Foto Jens Bach

Indblik: Folkeskolen i boligområdet

01. jun 2015

Indblik

Samarbejdet efter folkeskolereformen

Foto: Jens Bach

I august 2014 trådte den nye folkeskolereform i kraft på skolerne rundt omkring i landet. Reformen har medført en lang række strukturelle ændringer for folkeskolen – herunder flere aktivitetstimer og en længere skoledag.

 

Et af reformens mål er, at skolerne skal være mere synlige og integreres bedre i de lokale boligområder. Tanken bag målet er, at samarbejdet imellem skole og boligområdet kan styrke ikke bare de unges læring – men også deres sociale kompetencer.

 

Boligen har fået foretaget en rundringning til boligorganisationerne bag en række af boligområderne på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters liste over udsatte boligområder for at undersøge, hvordan det går med samarbejdet efter reformens indtog. Og mange steder går det godt. Både før og efter folkeskolereformen har mange boligområder haft formaliserede samarbejder med de lokale skoler.

 

Men der er stadig plads til forbedring – knap 60 procent af de adspurgte boligområder mener ikke, at skolen er blevet mere udadvendt i forhold til lokalsamfundet, sådan som reformen satte som mål.

 

Boligen har været rundt i landet for at finde eksempler på, hvor det går godt – og for at finde svar på, hvorfor det alligevel halter med at opnå målet.

Samarbejdet efter folkeskolereformen

Indblik: Folkeskolen i boligområdet
Indblik: Stærkt samarbejde med skolerne

Når de ansatte i boligområderne skal hjælpe unge, der mistrives, bliver den lokale skole ofte prioriteret, når der skal laves boligsociale samarbejder.

Indblik: Der skal tætte relationer til

I Fredericia samarbejder skole og boligområde hedt om at nå målene i boligsocial helhedsplan.

Indblik: Boligområde samarbejder på kryds og tværs

I Charlottekvarteret har man i mange år samarbejdet med den lokale folkeskole. At skabe bro imellem institution og civilsamfund er en vigtig opgave for de boligsociale medarbejdere.

Indblik: Fodboldregning hjælper

Abildgårdskolen i Vollsmose bruger folkeskolereformen til at bygge videre på samarbejde, der skaber gode aktivitetstimer.