Foto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix

Foto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix

Vollsmose: Almene boliger bliver hjem for de dårligst stillede

01. maj 2018



I Vollsmose forstår man ikke, hvorfor der kun må være 40 procent familieboliger. ”Det savner en nærmere forklaring, synes jeg,” siger boligselskabets direktør.

 

Regeringen var smart. Udspillet omkring de almene boliger kom i små dryp. Hver dag blev der lækket et eller to elementer fra forslaget. Det var et stort mediestunt.

 

Sådan oplever Jens Pilholm det i hvert fald fra sit direktørskrivebord i Civica, der administrerer Vollsmose.

 

”Jeg må sige, at jeg blev noget overrasket. Det udspil var betydeligt hårdere, end jeg havde frygtet,” siger han.

 

Jens Pilholm vil dog også gerne kvittere for de gode sider i forslaget.

 

”Ideen om, at vi bedre kan styre beboersammensætningen, synes jeg er god. Vi kan også bedre smide de, der begår grov kriminalitet, ud – og det falder helt ind under det, vi gerne vil.”

 

Direktøren er også glad for, at der kommer fokus på skoleområdet. Han siger:

 

”Der findes jo tredje og fjerde generation af børn i Vollsmose, der ikke kan sproget, når de begynder i børnehave. Og det er jo tosset både for os og for samfundet. Det kommer der mere fokus på nu.”

 

I Vollsmose har man dog igennem mange år haft et tæt samarbejde med skole og familierådgivere, og i Civica er man også klar til at gøre mere, hvis der samtidig kommer mere politisk opbakning. Pilholm kan dog også nemt få øje på udspillets bagsider.

 

”Det virker underligt, at vi skal ned på 40 procent almene familieboliger i et område. Der er ikke nogen nærmere forklaring på, hvordan det er fremkommet. Og så tager man ca. 25 mia. kr. i alt fra Landsbyggefonden. Man laver et ideologisk opgør med den almene sektor. Mit indtryk er, at regeringen ikke kan lide os,” siger Jens Pilholm.

 

Direktøren bryder sig heller ikke om tonen og det, han kalder trusler fra de borgerlige politikere.

 

”Jeg forstår ikke tankegangen om, at hvis vi ikke makker ret, så kommer Christiansborg og overtager. Det er en mærkelig tilgang til tingene. Det virker som et frontalt angreb på den almene sektor. Det, der bekymrer mig, er, at vi får amerikanske og engelske tilstande. Man vil tømme Landsbyggefonden og dermed reducere os. Vores boliger skal åbenbart ikke renoveres, og vi skal ikke nybygge.”

 

Jens Pilholm siger, at hvis udspillet går hjem, så bliver den almene sektor ikke boliger for alle. Det bliver boliger for de dårligst stillede. De stærke flytter. Jens Pilholm mener, at regeringens udspil omkring den almene boligsektor er en del af et større ideologisk opgør med velfærds-Danmark.

 

”Jeg har altid sagt, at folkeskolen er god nok til mine børn. Men lige så stille har du fået udsultet den offentlige skole. Det betyder, at de ressourcestærke flytter. De, der bliver tilbage, er dem, der ikke har andre muligheder. I dag kommer du jo også bagerst i køen, hvis du ikke har en privat sundhedsforsikring. Og nu er turen altså kommet til de almene boliger. Et kig til USA eller England giver os en ide om, hvad vi kan vente,” mener direktøren.

 

Men det er nok den del af planen, der handler om, at dele af Vollsmose måske skal rives ned, der giver mest uro.

 

”Forældrene herude i Vollsmose begynder jo at tale om det derhjemme, og det smitter af på børnene. Det giver jo uro i skolen, når man taler om, at man måske skal flytte.”

 

Flytning betyder højere husleje. I Vollsmose er der 3.600 almene boliger, skole og gymnasium. Bliver regeringens forslag til lov, så kan resultatet blive, at 2.200 boliger skal væk. Enten igennem salg eller nedrivning.

 

”Hvor skal vi gøre af alle de mennesker? Der er jo ingen steder, der er plads til så mange,” fastslår Jens Pilholm og fortsætter:

 

”Der er heller ikke andre steder i Odense, hvor der er så store lejligheder som hos os. Dertil kommer, at huslejen i Vollsmose er yderst rimelig. Og flytter man folk, ja, så flytter du dem også til en højere husleje. Og at tvangsforflytte mennesker er ikke noget, vi har gjort før i Danmark. Det er jo menneskers liv, vi roder med.”

 

Ifølge Jens Pilholm så er regeringens svar på alt, at hvis bare det er privat, så er alle problemer løst.

 

”Et frasalg til private vil også betyde, at vi kommer til at vinke farvel til de sociale helhedsplaner, for dem vil de private ikke røre ved. De har naturligvis en profit-tilgang til det at udleje, og det kommer også til at betyde, at vedligeholdelsen kommer til at halte. De private vil vedligeholde mindst muligt.”

 

Ventelister i alle afdelinger

Kigger man tilbage i aviserne, så har Vollsmose altid været en politisk kampplads. Forslag om, at støtten helt skal væk til området, har været fremme fra nogle politikeres side.

 

”Når vores egne politikere slås om Vollsmose, så er det også svært for os at lave noget. Men nu er byrådet faktisk i gang med at finde hinanden for at lave en egentlig plan for fremtiden i Vollsmose.”:

 

"Problemet er, at vi som boligselskab ikke er inddraget i de forhandlinger. Vi har råbt op og sagt, at vi gerne vil være med ved bordet. Nogle politikere har sagt, at det er vores skyld, at området er på ghetto-listen, og at vi har lejet ud til de forkerte. Sagen er imidlertid, at vi har lejet ud efter de regler, som politikerne har vedtaget. Og de sidste 20 år er folk flyttet frivilligt til Vollsmose, ligesom der ikke har været kommunal anvisning til området - og vi har ventelister i alle vores afdelinger,” slutter Jens Pilholm.

 

Regeringens plan: Max 40% familieboliger

  • De hårdeste ghettoer, der har været på ghettolisten i fire år, skal af med så mange almene familieboliger, at de kun udgør 40 procent af området.
  • Det kan ske ved at lave boliger om til ungdoms- og ældreboliger, ved at sælge fra til private eller rive ned.
  • Agervang er på listen sammen med 15 andre områder.

 

Kilde: ‘Ét Danmark uden parallelsamfund’

 

Vollsmose ligger i Odense og er på den såkaldte "hårde ghettoliste'. Der er 16 områder på dén liste. 

Vis flere

Annonce Annonce