Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Bliver straffet for at tage socialt ansvar

13. sep 2018

Billund Boligforening har valgt at tage en EGU-elev i praktik. Også selv om praktikanten spærrer for en anden elev og dermed koster boligforeningen penge.

 

”Det var ikke bare lige at få foden indenfor hos boligforeningen, for de risikerer jo at få en bøde for at tage mig. Det er de selvsamme politikere, som har startet EGU (erhvervsgrunduddannelse) for at hjælpe os unge, som har lavet de regler, der modarbejder de gode intentioner. Jeg synes, at det er rystende,” siger 23-årige Steen Serup Nielsen, EGU-elev og praktikant hos Bovia, hvor han går til hånde i Billund Boligforening.

 

Arbejdsgiverne får en bonus for at tage unge i praktik, og de straffes økonomisk, hvis de ikke tager et vist antal almindelige lærlinge ind. Her tæller en såkaldt EGU-praktikelev ikke med.

Elever på EGU er udsatte unge, som på grund af forskellige vanskeligheder ikke er parate til at gå direkte ind på en uddannelse, de har brug for et lidt længere tilløb.

 

Steen Serup Nielsen har opmærksomhedsforstyrrelsen ADD, som gør det svært at sidde stille. Men hænderne er skruet rigtigt på, og efter praktikperioden er det planen, at han skal fortsætte som ejendomsservicelev hos boligforeningen. I skrivende stund har han været der i tre måneder.

”Arbejdet er alsidigt, ingen dage er ens, og jeg trives rigtig godt blandt kollegerne,” siger han begejstret.

 

Fortjener en chance

Mens glæden over det gode match er gensidig, er beboerservicechef i Bovia, Dorte Radik, ærgerlig over forskelsbehandlingen af EGU-elever.

 

”Vi satser på Steen, og vi vil gerne tage et socialt ansvar, men det bliver vi desværre straffet for. Det koster os knap 3.000 kroner om året ikke at have en almindelig ejendomsserviceelev. Vi gør det alligevel, fordi Steen skal have en chance, og fordi vi tror på, at han ender med at blive almindelig elev hos os,” forklarer hun.

 

Dorte Radik tilføjer, at det nærmest ligger i Bovias DNA at tage et socialt ansvar. Boligadministrationen har også tidligere taget en EGU-elev under sine vinger.

 

”Han var meget ordblind og havde store udfordringer. Han var hos os i to år, hvor han gjorde det godt arbejdsmæssigt og endda fik taget kørekort. Han begyndte at trives, fordi der var nogen, der troede på ham. Der er et kæmpepotentiale i de her gutter, de fortjener at få en chance. Det er urimeligt, at nogle stive regler skal spænde ben for en gruppe unge, som i forvejen har meget at slås med,” siger hun.

 

Brev til Tesfaye

Ole Marcussen, viceforstander på Grindsted Produktionsskole, hvor Steen Serup Nielsen er tilknyttet under den to-årige EGU-uddannelse, har skrevet et brev til to folketingsmedlemmer for at gøre opmærksom på problematikken. Til Mattias Tesfaye (S) og Troels Ravn (S) skriver han blandt andet:

 

”Kan det være rigtigt, at virksomheder som Bovia skal straffes økonomisk, når de tager et socialt ansvar for vores unge mennesker? Og er det rimeligt, at de udsatte unge endnu engang skal sættes bagerst i køen, når der skal deles praktikpladser ud? Som EGU-vejleder er det svært at overbevise virksomhederne om, at de skal tage en EGU-elev i praktik. Derfor er det vigtigt og nødvendigt, at AUB-ordningen også kommer til at omfatte EGU-eleverne, så de ikke oven i deres mange udfordringer skal kæmpe om praktikpladserne mod de mere ressourcestærke unge, for den kamp har de tabt på forhånd, når de ikke tænkes ind i AUB-ordningen.”

 

AUB-ordningen henviser til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som skal sikre, at der uddannes nok faglærte.