så skal være selvfinansierende. Vi vil gerne lave rammer for, at folk selv kan drive ting. Vi er her for at sige, at det eksempelvis er tosset at have seks fodboldklubber, når der er basis for én eller to. Det kan vi godt sige og argumentere for, men det er ligegyldigt, for folk er engageret med deres følelser og deres liv. Derfor tager tingene tid,” siger Henning Winther. 

Det næste stormøde i Gellerup er den 27. februar, hvor der samles op på projekterne, inden der kan arbejdes videre med planen, som skal godkendes. 

Boligen nr. 2 - 2016