Foto: Formand for FællesBo Freddy Trans Horsleben - Foto: FællesBo

Genvalg til FællesBo formand

23. maj 2018

Freddy Trans Horsleben blev, efter kampvalg, genvalgt som formand for boligorganisationen FællesBo. Han glæder sig til at fortsætte arbejdet med at videreudvikle FællesBo

 

Freddy Trans Horsleben, der har haft posten som bestyrelsesformand siden oktober 2017, gik til valg på udvikling af det gode samarbejde i bestyrelsen og med administrationen.

"Med glade og tilfredse medarbejdere, stiger serviceniveauet i vores organisation, og det giver i sidste ende tilfredse lejere," siger formand Freddy Trans Horsleben. Samtidig mener jeg, at vores spændende nybyggeri med energirigtige boliger er vejen frem.

 

"Jeg er meget glad og taknemmelig for genvalget og synes, at beboerdemokratiet har talt sit tydelige sprog og bakket mig op. Jeg glæder mig til at fortsætte som formand for FællesBo, og vil gøre et stort stykke arbejde for at styrke beboerdemokratiet i FællesBo," siger Freddy Trans Horsleben.

 

Finn Stengel Petersen blev efterfølgende valgt som bestyrelsesmedlem i organisations-bestyrelsen. Martin Thusing Andersen blev også valgt som nyt organisationsbestyrelses-medlem. Heidi Guldhammer Larsen og Mona Hedegaard blev begge genvalgt. Alle fire bestyrelsesmedlemmer er valgt for to år.

 

Som suppleanter blev Bo Kristensen, Judith Roer Hansen, Michael Jensen, Lilli Herzberg og Flemming Stampe Jensen valgt.