Foto: Simon Van Studinski. Tagskade efter brand på AAB-ejendommen på Ørnevej i København i 2016. 32 lejemål skulle efterfølgende genhuses.

Foto: Simon Van Studinski. Tagskade efter brand på AAB-ejendommen på Ørnevej i København i 2016. 32 lejemål skulle efterfølgende genhuses.

Forsikringsselskaber malker boligselskaber

05. mar 2018

Forsikringsselskaberne er nemlig begyndt at sende regningen for beboernes genhusning tilbage til boligselskabernes ejendomsforsikring i stedet for beboernes indboforsikring. Det vil på sigt medføre huslejestigninger.

 

 ”Det er urimeligt.” Ordene kommer fra vicedirektør Uffe Philip hos forsikringsmægleren Willis Towers Watson, der rådgiver almene boligforeninger om deres forsikringer.
Philips udtalelser falder på baggrund af, at Willis Towers Watson og Fagbladet Boligen nu kan fortælle, at mange forsikringsselskaber er begyndt at benytte den såkaldte dobbeltforsikringsaftale – og dermed udnytter en forsikringsdækning i boligselskabernes bygningspolice, som ellers kun var ment til brug for eventuelt uforsikrede lejere i forbindelse med genhusning, når der eksempelvis har været en vandskade eller en brand i en ejendom.

”Normalt er det jo lejerens indboforsikring, der skal dække for en evt. genhusning. Men forsikringsselskaberne er begyndt at sende en del af kravet videre til boligforeningens bygningsforsikring,” siger Uffe Philip.


Helt undtagelsesvis
Bygningsforsikringen, som forsikringsmægleren omtaler, er tegnet af boligor¬ga¬nisationen for at kunne genoprette bygningen efter en skade.
”Det har aldrig været hensigten, at den forsikring skulle bruges til at betale for genhusning. Enkelte boligorganisationer har dog brugt forsikringen sådan og helt undtagelsesvis, hvis en enkelt lejer ikke har haft en indboforsikring. Bo¬ligorganisationerne har med forsikringen kunnet tilbyde en uforsikret lejer at fraflytte under en renovering – uden omkostninger. Men det er så absolut undtagelsen. Men det er altså denne mulighed, som forsikringsselskaberne har fundet og udnytter – også selv om beboerne faktisk har en indboforsikring,” siger Uffe Philip.

Hos Willis Towers Watson har man mange sager, hvor forsikringsselskaber som fx GF, Lærerstandens Brandforsikring, Alm. Brand og Codan gør krav imod boligorganisationernes bygningsforsikringer. Og beløbene spænder vidt. Men beløb imellem 20.000 kroner og 85.000 kroner er ikke ualmindelige.

Det er helt utilstedeligt, hvis forsikringsselskaber spekulerer i, om de kan slippe for at betale for noget, de bør betale.

Uffe Philip, vicedirektør hos Forsikringsmægleren Willis Towers Watson

Præmien stiger
Hos Willis Towers Watson er man forundret over forsikringsselskabernes adfærd.
”I den ideelle verden har alle lejere en indboforsikring, men det her er desværre ikke den ideelle verden. I de fleste bygningsforsikringer er der derfor mulighed for, at man kan dække genhusning, men det er ment som et tilbud til de få, der står uden indboforsikring,” forklarer Uffe Philip.
Forsikringsdækningen – og som forsikringsselskaberne igennem de senere år har fået øje på – kan medføre huslejestigninger.
”Som lejer betaler man jo sin indboforsikring og tror så, at det er den, der dækker, hvis man skal genhuses.
Nogle lejere får ikke at vide, at indboforsikringen gør krav imod boligorganisationens bygningsforsikring,” siger Uffe Philip.
Og når bygningsforsikringen skal betale, så kan det i sidste ende betyde, at forsikringen stiger, næste gang forsikringen skal i udbud. Og den stigning er der kun lejerne til at betale.


Det er jer, der betaler
Fagbladet Boligen har fået indsigt i flere af de sager, som Willis Towers Watson har modtaget fra forsikringsselskaber, der gerne vil have boligorganisationernes bygningsforsikring til at betale. Og tonen er ikke til at tage fejl af. Et forsikringsselskab skriver eksempelvis sådan i en af sagerne: ”Det er jer, der betaler. Vi skal derfor fastholde krav.”

De mange sager har fået forsikringsmægleren til at skrive til forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, for at få en forklaring på deres medlemmers adfærd. Men der er fortsat intet svar.

Fagbladet Boligen har også forsøgt at få en kommentar fra brancheorganisationen. Redaktionen ville blandt andet gerne have spurgt brancheorganisationen, om lejerne efter den nye praksis så kan forvente, at præmien på deres indboforsikring falder, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.


Brand koster selskab 41.000 kroner
Et af de boligselskaber, der er blevet ramt af forsikringsselskabernes nye, aggressive stil, er fsb. En bygningsbrand i København i marts sidste år kostede selskabets bygningsforsikring 41.000 kroner – netop fordi lejerens indboforsikring sender kravet videre til fsb’s forsikring. Til det siger direktør Bjarne Larsson:
”Generelt udtaler jeg mig ikke om konkrete sager, men det er helt utilstedeligt, hvis forsikringsselskaber spekulerer i, om de kan slippe for at betale for noget, de bør betale. Vi har en bygningsforsikring i alle vores boligafdelinger til at dække skader på bygningerne. Det vil sige skader på mure, gulve, vinduer, tage osv. Samtidig gør vi jævnligt vores beboere opmærksomme på, at de skal have en indboforsikring til at dække de ting, de har i deres bolig og i evt. lofts- eller kælderrum. Hvis der sker skader på deres ting, dækker vi det ikke. Det er også værd at nævne, at stiger præmien på vores bygningsforsikring, så er det beboerne i den pågældende afdeling, der kommer til at betale udgiften.”

 

 

Fagbladet Boligen nr. 2 - 2018

 

Et problem, at ikke alle beboere har en indboforsikring

Flere boligselskaber påpeger over for redaktionen, at det er et problem, at ikke alle beboere har en indboforsikring. Et af dem er DAB, hvor Dennis Christensen er udlejningschef. Han siger:
”I DAB har vi den klare holdning, at alle beboere bør tegne en indboforsikring. Det er selvfølgelig ikke noget, vi kan blande os i, men vi har set, hvor galt det kan gå, når en bolig brænder, og beboeren – eller naboerne – ikke har tegnet forsikring. Vi har forsøgt at finde et godt tilbud på en indboforsikring til alle beboere. Men vi har valgt at droppe det på grund af manglende tilslutning. I stedet har vi nu valgt at indføje en tekst på lejekontrakten, hvor vi direkte opfordrer beboeren til at tegne forsikring."

  

25 procent er uden indboforsikring
”Beboere uden en indboforsikring er et kæmpe problem. Jeg tror, at 25 procent af vores lejere er uden en indboforsikring.” Sådan siger Søren B. Christiansen, der er direktør for Boligselskabet Baldersbo – og han fortsætter:
”Og nej, det er ikke et indvandrerproblem. Der er danske skilsmisseforældre og kontanthjælpsmodtagere og de unge, der er flyttet hjemmefra, der er uden en indboforsikring.”

Læs også: