Foto: Anne Kring og Claus Bjørn Larsen, Realdania

Foto: Anne Kring og Claus Bjørn Larsen, Realdania

Mange boligtyper i fremtidens byer

02. nov 2018

Byerne skal fremover blive i stand til at rumme flere slags fællesskaber end hidtil, og det vil påvirke boligbyggeriet. Fagbladet Boligen har spurgt fem eksperter, hvordan livet i byerne vil udvikle sig.

 

Belært af fortidens fejlantagelser er det vigtigt, at fremtidens byer rummer et langt mere fleksibelt boligmarked, end vi kender det i dag. Vi skal kunne præstere langt større forskellighed og en bred palet af boligtyper for at skabe fremtidens byer.

Det mener Claus Bech-Danielsen, arkitekt og professor på Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet i København.


”Vi skal gentænke muligheder og rammer om fællesskaber og nye familieskaber. I fremtidens by vil der være dem, som finder sammen om en stærk ideologi, et fællesskab på tværs af alder og sociale skel, men der vil også være dem, der finder sammen med ligesindede i såkaldte nichefællesskaber,” siger han.


”Alt det skal fremtidens by kunne rumme. I dag og fremover er der ingen, som ønsker blot at leve og bo som naboen. De vil selv skabe og sætte præg på deres boform.”

 

SENIOROPGANGE

Allerede nu ser Claus Bech-­Danielsen tendens til nichefællesskaber, der har en helt særlig målgruppe for øje. En af nicherne er seniorbofællesskaber, for eksempel i form af senioropgange i den almene sektor blandt ressource­stær­ke seniorer.


”Det kan være en opgang i Mjølnerparken i København, hvor du jo så samtidig er del af en storbypuls imellem unge og gamle, syge og raske, udsatte og ressourcestærke. Alt det skal en moderne by og landsby kunne rumme,” siger han.

 

VI VIL DELE OG BIDRAGE

Netop fællesskab, aktiviteter sammen, og at man ikke nødvendigvis ejer, men kan klare sig med bare at have adgang til bil, værktøj, mad, feriebolig er nogle af de stærke trends ifølge fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, Future Navigator. Adgangen kan organiseres via en mobil-app.


”At dele af sit overskud er jo netop, hvad den almene sektor bygger på,” siger hun.


”Vi har en længsel efter atter at bo i en landsby og være del af fællesskabet på nye, forpligtende betingelser. Man skal vare sig ved at lege Palles gavebod og gi’ alle goderne fra sig fra starten. I stedet skal man invitere, stille krav og langsomt lukke op for alle de goder, der findes i den almene sektor,” mener fremtidsforskeren.


Vi vil også gerne bidrage, mener Anne Skare Nielsen og foreslår, at der udvikles en særlig ”bidrags-app” til den almene boligsektor, hvor beboere kan få indblik i, hvad de hver især kan bidrage med? Én har brug for at få sit barn fulgt i skole, en anden ønsker hjælp med vasketøjet. Man melder sig, og efterfølgende kan man veksle sine gode gerninger i den lokale byttebutik, eller man kan få midlertidig rådighed over den fælles grill. 

”Der må gerne være status i at bidrage til fællesskabet,” fastslår hun. 

 

BEDRE PLADSUDNYTTELSE

Fællesskaber er også svaret fra Irene Pereyra, den ene halvdel af City 2030-projektet, som med base i New York rejser verden rundt og giver bud på livet i fremtidens byer.


City 2030 ser blandt andet tendenser til, at vi vil bo på mindre plads, og at vi vil forsøge at udnytte ressourcerne bedre.


”Her i New York er det allerede sådan, at unge, også efter at de er færdig med uddannelsen, bor sammen. De vil først og fremmest bo i byen – og gerne på mindre plads og med mennesker, som de ikke er i familie med. I 2030 er det ikke nødvendigt, at alle har eget badeværelse og eget køkken. Færre laver mad, de spiser på farten og sammen. Ældre generationer vil straks se slum og fattigdom i sådan en bolig, men de unge er født ind i deleøkonomien,” siger Irene Pereyra.


Hun tilføjer, at fællesskab om boliger samtidig vil gøre op med en udbredt ensomhedsfølelse, som er en yderligere trend.

 

STYRK PLANLÆGNINGEN!

Boris Brorman Jensen er arkitekt og underviser, og han har en ph.d.-grad i moderne byteori. Han mener, at fremtidens byer har potentialet til at blive bedre, hvis der bruges flere ressourcer i planlægningen af byggeriet i forhold til i selve byggefasen. I modsat fald er konsekvensen efter hans opfattelse, at boligerne hele tiden skal renoveres for betydelige beløb.


”Tænk, hvis de almene byggerier var opført efter de oprindelige tanker, for de var oftest gode,” siger Boris Brorman Jensen. 

 

ET KONKRET PROJEKT

Byudviklingsprojektet Nærheden i Hedehusene imellem København og Roskilde er et forsøg på at skabe fremtidens by. I løbet af en årrække vil bebyggelsen i den moderne forstad kunne tilbyde boliger til 8.000 mennesker.

Sammen med Høje-Taastrup Kommune arbejder Realdania både med strategier og fysiske rammer for borgernes ønsker.


”Det er mennesker, der efterspørger social bæredygtighed, nærhed til naturen og god logistik,” fortæller Claus Ravn, chefkonsulent hos By & Byg, Realdania, om Nærheden-borgerne.


De kommende beboere ønsker vedligeholdelsesfrie boliger af kvalitet, og de vil gerne indgå i tvangfri fællesskaber, oplyser han videre.


”De vil gerne vælge fællesskabet til og samtidig tage vare om deres private sfære,” siger Claus Ravn.


Fagbladet Boligen nr. 6 - 2018 - 2. sektion