Foto Thomas Arnbo

Indblik: Deleøkonomien stortrives i det almene

02. maj 2016

Indblik

Deleøkonomi

Foto: Thomas Arnbo

Beboerdrevne genbrugsbutikker og byttebørser er i stigende grad blevet populære i almene boligområder. For beboerne udfylder butikkerne både en vigtig social funktion og medvirker til at lette husholdningsbudgettet.


Ifølge en undersøgelse, som A&B Analyse har foretaget for Boligen, har handel i genbrugsbutikker en større eller mindre betydning for, at 45 procent af de almene beboere kan holde husholdningsbudgettet.
Det tilsvarende tal for alle danskere er godt 30 procent. Hele 80 procent af de adspurgte handler fra tid til anden inventar og tøj i genbrugsbutikker.


Beboerdrevne genbrugsbutikker og byttecentraler i boligområderne bliver stadig flere. Det samme gør fællesværksteder og andre ting, der også er udtryk for deleøkonomi.


Deleøkonomi vokser i øvrigt ikke kun i almene områder. Den er en verdensomspændende trend. Tjenester, som for eksempel Airbnb, hvor privatpersoner udlejer deres bolig til andre privatpersoner, er på kort tid blevet en verdensomspændende succes. Herhjemme har samkørselstjenesten GoMore på få år fået over 370.000 medlemmer, som køber lift af hinanden og deles om bilturens udgifter og dermed også aftrykket på miljøet.

 

Deleøkonomi ventes at vokse enormt i de kommende år. Ifølge analysefirmaet PricewaterhouseCoopers har den globale deleøkonomi potentiale til at vokse fra en indtjening på 15 milliarder dollar i 2013 til 335 milliarder i 2025.


Boligen har besøgt beboerdrevne genbrugsbutikker og byttecentraler. Udover at lette beboernes privatøkonomi har de også stor betydning for beboernes fællesskab.

Deleøkonomi

Indblik: Deleøkonomien stortrives i det almene
Indblik: T13 samler Tranemosegård

Pengene går til aktiviteter for børnene. Og for 4.000 om måneden kan man en del.

Indblik: Almene boligorganisationer er skabt til deleøkonomi
Indblik: Danskerne om deleøkonomi

En beboerdrevet byttecentral er på kort tid blevet et populært omdrejningspunkt i Peberhaven i Herlev. Her bytter beboerne sig både til en bedre økonomi og et bedre socialt liv.

Indblik: I Peberhaven bytter man sig til en bedre økonomi

En beboerdrevet byttecentral er på kort tid blevet et populært omdrejningspunkt i Peberhaven i Herlev. Her bytter beboerne sig både til en bedre økonomi og et bedre socialt liv.