Foto: Jens Astrup

Foto: Jens Astrup

Beskæftigelsesminister: Kontanthjælpsreform er ikke skyld i fraflytninger

11. sep 2018

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen mener ikke, at kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen er årsag til, at flere borgere må fraflytte deres bolig. Det sagde han ved et samråd i Beskæftigelsesudvalget, som endte med at drukne i uenigheder om korrekte tal.

 

Kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen er en god idé, og reformen fungerer fint i praksis.

 

Det konkluderede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) under et timelangt samråd, som Beskæftigelsesudvalget havde indkaldt til på initiativ fra Enhedslisten og Alternativet.

 

“Regeringens kontanthjælpsreform er ikke noget, der har en direkte effekt på fraflytninger,” sagde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

 

Spørgsmålene om kontanthjælpsloft og flyttemønstre blev rejst af Finn Sørensen (EL) og Torsten Gejl (AL), efter at Domstolsstyrelsen tidligere i år offentliggjorde tal, der viser, at 2.306 danskere blev sat på gaden af fogeden i 2017. Det er en stigning på ni procent sammenlignet med 2016.

 

Årsagen til det stigende antal fraflytninger skal dog ikke findes i kontanthjælpsreformen, mener beskæftigelsesministeren.

 

”Der ligger en lang række forklaringer bag menneskers sociale nedtur, eksempelvis sygdom, og derfor kan man ikke trække en direkte streg imellem reformen og fraflytninger,” sagde Troels Lund Poulsen.

 

Konflikt om tal

Ved samrådet anfægtede beskæftigelsesministeren fra start, at spørgerne bl.a. brugte tal om fraflytningsmønstre og udsættelser, som er usammenlignelige.

“Kontanthjælpsloftet blev indført i oktober 2016, og derfor kan man ikke sammenligne tal om fraflytningsmønstre og udsættelser fra 2016 med 2017. I stedet bør man sammenligne år 2017 med årene 2014 og 2015. Her kan man se, at antallet af udsættelser faktisk er faldet,” sagde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, som også pointerede, at der endnu ikke forelægger konkrete tal på fraflytningsårsager fra 2017, men at disse tal vil indgå i den nye effektanalyse.

 

Kort før Folketingets sommerferie fremlagde Beskæftigelsesministeriet en effektanalyse af selve kontanthjælpsreformen, der bl.a. skulle se nærmere på fraflytningsmønstre, og dengang var begge sider af folketingspolitikerne hurtigt ude med konklusioner.

 

Analysen blev dog udsat for massiv kritik og er siden trukket tilbage. Derfor ville ministeren heller ikke gå dybere ned i de forskellige tal, indtil en nye rapport forelægger i oktober 2018.

 

Det vakte ikke tilfredshed blandt spørgerne, som flere gange forsøgte at få svar på, hvorfor ministeren mener, kontanthjælpsreformen har en positiv effekt på den del af befolkningen, som tjener mindst.

 

“Hvilken positiv effekt har reformen for en ansat i Netto, der arbejder til mindstelønnen? Man bliver ikke rigere af, at ens nabo bliver fattigere. Hvis vedkommende en dag bliver fyret, får han eller hun endnu mindre i ydelse end før reformen,” sagde Finn Sørensen (Ø).

 

Uden at svare konkret på spørgsmålene forklarede ministeren, at reformen kommer alle danskere til gode.

 

”Kontanthjælpsloftet tilskynder til, at borgere kommer i arbejde i stedet for at sidde tilbage på passiv overførselsindkomst. Vores indsats øger incitamentet til at arbejde, og man kan ikke anklage reformerne for at sætte folk på gaden,” siger Troels Lund Poulsen.

Ifølge regeringen er 600 fuldtidsbeskæftigede gået fra at være på kontanthjælp til i stedet at være i arbejde eller uddannelse. Dernæst har beskæftigelsesministeriet fremlagt tal, der viser, at flere end 26.000 er kommet ud af kontanthjælp i maj 2018 sammenlignet med april 2016.

 

Nyt samråd

Det var i det hele taget svært for politikere og tilhørere at blive kloge på, hvorvidt der er kommet flere fraflytninger og færre på overførselsindkomst, og hvilken rolle kontanthjælpsreformen har haft af betydning.

 

Store dele af samrådets spørgsmål blev fremsendt på baggrund af den føromtalte effektanalyse, som indtil videre er kasseret, og som vil udkomme i en ny udgave senere på året. Og da ministeren ikke ville anerkende spørgernes medbragte tal, gik den sidste halvdel af samrådet i stedet med politiske drillerier frem og tilbage.

 

“Jeg noterer mig, at Enhedslisten og Alternativet ikke mener, at problemet er så alvorligt, at de vil stille ultimative krav til Mette Frederiksen om at ændre reglerne, hvis hun vinder regeringsmagten efter et valg,” sagde Troels Lund Poulsen.

 

Hertil svarede Finn Sørensen.

 

“Vi skal nok få fjernet det kontanthjælpsloft og den 225-timers-regel, hvis det viser sig at være nødvendigt efter et valg.”

 

Spørgerne afsluttede samrådet med en tilskyndelse om, at de ville indkalde ministeren til et nyt samråd, så snart den nye effektanalyse bliver offentliggjort.