Foto: Signe Schlichtkrull

Foto: Signe Schlichtkrull

Indblik: Skuffende resultat af nedrivninger og omdannede boligområder

05. nov 2018

En af Europas førende forskere gør boet op efter nedrivningsbølgen: Dyrt og med begrænset effekt på socialt og etnisk mix.

                              

”Der er lavet mange evalueringer af nedrivninger og omdannelser af boligområder, og resultaterne er på mange måder ret skuffende,” siger dr. Gideon Bolt, Utrecht Universitet i Holland.


Han er en af Europas ledende forskere inden for effekterne af nedrivning og omstrukturering af boligområder. Dette er sket i stor skala i en lang række vestlige lande som Holland, England, Sverige og USA i de seneste årtier.


"Evalueringerne viste, at effekten på socialt mix var ret begrænset. I de omdannede boligområder fortsatte andelen af borgere med lav indkomst og andelen af etniske minoriteter med at vokse. Andelen voksede bare lidt langsommere end i de kvarterer, der ikke var blevet revet ned og omdannet,” siger han.


”Over tid klarerede nedrevne og omdannede kvarterer sig i gennemsnit ikke markant bedre end sammenlignelige boligområder, der ikke var omdannet,” siger Gideon Bolt.

”Nye boliger er en forbedring, men på kvartersniveau er effekterne begrænsede. Der er næsten ingen beviser for positive effekter. Det er en ret dyr politik, hvis du vil opnå mere social sammenhængskraft og mere livability,” siger Gideon Bolt.

Livability er et begreb, der samlet beskriver et områdes kvalitet set fra forskellige vinkler, for eksempel dets bygningsmiljø, tryghed, økonomiske perspektiver, sociale stabilitet og fritidstilbud.

 

Holland er bremset op

De seneste år er der sket færre nedrivninger af boligområder i Holland, fortæller Gideon Bolt. Det har flere årsager. Før finanskrisen var boligorganisationernes forretningsmodel lidt firkantet sagt at nedrive store boligområder og derefter bygge nye kvarterer, der bestod af en kombination af privatejede boliger og socialt boligbyggeri. Salget af de private boliger finansierede de sociale boliger, men finanskrisen betød, at det blev svært at sælge boliger, og dermed forsvandt en del af det økonomiske grundlag for nedrivningerne.

Derudover blev boligorganisationerne tynget af nye, store skatter efter finanskrisen. Sideløbende fik en række korruptionsskandaler i boligorganisationerne politikerne til at ændre lovgivningen, så boligorganisationerne i dag stort set kun må leje ud og bygge til folk med lave indkomster.

 

Svært at forsvare nedrivning

Endelig var der også kritik af nedrivningerne.

”Der har været meget kritik af nedrivninger i stor skala og den naive antagelse, at det at få middelklassen ind i et område vil løse alle problemer,” siger Gideon Bolt.

”Tidligere rev boligorganisationerne næsten per automatik billige boliger ned og erstattede dem med 70 procent private boliger og 30 procent sociale boliger, men siden krisen har mange boligorganisationer genovervejet den strategi og renoverer langt mere i stedet for at rive ned.”

”Det blev også svært at forsvare nedrivninger af billige boliger i byer med stor boligmangel. Nogle bygninger var dårlige før nedrivningen, men mange havde en fornuftig kvalitet,” siger Gideon Bolt.



Fagbladet Boligen nr. 6. - 2018

Vanvittigt dyrt og med tvivlsom effekt

Indblik: Vanvittigt dyrt med tvivlsom effekt
Indblik: Skuffende resultat af nedrivninger og omdannede boligområder

En af Europas førende forskere gør boet op efter nedrivningsbølgen: Dyrt og med begrænset effekt på socialt og etnisk mix.

Indblik: Velkommen til Vreewijk

Hollandske forskere fandt, at tvangsflyttede beboere fra nedrevne boligområder i Rotterdam påvirkede beboerne i deres nye kvarter Vreewijk negativt. Fagbladet Boligen har besøgt kvarteret.

Indblik: Hollands lejere: Nedrivninger tvang folk i dyrere boliger

Bølge af nedrivninger skadede hollandske lejere uden rigtigt at løse problemerne, forlyder det fra Woonbond, lejernes organisation i Holland.

Indblik: Vandsengs-effekten

Nyt hollandsk studie af 393 nedrevne og ombyggede boligområder viser, at nabokvarterene mister højtlønnede beboere og i stedet får flere med lave indkomster.

Indblik: Forvandlingen skete – men effekten udeblev i Bijlmermeer

Efter en investering på 18 milliarder er Bijlmermeer stadig en af Amsterdams fattigste bydele med flest arbejdsløse.

Indblik: Når problemfamilien flytter ind

Mange tvangsflyttede beboere, hvoraf nogen er del af multiproblem-familier, kan skabe utryghed og medføre betydelige plager for oprindelige beboere i deres nye kvarter, viser hollandsk forskning.