Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Byggeriets parter vil gerne have mere ned på papir

04. sep 2018

De store spillere i den almene boligsektor har ønsket at få nye standardaftaler for byggeriet, fordi de vil sikre mere professionelle og regelbaserede vilkår for deres samarbejde om byggeprojekter.

 

I løbet af de seneste årtier har måden at bygge på ændret sig betydeligt. Der er kommet en anden dynamik i samarbejdet mellem byggeriets parter. Hvilket i stigende grad har skabt tvivl om, hvor grænserne går mellem rådgiverens, entreprenørens og bygherrens rolle og ansvar i processen. Hvem sørger for hvad?


De nuværende standardaftaler for nybyggeri og renoveringer stammer fra omkring 1990, og for tre år siden virkede behovet for en revision så påtrængende, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet nedsatte et udvalg med deltagelse af byggeriets parter, der skulle forhandle sig frem til en ny ”grundlov” for byggeriet.


Blandt de store spillere i den almene boligsektor er Danske Arkitektvirksomheder (rådgivere), Dansk Byggeri (entreprenører) og BL – Danmarks Almene Boliger, og disse aktører var derfor også repræsenteret i udvalget.

Udvalget barslede tidligere i år med nye standardaftaler, som blev lanceret i juni og træder i kraft fra nytår.

AB 18, ABR 18 og ABT 18, som aftalerne hedder blandt fagfolk, er langt mere detaljerede end de nuværende.

 

Krav om entydig beskrivelse

klarere aftaler har været et hovedmål for arkitektbranchen. Det oplyser Preben Dahl, chefjurist i Danske Arkitektvirksomheder.

”Bygherre har ofte været for dårlige til at beskrive opgaven og rådgiverydelserne. Bygherre har samtidig en tilbøjelighed til at lave om og har ofte svært ved at styre på sine brugeres ambitioner. Ofte igangsætter en bygherre opgaver, uden at finansiering er helt på plads. Disse ting skaber konflikter,” siger Preben Dahl.


Chefjuristen i Danske Arkitektvirksomheder er tilfreds med, at der nu er kommet krav om, at bygherren beskriver rådgiveropgaven præcist og entydigt.


”Det giver rådgiveren bedre muligheder for at prissætte sine ydelser, og det bliver nemmere at konstatere, hvornår noget er et ændringsarbejde” siger han.

 

Kompensation ved afbestilling 

Preben Dahl udtrykker også tilfredshed med, at man har fastholdt og udbygget ’afbestillingsregler’ og den ophavsretlige beskyttelse.

”Hvis der er en saglig grund til afbestilling, får rådgiveren dækket udgifter samt en godtgørelse for bygherren eventuelle brug af projektmaterialet. Hvis der ikke er nogen saglig grund, får rådgiveren udbetalt et beløb, svarende til den fortjeneste, han kunne have opnået. Og hvis en afbestilt opgave genoptages med en anden rådgiver inden for to år, udløser det også godtgørelse for tabt fortjeneste,” oplyser han. Dette skal beskytte rådgiverne imod, at bygherrerne ”spekulerer” i at fjerne en rådgiver fra opgaven.

Danske Arkitektvirksomheder ærgrer sig over, at man er gået væk fra det tillidsbaseret samarbejde til fordel for et mere leverancebaseret system, ”fordi en konstruktiv dialog mellem parterne sikrer et godt produkt”. Preben Dahl frygter, at kvaliteten og arkitekturen kommer til at lide under det, fordi fokus vil være på at undgå sanktioner i stedet for på at skabe værdi.

”Leverancesystem eller ej - arkitekterne ønsker fortsat at levere et kvalitetsprodukt,” fastslår han.

 

Opgør med fravigelser

Også hos Dansk Byggeri, som er erhvervsorganisationen for byggeri, bliver ændringer i form af fravigelser udpeget som det store problem ved de nuværende standardaftaler. Og det kaldte på en revision.


”De mange fravigelser gør, at det har været svært for entreprenørerne at vurdere den økonomiske risiko ved byggeopgaver. Hvis bare bygherre holdt sig til aftalerne og ikke lavede justeringer og tilføjelser undervejs, og hvis bygherre fulgte retspraksis, ville det være i orden, men det er ikke altid sket,” siger Henrik Fausing, projektdirektør i Dansk Byggeri. Han henviser til tilbagemeldingerne i en medlemsundersøgelse.

Henrik Fausing vurderer, at de nye standardaftaler kan bidrage til et bedre samarbejde, fordi der er et højere detaljeniveau, og det står mere klart, hvem der har ansvaret for hvad.


”Det er et afbalanceret regelsæt,” konstaterer projektdirektøren i Dansk Byggeri.

Han hæfter sig for eksempel ved, at det er tydeliggjort, hvad der er anvisning, og hvad der er ændring i et byggeprojekt. Han fremhæver, at det også er blevet tydeligt, hvornår entreprenøren skal projektere.

 

Hurtig konfliktløsning

Dansk Byggeri peger som en anden hæmsko ved de nuværende aftaler på, at voldgiftspraksis har udviklet sig til en ofte langvarig og dyr affære.

”Der har været et udtalt ønske hos os og andre om en tvistproces, der var hurtigere og mere effektiv,” siger Henrik Fausing. Også for eksempel Danske Arkitektvirksomheder har efterlyst et system med mulighed for at løse konflikter på lavere niveau.

I de nye aftaler er der en løsningstrappe med flere trin, herunder muligheden for en hurtig afgørelse fra en opmand.

 

”Man har tid til at overveje denne afgørelse, men hvis beslutningen er ordentlig forberedt, vil det være at kaste gode penge efter dårlige at gå skridtet videre til Voldgiftsnævnet,” siger Henrik Fausing.