Foto Helene Bagger

Indblik: Hækklipning på tid

02. feb 2017

Indblik

Effektivisering

Foto: Helene Bagger

Det er ikke nyt for den almene boligsektor at arbejde med den såkaldte benchmarking. I fl ere år har boligorganisationer via Landsbyggefondens tvillingeværktøj på en række parametre været i stand til at sammenligne effektivitet og udgiftsniveau for deres afdelinger med tilsvarende afdelinger fra andre boligorganisationer. Muligheden for sammenligning gælder eksempelvis administrationsbidrag, priser på forsikringer, udgifter til renhold med mere.

 

Effektiviseringsenheden under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har udviklet et system, hvor man i et diagram kan se, hvordan udgifterne for ens afdelinger ligger i forhold til tilsvarende afdelinger fra andre boligorganisationer. Men skal man rigtigt ned i virksomhedens maskinrum og vurdere, om den kører driftsmæssigt ansvarligt i forhold til konkurrenterne, er man nødt til at kunne sammenligne motorens komponenter med konkurrenternes.

 

I boligorganisationernes verden betyder det, at man i forhold til konkurrenterne skal kunne sammenligne prisen på hver meter hæk, der bliver klippet. Flyttesynet under hensyntagen til indholdet af synet med mere. Syv store boligorganisationer er under ledelse af Boligkontoret Danmark gået sammen om et treårigt udviklingsprojekt, der skal skabe fælles nøgletal for detailopgaver, som kan bruges på tværs af landets boligorganisationer. Tal, der for alvor vil afsløre, om man er effektiv.

 

Effektiviseringsføljeton 
I regeringens lovkatalog for folketingsåret 2016-17 blev der vedtaget en række forslag til ændring af lov om almene boliger, herunder forslag til effektivisering af den almene boligsektors drift. Konkret er det forudsat, at den almene boligsektor skal spare halvanden milliard kroner i 2020 sammenlignet med et grundforløb. Lokalt er almene boligorganisationer mange steder allerede i gang med effektiviseringsprocesser. I de foregående indblik om effektivisering af den almene boligsektor har redaktionen fortrinsvist kigget på administration. Derfor har vi i dette indblik fokus på effektivisering af drift. I kommende numre af Boligen vil redaktionen i effektiviseringsføljetonen blandt andet se på effektiv indkøbspolitik.

 

Red.

Fakta

De syv boligorganisationer, der deltager i udviklingsprojektet

 

  • Boligkontoret Danmark
  • KAB
  • fsb
  • DAB
  • Boligselskabet Sjælland
  • Boligforeningen 3B
  • Boligselskabet Sct. Jørgen

Effektivisering

Indblik: Hækklipning på tid
Indblik: Hækklipning og trappevask som pionerarbejde

Syv store boligorganisationer er under ledelse af Boligkontoret Danmark gået sammen om et treårigt udviklingsprojekt, der skal skabe fælles nøgletal for detailopgaver, som kan bruges på tværs af landets boligorganisationer.