Sundheden flytter udendørs

13. mar 2018

Naturen i nærområdet bliver flittigt brugt i sundhedsforebyggende tilbud til lokale beboere i Aalborg Øst. Himmerland Boligforening er primus motor. 

 

 

Et rygestopkursus, der foregår ude under åben himmel, og som således giver mulighed for frisk luft til de belastede lunger og bortleder opmærksomheden fra rygetrangen.

Et ugentligt tilbud om en fælles gåtur i naturen, kaldet KISS. Turen er primært henvendt til borgere, der ellers ikke er fysisk aktive, og som derved får rørt sig.


Dette er fælles udendørs aktiviteter, der er med i de forebyggende sundhedstilbud til beboere i almene boligafdelin-ger og andre lokale borgere i Aalborg Øst. Initiativerne udgår fra det såkaldte Sundheds- og Kvartershus, der er opført på udearealet til en af Himmerland Boligforenings afdelinger.

Himmerland Boligforening råder over en stor del af de 4.000 almene boliger i bydelen, og lejerne får i visse tilfælde rabat på Sundheds- og Kvartershusets tilbud.


”Det er et sted til igangsætning af sunde aktiviteter, som folk kan være sammen om og derved møde andre – også nogle uden for boligforeningen,” siger Sven Buch. Han er udviklingschef i Himmerland Boligforening.

 

ET SUNDHEDSVÆRKSTED

Aktiviteterne koordineres langt in-de i bygningen, hvor det såkaldte Sund-heds-værkstedet Øst, en kommunal satellit, har til huse bag en glasvæg med en åben dør i.


Der er også andre tilbud, heriblandt et sundhedstjek, gratis samtaler om livsstil, der påvirker sundheden negativt, samt kurser om tackling af angst og depression og af kroniske smerter. 


”Det er vigtigt at have tilbud tæt på beboerne. Det øger sandsynligheden for, at alle beboere har mulighed for at deltage,” siger Mia Brandin, sundhedsfaglig medarbejder.


Men naturen i -nærområdet bli--ver meget gerne brugt. Sund-heds-værk-stedets medarbejdere medvirker til at motivere beboere til at benytte naturen i forbindelse med livsstilsforbedringer.


Sundheds- og Kvartershuset er et samarbejde imellem Himmerland Boligforening og på den anden side Region Nordjylland og Aalborg Kommune. Det er et multihus, som ydermere rummer en række offentlige og halvoffentlige sundhedstilbud.


Fagbladet Boligen nr. 2 - 2018
Sektion 2