Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Leder: Ekstravagant ghettoindsats for andres penge

03. sep 2018

Sommeren er ved at være ovre, og en ny politisk sæson med indbygget folketingsvalg er startet, og det skal nok blive hektisk. Set med almene øjne er det fremlagte lovforslag om ”Ghettopakken” helt centralt, og tidsplanen er, at det fremsættes lige efter Folketingets åbning i oktober og vedtages i begyndelsen af december. Om der spændes ben for denne tidsplan af et valg, kan kun tiden vise.


Den helt centrale konsekvens af lovforslaget er, at der i 16 boligområder, der har været 4 år i træk på den såkaldte ghettoliste, skal afvikles et stort antal almene boliger, så andelen af almene boliger i disse områder reduceres til 40 procent senest i 2030. 


Nogle af disse områder ville ikke være på ”ghettolisten”, hvis der blot var 1-3 færre dømte eller 5-10 flere i arbejde ud af måske flere tusinde beboere. Der er oplagt tilfældigheder på spil, og mange flere områder er i risiko for at komme på listen, hvis en håndfuld beboere mister deres arbejde, eller der måske efter flere års ventetid i retssystemet falder dom for tidligere begået kriminalitet. 


Disse tilfældigheder i ghettolisten er ingen nyhed for læserne af dette blad, men nyheden i lovforslaget er, at et boligområde efter 4 år på ghettolisten fanges i en musefælde, hvor massiv afvikling af boliger SKAL gennemføres og om nødvendigt gennemtvinges, uanset om boligområdet om måske 1, 3 eller 5 år er milevidt fra at opfylde ghettolistens kriterier. 


Det er tudetosset, men som i sin mest groteske, men desværre også helt realistiske variant, betyder, at 1 person for meget uden for arbejdsmarkedet eller 2 for mange dømte fører til, at der SKAL nedrives flere hundrede gode boliger over de næste 12 år. Det vil faktisk blive situationen i flere boligområder!


Det er ufornuftigt spild af ressourcer. Det er himmelråbende urimeligt, at mange helt almindelige familier mister deres mangeårige hjem, fx fordi kriminelle i boligområdet også heldigvis er blevet dømt. 


Og så kan penge som bekendt ikke bruges to gange, og de op til flere milliarder, der bruges til afvikling, kan ikke bruges til at renovere mange almindelige menneskers hjem, installation af elevatorer osv., som beboerne ellers selv har sparet op til. For man skal huske, at det er beboernes egen opsparing og ikke statens penge, der bruges her!


Ingen kan være uenige i, at der ingen ”ghettoer” skal være i Danmark. Der er heller ikke uenighed om at gøre en ekstraordinær indsats. Men det er direkte uklogt at lave en musefældeklausul, som helt enkelt vil indebære, at der anvendes ekstravagant mange penge i de såkaldt ”hårde ghettoer”. 


Vi får simpelthen ikke ghettobekæmpelse nok for pengene og risikerer ikke at nå målsætningen om ingen ghettoer i 2030.

BL har i sit høringssvar til lovforslaget om ”Ghettopakken” dokumenteret det enorme pengespild, men også præsenteret en konkret løsning til, hvordan der fås mest effekt for pengene. 

Vi ser frem til, at ansvarlige politikere med respekt for almindelige menneskers penge og hjem retter op på forslaget.

Fagbladet Boligen nr. 5 - 2018