Foto: Ole Larsen vil savne udsigten fra højhuset i Rheumpark, som har været hans hjem i 25 år. Nu skal højhuset nedrives, og han genhuses. Foto: Thomas Arnbo

Foto: Ole Larsen vil savne udsigten fra højhuset i Rheumpark, som har været hans hjem i 25 år. Nu skal højhuset nedrives, og han genhuses. Foto: Thomas Arnbo

Ole ville bo her resten af livet - men!

05. nov 2018

Fem historiske højhuse skal rives ned, fordi de indeholder miljøgiften PCB. Beboerne i Brøndby Strand Parkerne er mere bekymrede for genhusningen end giften, for de fleste af dem har boet der et halvt liv.

 

"Vi kan se til Stevns Klint herfra. Forestil dig udsigten, når det lyner og tordner,” siger 74-årige Ole Larsen, da vi besøger ham på niende etage i et af de 12 højhuse, der har tronet som et vartegn over Brøndby Strand, siden de blev bygget i 1973. Han har boet i afdelingen Rheumpark de sidste 25 år og været bestyrelsesformand næsten lige så længe. Snart bliver hans hjem jævnet med jorden. Derfor skal alle beboere genhuses inden nytår.

Miljøgiften PCB, der kan forstyrre immunsystemet og hormonbalancen, er fundet i fem af højhusene, og mængderne overstiger Sundhedsstyrelsens vejledende grænser. Derfor har de fire boligselskaber i Brøndby Strand Parkerne besluttet sig for at rive dem ned. For mindst 780 millioner kroner kunne de have renoveret sig ud af problemet, mens nedrivningen af højhusene kommer til at ligge på omkring 200 millioner kroner. Og genhusningen bekymrer beboerne mere end de dampe, som mange af dem har indåndet i flere årtier.

Flere af beboerne mødes hver morgen til en snak i beboerlokalet - snart er de spredt for ale vinde.


Genhusningen gør os syge
”PCB gør os ikke syge. Det eneste, der gør os syge, er genhusningen,” siger 71-årige Irene Kofoed, der har boet i afdelingen i 38 år. Vi møder hende i afdelingens beboerlokale, som formand Ole Larsen fører os ned til. Der er kaffe på kanden og franskbrød med smør på tallerkenerne. Et par håndfulde beboere er samlet om et langt bord. Her mødes de hver morgen, og to gange om ugen spiser de varm mad sammen.

”Og jeg vil gerne sige noget positivt om Bo-Vest,” indskyder 71-årige Irene Kofoed, der allerede er flyttet ind i sin nye bolig i Brøndby Strand. ”De har været utroligt søde og gjort mig tryg. Og da jeg sagde, at den nye lejlighed var for snavset, kom de straks rendende for at gøre rent,” siger hun. Alligevel har hun svært ved at slippe synet af det unge par på en midlertidig kontrakt, der måtte forlade deres hjem, fordi hun selv skulle flytte ind.

Ud af de 69 husstande, der skal genhuses, er 58 af dem allerede flyttet ind i deres nye hjem. De fleste er enlige og har valgt at blive boende i Brøndby Kommune, mens kun 12 forlader kommunen – ”fordi de selv har ønsket det”. Det fortæller udlejningschef i DAB, Dennis M. Christensen, der gik i gang med at genhuse beboerne i september sidste år.
Men allerede i 2011 måtte DAB stoppe for genudlejning og lukke ventelisterne til de mest forurenede boliger. Ventetiden lød allerede dengang på minimum fem år, da mange beboere bliver boende i Brøndby Strand Parkerne i flere årtier. Dengang var 122 husstande bosat i højhusene. Da genhusningen gik i gang sidste år, var der 69 husstande tilbage. Resten af boligerne stod tomme.


Mangel på billige boliger
Formand Ole Larsen er en af de heldige, der bliver i kommunen. Ønsket om at blive tæt på familien vægter højere end økonomien. Derfor har han takket ja til en 4-værelsers lejlighed i de lave boligblokke, der ligger i forlængelse af højhusene. Han skal lægge 2.500 kroner mere om måneden. Der er ingen billigere boliger i området.

”De, der har boet længst tid i højhusene, skal selvfølgelig genhuses først. Men de beboere, der har haft de højeste mængder PCB i boligen, har vi prioriteret højest. Vi har også gjort, hvad vi kunne for at imødekomme beboernes egne ønsker,” siger udlejningschef Dennis M. Christensen, der opererer med en lavere grænseværdi end den officielle, når han skal vurdere, om en bolig må blive genudlejet. Grænsen er en tredjedel lavere end Sundhedsstyrelsens – for at være på den sikre side.
Opbrudsstemningen begynder at brede sig over beboerlokalet. Jakker bliver taget på. Den sidste slurk kaffe drukket. Stemningen er tung, og køkkenpersonalet er allerede opsagt, for beboerlokalet synger sandsynligvis på sidste vers. Ole Larsen regner med, at også det bliver revet ned.
”Sammenholdet tager de fra os. De fleste af os har boet her i både 30 og 40 år, og det her var sidste station før kirkegården,” slutter han, før han går ud for at tage elevatoren op til toppen for snart sidste gang.


Fagbladet Boligen nr. 6 - 2018