Foto: Axel Søgaard

Ny driftschef i BoVendia

14. nov 2017

Lars Bøje Hjort tiltrådte den 01. september 2017 stillingen som driftschef i BoVendia, Hjørring.

Lars kommer fra en projektlederstilling hos HP Byg, hvor han bl.a. har stor erfaring med entreprisestyring. I de seneste år har Lars særligt haft fokus på optimering af processer. 

”Jeg ser virkelig frem til at være med til at ændre driften fra de gamle selskaber til en ny og effektiv driftsorganisation i BoVendia,” udtaler Lars Bøje Hjort om sit nye job.


Lars Bøje Hjort er oprindeligt uddannet murer og senere bygningskonstruktør.


BoVendia blev dannet den 01. januar 2017 efter en fusion mellem Boligselskabet Vesterlund, Sindal Boligselskab, Hirtshals Boligforening, Bygge- og Boligforeningen af 1938, Boligforeningen AB, Hjørring Boligselskab og Bolig Hjørring. BoVendia har 3.300 boliger i hele Hjørring Kommune.