En legeplads skal invitere alle til leg

13. mar 2018

Leg er samlende og inkluderende, og sådan skal en legeplads også være for at blive velfungerende, siger legeforsker.


Se på konteksten, før du indretter en legeplads,” siger legeforsker Lise Specht Petersen fra Syddansk Universitet.

Hendes råd om at tænke sig om er også henvendt til almene boligafdelinger, der vil etablere en legeplads på deres ude-areal.


”De vigtigste spørgsmål er jo; Hvem er vi? Hvordan er hverdagslivet her? Hvilke behov er her? Hvordan passer vi ind? Er her en historie, vi kan bygge på? Der er brug for erkendelser om muligheder og udfordringer, som vi alle, også boligområder, skal igennem,” siger Lise Specht Petersen, som forsker i sammenhængen imellem leg og arkitektur på universitetets Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civil-samfund.


”Hovedideen er jo at have gode steder for børn og voksnes samvær. Så inden arbejdet går i gang, skal brugerne høres. Det er både børn og voksne. Min drøm er, at voksne tager aktiv del og ikke bare er der for at skubbe gyngen.”


”Jeg så forleden en bebyggelse med hegn om legepladsen og et skilt: ’Kun for områdets beboere’. Det er jo helt forkert. Leg fungerer som samlende og inkluderende. Vi må gå på tværs for at få en velfungerende legeplads. Sådan en bebyggelse kunne invitere alle lokale beboere indenfor i stedet for at understrege sig som en enklave i byen.”

 

NU MED DIGITAL DIMENSION

Det er vigtigt for Lise Specht Petersen at afstå fra kritik af børn og unges brug af computere og elektronisk leg. 

”Leg kan foregå i mange arenaer, så hvorfor ikke være kreativ. Børn og unge fascineres af computerens muligheder, og den fascination tager vi med på legepladsen,” siger Lise Specht Petersen og kommer med eksempler:


”Der er områder, hvor unge kan tage deres musik med ind i byens rum som samlende faktor. Jeg så også en legeplads med hamsterhjul. Når du løber i det, så genoplades din mobil. Børn vil gerne bevæge sig. De vil gerne udvikle sig kropsligt. Vi skal bare sammen finde de rette rammer,” siger legeforskeren.

 

”KOMPETENCE-KNUBS”

Sikkerhed har været Mogens Tom Jensens fokus i arbejdet med danske og europæiske standarder for legepladser i 30 år. Han arbejder som konsulent om leg, legepladser og sikkerhed. Men han er også pædagog, og han har savnet, at branchen løftede blikket fra sikkerhedsaspektet og erkendte, at leg giver ”kompetence-knubs”.

”Der er sket et paradigmeskifte i synet på børns leg, som jeg håber vil smitte af på standardiseringsprocessen i de kommende år,” siger Mogens Tom Jensen. Han henviser til, hvordan den norske forsker Ellen Beate Sandseter banede vej for skiftet med en forskningsafhandling i 2010 om ”den gode farlige leg”.


”Faktum er, at børn falder, når de leger – hjemme i haven, i skoven og på legepladser. Nogle kommer galt af sted; det er en del af legen. Jeg vil gerne have forældre i tale og opfordre dem til leg som et fælles udviklingspotentiale i stedet for at pakke børn ind i formaninger,” siger Mogens Tom Jensen. 

Formålet med standardisering af legepladser er naturligvis at undgå ulykker, erklærer han. Der må for eksempel ikke være steder, hvor barnet kan få hovedet eller legemsdele i klemme.

”Legepladser testes hvert år, og det giver den nødvendige sikkerhed,” fastslår Mogens Tom Jensen, som også uddanner legeplads-inspektører. 


Fagbladet Boligen nr. 2 - 2018
Sektion 2

Læs også:

FAKTA

Legepladsinspiration


Lise Specht Petersen har en række bud på gode legepladser:

Legemiljø i naturen: Natur-legepladser og sansehaver er et frirum, hvor børn kan lege uforstyrret uden voksnes indblanding.
Legemiljø, der bryder med det kendte: Eksempler: En ramme om legen, der fortæller en historie, et havareret fly eller et klatreredskab, der er som et forlist skib.

 

Legemiljø, der fremmer fysisk aktivitet, bevægelse og sundhed. Eksempler: Parkour, skateboard og legepladser med fitness-redskaber.

 

Legemiljø, som stimulerer læring, såsom matematik eller samarbejde. Eksempler: Hinkerude-alfabeter og -tabeller.