Foto: Lasse Bech Martinussen / Tegnestuen Vandkunsten

Foto: Lasse Bech Martinussen / Tegnestuen Vandkunsten

Tag ejerskab til uderummet!

05. mar 2018

Det øger trygheden, når beboere og besøgende bruger udearealet på en god måde. Derved levnes der ikke plads til folk, der begår kriminalitet og skaber utryghed.


Da Gyldenrisparken på Amager i København skulle renoveres, var et af formålene at øge trygheden. Flere vinduer og nye altaner i de 10 blokke gav ”flere øjne” til at følge med i, hvad der foregår udendørs.


Men der blev også tænkt i, hvordan udearealerne i denne almene boligafdeling under Lejerbo kunne medvirke til at forebygge kriminalitet. Et af svarene var at lægge en række sociale funktioner på afdelingens areal, så der nu er vuggestue, børnehave, fritidshjem og plejehjem. Faciliteterne er henvendt både til beboere og til andre i lokalområdet.


”Det giver meget mere trafik af mennesker til forskellige steder på arealet – også af folk uden for afdelingen. Folk har generelt ikke travlt, og nogle opholder sig en tid i området,” siger Hans Peter de Place, forebyggelseskonsulent i Det Kriminalpræventive Råd. Det er også ham, der giver eksemplet.


”Fordi der er mennesker til stede, ejer de rummet. Og når de har taget ejerskab, er det sværere for folk, der laver kriminalitet, at indtage det,” siger
Hans Peter de Place.


Han forklarer, at etableringen af udendørs sociale mødesteder for beboerne ”får dem ud af lejlighederne” og ligeledes giver mere tilstedeværelse af mennesker og øger trygheden.

Man kan også lave halvprivate steder ved opgangsdøre – for eksempel en bænk og et bed – eller private forhaver til stuelejlighederne. Det giver yderligere muligheder for uformel social kontrol.

 

TRYGHEDSVANDRINGER

Overskuelighed er et andet vigtigt fokus. Hans Peter de Place vurderer, at det er oplagt at bruge såkaldte tryghedsvandringer til at finde steder, hvor det er muligt at øge trygheden.


En tryghedsvandring er en planlagt gåtur igennem et boligområde, hvor beboere, boligorganisation, kommune og politi sammen identificerer forhold i området, der antaster trygheden.

På en tryghedsvandring kan beboerne for eksempel komme med input om størrelsen på buskadser, træer, hække og plankeværker.


”Kunsten er så ikke bare at klippe det hele ned, men at få det reduceret til noget, der stadig er pænt, men som ikke egner sig som gemmested. Så har man mere lyst til at gå en tur eller slå sig ned i området,” siger Hans Peter de Place.


Det kan sikres, at cykelskure, fælleshuse og andet på udearealet er delvist gennemsigtigt og velbelyst – og dermed overskueligt.

En tryghedsvandring kan i det hele taget vise, om der er det rigtige lys de rigtige steder.

Hertil kommer, at en ordentlig pasning af området signalerer omsorg for livet i afdelingen, forklarer Hans Peter de Place. Det er endnu et tegn på ejerskab. 

Fagbladet Boligen nr. 2 - 2018
Sektion 2