Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Derfor vinder Byggeskadefonden principiel MgO-sag

27. sep 2018

I en helt konkret sag fra Greve Boligselskab har Voldgiftsretten slået fast, at hovedentreprenøren har det fulde ansvar for brugen af MgO-vindspærreplader. Sagen danner præcedens for stort set alle sager i almene bygge- og renoveringssager, hvor MgO-plader har været anvendt. I andre sager kan omstændighederne dog føre til andre fordelinger af ansvar mellem entreprenør og bygherre.

Tre millioner kroner. Så meget skal MT Højgaards datterselskab Enemærke & Petersen betale i erstatning til Byggeskadefonden i en helt konkret sag fra Elkærparken i Greve Boligselskab. Entreprenøren foreslog i foråret 2013 brugen af de kinesiske MgO-plader som vindspærre. Men entreprenøren oplyste hverken rådgiveren eller bygherren om, at der var tale om et ”nyt og uprøvet” produkt. Det burde entreprenøren have gjort, selvom MgO-plader var udbredt i byggeriet.

 

I kendelsen fra Voldgiftsretten er det blandt andet slået fast, at MgO-pladerne er uegnede til brug i det danske klima som udendørs vindspærreplade i lette facader med ventilerede konstruktioner, da det har vist sig, at pladerne i vinterhalvåret suger fugt fra den udeluft, som de bliver ventileret med.

 

Det helt afgørende for voldgiftssagen i Greve Boligselskab har været tidspunktet, hvorpå man besluttede at anvende MgO-plader som vindspærrer. Spørgsmålet er nemlig, om det da var nok at henholde sig til, at MgO-plader også blev anvendt i andre byggesager, eller om der fandtes eller blev udarbejdet dokumentation, der viste, at MgO-pladerne også var egnede i det danske klima som ventilerede vindspærrer. Både entreprenøren og rådgiveren var stævnet i sagen.

 

Tidspunktet har været afgørende

Sekretariatschef Ole Bønnelycke, Byggeskadefonden, forklarer:

 

”Sagen handlede om begreberne byggetidens viden og god byggeskik. De centrale spørgsmål i sagen var således, på hvilket tidspunkt man havde eller burde have hvilken viden. Med hensyn til tidspunktet er det centralt, om det er tidspunktet, hvor entreprenøren eller rådgiveren beslutter at anvende MgO-plader som vindspærrer, eller om det er tidspunktet, hvor entreprenøren er færdig med arbejdet og afleverer det til boligselskabet,” siger Ole Bønnelycke og fortsætter:

 

”Her fastslog voldgiftsretten, at det er byggetidens viden og god byggeskik på det tidspunkt, hvor entreprenøren eller rådgiveren beslutter at anvende MgO-plader. Hvad angår viden og god byggeskik om MgO-plader fastslog voldgiftsretten, at entreprenører og rådgivere ikke kunne sige sig fri for ansvar med henvisning til, at andre også anvendte MgO-plader. Der skulle have været eller være udarbejdet dokumentation for, at MgO-pladerne er egnede som vindspærrer i det danske klima. Og sådan viden hverken fandtes eller blev udarbejdet i denne sag. Kendelsen i denne konkrete sag var derfor meget klar: Entreprenøren havde det fulde ansvar, mens rådgiveren blev frikendt. De konkrete omstændigheder i andre sager kan godt føre til andre fordelinger af ansvaret imellem entreprenør og bygherre. Men Byggeskadefonden kommer ikke til at være ansvarlige,” siger han.

 

I Byggeskadefonden går man nu alle de øvrige MgO-sager igennem og vil på baggrund af voldgiftskendelsen indbyde til forligsforhandlinger i alle sager. Helt konkret er der tale om 55 sager, som er omfattet af Byggeskadefonden, og hvor man enkeltvis tager dem op til forhandlinger med de enkelte rådgivere og entreprenører.

 

”Proceduren med hensyn til udbedring af den konkrete sag er nu, at der er faldet kendelse, og vi er blevet tilkendt et erstatningsbeløb, og derefter vil vi sørge for at få udbedret skaderne og udskifte pladerne. Erstatningen er formentlig ikke nok til at dække. Det er meget almindeligt i voldgiftssager, da erstatningerne bl.a. fastsættes på baggrund de medvirkende skønsmænds vurderinger, og de vil normalt være forsigtige i deres vurderinger.”

 

Da Byggeskadefonden har anerkendt at yde dækning i MgO-sagerne, vil beboerne kun i meget begrænset omfang eller slet ikke til at få en huslejestigning. Afdelingen skal nemlig kun betale en selvrisiko på fem procent. De 95 procent af udbedringsudgifterne bliver dækket af Byggeskadefonden.