Foto: Liselotte Saboe / Scanpix

Socialrådgivere: Lavere kontanthjælp presser flere til udkantskommuner

02. mar 2018

Hvis en i familien har fået sygedagpenge i et halvt år, skal de ikke kunne flytte ind i et af de 57 udsatte boligområder på regeringens liste. Det er en del af regeringens udspil imod parallelsamfund.


Majbrit Berlau, der er formand for Danmarks Socialrådgiverforening, kritiserer regeringens udspil for at handle for meget om at holde de svageste mennesker ude. Og for lidt om de gode erfaringer, man faktisk har, med at løfte udsatte boligområder.

Udspillet foreslår begrænsninger for, hvem der kan flytte de 57 udsatte boligområder. Især de 16 områder, som har fået titlen ”De hårdeste ghettoområder”.

Regeringen foreslår at nedsætte ydelser for personer på kontant- eller uddannelseshjælp, hvis de vælger at flytte til et af de 16 områder.
Men Majbrit Berlau mener kun, det nytter at bruge den slags virkemidler over for mennesker, der faktisk har et valg.

”Hvor skal de så flytte hen? Ud i et andet boligområde? Alternativt flytter de alligevel ind og bliver sat ned i ydelse og er derved med til gøre boligområdet endnu fattigere,” siger hun.

Alternativt frygter hun, at det især i de store byer presser mennesker helt ud.
”Vi ser allerede nu en styrket social eksport ud af de store byer til områder i udkanten med lav vækst og få job. Her kommer de ’worst case’ til at bo i saneringsmodne boliger,” siger hun.

Holder mennesker ude
Regeringen foreslår også, at kommunerne ikke må anvise boligsøgende til udsatte boligområder, hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge.

Desuden må modtagere af integrationsydelse ikke flytte til ’De hårdeste ghettoområder’.

I alle de 57 udsatte områder skal der indføres fleksibel udlejning. Den skal sætte folk først i køen, der har været selvforsørgende i mindst et halvt år igennem job eller uddannelse.

”Det er alt sammen noget om at holde mennesker ude. Og det hjælper ikke dem, der bor der,” siger Majbrit Berlau.

Uddannelse hjælper
Hun peger på, at antallet af boligområder på den såkaldte ghettoliste er ”raslet ned” siden 2010 ved hjælp af stærke boligsociale indsatser, fokus på job og uddannelse og stærkt fokus på civilsamfundet.

”Vi kan selvfølgelig alle dele ambitionerne om trygge boligområder med en blandet beboersammensætning. Men man nævner slet ikke, at der faktisk er en positiv udvikling i gang,” siger hun.

Hun havde derfor hellere set, at regeringen havde lanceret et uddannelsesløft af de mennesker, der bor i de udsatte områder.

”De områder, der stadig er på den gamle ghettoliste, skiller sig ud med lavere uddannelsesniveau. Så en ændring af det ville virkelig gøre en forskel,” siger Majbrit Berlau.

Socialkontoret ud i boligområderne
Hun peger på, at de værktøjer, som man har set en god effekt af, er en styrkelse af civilsamfundet med klubber for de unge og støtte til bestyrelserne i boligområderne. Forebyggende politiindsats ude i områderne og ikke mindst en styrket indsats for beskæftigelse og uddannelse. Desuden havde hun gerne set, at man flyttede de sociale myndigheder ud i boligområderne.

”Så socialkontoret ikke var et kontrolsystem, som man skulle med tre busser for at komme hen til. Men en medspiller i de udsatte beboeres liv, som kunne hjælpe med at holde fast i, at 'her er muligheden for ændre mit og mine børns liv i en anden retning',” siger hun.

Hun undrer sig over, at udspillet slet ikke trækker på alt det arbejde, der allerede er lavet, og som har gjort en forskel.

”Det er et lidt mærkeligt udspil. Siden man satte parametre for ghettoområder, har det ene boligområde efter det andet løftet sig ud af listen. Og så præsenterer man sådan et udspil, hvor man sætter hårdt imod hårdt og på ingen måde skuler til de gode erfaringer, man har høstet i kommuner og boligorganisationer,” siger Majbrit Berlau.