Foto: På landsplan findes omkring 600 bydelsmødre her er bydelsmødre i Odense. Foto: Ditte Valente - Ritzau / Scanpix

Foto: På landsplan findes omkring 600 bydelsmødre her er bydelsmødre i Odense. Foto: Ditte Valente - Ritzau / Scanpix

Bydelsmødre tager springet til uddannelse

19. okt 2018

Ny rapport viser, at der er en klar og tydelig tendens til, at kvinder med minoritetsbaggrund i højere grad videreuddanner sig, når først forløbet som bydelsmor er i hus.

 

1,76 milliarder kroner. Så meget har Landsbyggefonden uddelt til blandt andet boligsociale indsatser i udsatte boligområder fra 2011-2014.


Forsker Gunvor Christensen, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har blandt andre været med til at evaluere effekten af midlerne fra Landsbyggefonden fra 2014 og frem til 2020 i rapporten ”En vej til arbejdsmarkedet med de boligsociale indsatser”.


Således siger Gunvor Christensen om projektet bydelsmor, hvor kvinder blandt andet hjælper andre kvinder med information og støtte om samfundets opbygning.


”Vi kan se, at det batter at investere i mennesker. Der er en klar og tydelig tendens til, at bydelsmødre tager springet videre i uddannelsessystemet, når de har fået titlen som bydelsmor i hus,” siger hun.


Mænd vælger job

Et af formålene med boligaftalen var netop at styrke indsatsen i de udsatte boligområder for at forbedre de sociale vilkår og forebygge en negativ udviklingsspiral i boligområderne.


Gunvor Christensen fortæller, at ideen med konceptet bydelsmor – hvor man kommer ind i et forløb som etnisk minoritetskvinde og får tilegnet sig nogle kompetencer i forhold til at vejlede og rådgive andre kvinder i samme situation om eksempelvis børneopdragelse og om det at manøvrere i det danske samfund – giver et bedre udgangspunkt til at starte et job eller uddannelse.


”Vi ser en gennemgående tendens til, at når kvinderne har været en del af boligsociale aktiviteter og skal finde en vej ud af ledighed, så går de typisk via uddannelsessystemet, hvor minoritetsmænd tager direkte på arbejdsmarkedet. Kvinderne tager det her mellemskridt, der hedder uddannelse. Tendensen er klar og tydelig og er også støttet op om anden forskning, som vi tidligere har lavet, hvor vi har set på effekter af boligsociale indsatser,” påpeger hun og siger, at boligsociale helhedsplaner dokumenterer, at de har en stærk gennemslagskraft lokalt.


Gunvor Christensen fortæller, at de har samlet oplysninger fra 2014 og frem til 2016. I 2020 vil man se, om tendensen er blevet til en effekt.

På landsplan findes omkring 600 bydelsmødre.


Ud over VIVE – Det Nationale Forskning- og Analysecenter for Velfærd står Rambøll Management Consulting og Naboskaber bag evalueringen.