02. FEB. 2015 KL. 00:00

Indblik: Arbejde inden for pendlerafstand

20011218-173212-l_8mb.jpg

Scanpix

Ifølge forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut Hans Thor Andersen er det meget usandsynligt, at vi vil opleve en pludselig affolkning af områder i samme grad som i andre dele af Europa væk, og mange arbejdspladser er forsvundet.    

Når man i Danmark tænker på et område, som mistede sin industri og blev efterladt med store problemer, falder tankerne ofte på Lolland-Falster, da Nakskov Skibsværft lukkede i 1987. Det er skrækscenariet i Danmark, men ifølge Hans Thor Andersen, forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut, er det også et yderst sjældent scenarie.

”Bevægelsen er i højere grad langsommelig. Folk bevæger sig typisk over længere tidsrum imod steder, hvor der er beskæftigelse eller gode levevilkår generelt. Det er naturligt,” forklarer han.

En af årsagerne til, at vi er bedre stillede over for et pludseligt tab af arbejdspladser, er, at vi er et mindre land end mange andre europæiske lande. Selvom en stor virksomhed pludselig skulle lukke ned, vil arbejderne i kommunen typisk være inden for rimelig pendlerafstand af en anden by eller kommune med flere arbejdspladser.

”Da Lindøværftet lukkede, kunne man selvfølgelig mærke effekterne af det i Munkebo Kommune. Men det var stadig ikke værre, end at folk kunne pendle til Odense og derved få adgang til et andet arbejdsmarked.”

Det behøver ikke nødvendigvis være en katastrofe for altid. I Frederikshavn er der fx flere beskæftigede i dag, end der var i tiden op til, at deres skibsværft lukkede.

Hans Thor Andersen

Få rigtig store virksomheder

I Danmark har vi også meget få såkaldte ”onecompany towns”. Det er byer, som udelukkende er afhængige af et enkelt stort firma, der står for næsten hele byens økonomi og arbejdspladser.

Hans Thor Andersen nævner, at Nakskov var et eksempel på sådan en type by. Billund er også et eksempel, og hvis Lego pludselig drejede nøglen om, ville kommunen formentlig komme i store økonomiske problemer. Men det er et sjældent fænomen.

”Når du ikke har en rigtig stor virksomhed, vil det sjældent blive en rigtig stor katastrofe, hvis den pludselig lukker ned. Problemet, som vi har set i bl.a. Storbritannien, har jo været, at man har haft virksomheder, som har beskæftiget 50-60.000 mennesker, der i løbet af meget kort tid forsvandt. Og så var der ikke andet arbejde i miles omkreds, fordi hele egnen afhang af den ene virksomhed.”

Hans Thor Andersen påpeger, at vi i Danmark også har set eksempler på, at byer og kommuner er kommet sig efter et pludseligt tab af arbejdspladser.

”Det behøver ikke nødvendigvis være en katastrofe for altid. I Frederikshavn er der fx flere beskæftigede i dag, end der var i tiden optil, at deres skibsværft lukkede.”

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste